Prøv avisen

Præsteløfte forpligter ikke præster til at tro

MED AFSTEMNING: Folkekirkens præster lover at forkynde evangeliet, men ikke at tro på det, siger teologer om præsteløftet. Alligevel kritiseres menighedsråd, der efterlyser troende præst

Hvis menighedsråd ikke må spørge til præsters tro, har de reelt ingen mulighed for at sikre sig, at en nyansat præst har en tro.

Præster forpligter sig nemlig strengt taget ikke til at tro, når de underskriver præsteløftet forud for en ansættelse i folkekirken. For der står intet om tro i løftet, påpeger en række teologer og forskere.

Præster forpligter sig til at vække tro eller til at beflitte sig på at vække tro. Der står ingen steder, at præsten aflægger løfte på at tro. Det ville også være ret absurd, eftersom troen ikke er noget, man forudsætter at have kontrol over, siger Ulla Morre Bidstrup, teolog, ph.d. og lektor på Pastoralseminariet i Aarhus.

OM SAMME EMNE:
-
Ekspert: Ulovligt at bruge ordet "troende" i jobopslag
- Søges: Præst med tro
- Portræt: Formanden for menighedsrådet, der søger "troende" præst
- Krav til præsters tro splitter kirken
- Grosbøll: "Troende" præster har intet med kirken at gøre
- Ingen opbakning til sogn, der søger "troende" præst

Et menighedsråd er de seneste dage blevet kritiseret for i et jobopslag at have efterlyst en præst, der er troende. Kritikken går blandt andet på, at troen blandt præster er en selvfølge eller noget, det slet ikke er relevant at spørge til.

Folkekirkens præsteløfte er da også formuleret i en kirkelig og historisk sammenhæng, hvor troen blev regnet for en selvfølge, påpeger Ulla Morre Bidstrup.

Man skriver jo under på løftet med regnskabsdagen for øje, som der står, og hvis man ikke tror på sådan en dag, ville det være ret meningsløst at skrive under. Så tro ligger til grund for præsteløftet, men der står rigtignok ikke, at præster har forpligtet sig på troen.

Samme vurdering lyder fra Kristine Garde, retsteolog og tidligere sognepræst. En ikke-troende præst kan desuden sagtens stå for gudstjenester, tilføjer hun.

Præsten forpligter sig til at forkynde evangeliet i loyalitet over for kirkens bekendelsesgrundlag, så menigheden kan genkende evangeliet i hans forkyndelse. I præsteløftet stilles der ikke noget krav om præstens personlige tro, men det forudsættes, at præsten selv tror på den treenige Gud. Gyldigheden af de kirkelige handlinger står og falder dog ikke med præstens personlige tro. Handlingerne er fuldt ud gyldige, selvom præsten har mistet troen, fordi evangeliet står over præstens tro. Problemet er, at han mister troværdighed som præst, og det skader folkekirken, siger hun.

Præstens tro er faktisk underordnet, så længe præsten følger kirkens bekendelser, siger Svend Andersen, hjælpepræst og professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Portræt: Formanden for menighedsrådet, der søger en "troende" præst

Det er udtrykkeligt en del af den lutherske forståelse af præsteembedet, at præsten ikke nødvendigvis er troende. Afgørende er forkyndelsen af evangeliet og formidlingen af dåb og nadver. Det er Guds ord, der virker i kirken, ikke præstens tro, siger Svend Andersen og tilføjer om det omdiskuterede menighedsråd:

Efter min mening er det derfor helt forfejlet og utilstedeligt at annoncere efter en troende præst.

Det ville være både totalitært og uanstændigt, hvis menighedsråd begyndte at forhøre nye præster i deres tro, mener biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm.

Det står i løftet, at præsten er forpligtet til at forkynde evangeliet. Men hvis vi skal til at granske hjerte og nyrer og spørge præster, om de mener det, de skrev under på, så er vi kommet langt ud. Jeg har én gang været ude for, at et menighedsråd spurgte, om deres kommende præst nu også var et troende menneske. Jeg svarede, at det gik jeg ud fra. Ellers måtte det da være utåleligt at være præst.

Denne tankegang finder man også hos tidligere professor i teologi Viggo Mortensen: En person uden tro ville lige så lidt søge job som præst som en tonedøv ville søge en stilling som kapelmester.

Præstestillingen er en særlig stilling, og man kan ikke bestride præsteembedet uden at tro på det, man skal forkynde. Selvfølgelig har alle præster et forhold til kristendommen, siger han.

Niels Henrik Gregersen, professor i teologi ved Københavns Universitet, understreger også, at præster forudsættes at tro, men ikke nødvendigvis på en personlig, følelsesmæssig måde.

Men det giver slet ikke mening at tale om, hvorvidt præsteløftet forpligter den kommende præst til at være troende, mener Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift.

Troen er ikke en præstation. Man kan ikke forpligte noget menneske på at tro, for troen er ikke en viljessag. Det er en gave, Gud giver os, siger biskoppen, hvis stift det omdiskuterede menighedsråd hører under. Det, man kan kræve af præsten, er, at han har respekt for troen og for det menneske, der tror og at han ser det som sin opgave at hjælpe mennesker til at komme til tro eller blive i troen. Det forudsættes, at der er tale om et menneske, der tror, men troen er ikke noget, der kan måles eller dokumenteres.