skriver fra Tyskland
Seksårige Thomas døde efter en omgang svær mavesyge, formentlig fordi hans forældre aldrig gik til lægen.
Måske lod de være, fordi en lokal præst rådede dem til ikke at gøre det. Drengen led af det svære mentale handicap Downs Syndrom og havde også en alvorlig hjertefejl. Men han døde af sult efter en langvarig influenza i mave- og tarmsystemet.
Politiet i den tyske delstat Bayern anklager nu drengens forældre for at have begået forsætligt manddrab ved ikke at bringe barnet til læge. Samtidig undersøger anklagemyndigheden, om en lokal præst frarådede forældrene at henvende sig til lægen.
Hvis det viser sig, at præsten, Reinhold S., virkelig har rådet forældrene til ikke at søge lægehjælp til deres syge barn, risikerer præsten at blive kendt skyldig i medvirken til drab.
Under politiets forhør har den 49-årige mor fortalt, at hendes søn altid er kommet sig efter sygdomme uden at have brug for lægehjælp. Hun er skeptisk over for læger, som tidligere havde anbefalet hende en abort fremfor at føde Thomas. Den eneste, hun henvendte sig til, når drengen havde det dårligt, var præsten Reinhold S.
- Vi har forsøgt at redde drengens liv ved at bede mange bønner. Jeg anbefalede Gitta B. at bede til den hellige ånd, siger Reinhold S., som afviser, at han skulle have frarådet kvinden at søge læge.
- Det er lykkedes os at hjælpe Thomas meget længe udelukkende med Guds bistand.
Flere sager
Den handicappede drengs død er ikke den første sag i Tyskland, hvor forældre forhindrer deres syge børn i at få kontakt med læger. I flere tilfælde har domstolene grebet ind og frataget et ægtepar forældremyndigheden og derefter sat deres syge barn i behandling.
Det var lige ved at ske med pigen Katharina, der led af kræft. Efter at have gennemgået en tre måneder lang kemoterapi, kunne hendes far ikke længere holde ud at se barnets smerter og forvredne ansigt. Trods lægernes advarsler hentede han hende hjem fra sygehuset. Lægerne klagede til myndigheder og domstol med den begrundelse, at de havde 90 procent chance for at gøre hende rask, men at hun ville dø uden lægehjælp.
Domstolene tog forældremyndigheden fra ægteparret, hvorefter faren flygtede til USA med datteren og fik hende indlagt på specialklinik. Dette fik de tyske domstole til at give ægteparret forældremyndigheden igen ud fra den begrundelse, at Katharina jo nu var kommet på en anerkendt klinik og fik behandling.
Normalt afgør tyske forældre, og ikke læger, om deres barn skal have en bestemt behandling. Domstolene griber kun ind og fjerner forældremyndigheden i tilfælde, hvor lægerne skønner, at forældre sætter barnets sundhed og liv på spil ved at nægte en bestemt behandling. For eksempel skal forældre acceptere blindtarmsoperationer.
Ifølge tysk lovgivning har »ingen har ret til at ofre andres liv for egen overbevisning eller tro«. Denne regel blev brugt for et par år siden, da forældrene til babyen Mukarim Emil Maerzke flygtede til udlandet. Barnets forældre var medlemmer af den muslimske sekt Naqschibandi, og de sagde af religiøse årsager nej til en operation af deres lille dreng, som havde en kræft-svulst i øjet.
De tyske domstole frakendte forældrene myndigheden over babyen. Parret blev internationalt efterlyst, arresteret i Libanon og derefter sendt hjem til Tyskland, hvor drengen blev opereret. Forældrene fik senere forældremyndigheden tilbage og slap med 15 måneders betinget fængsel og en bøde.
Kirken accepterer eksorcisme
Den katolske kirke er overbevist om, at bøn, og i nogle tilfælde også eksorcisme, kan helbrede, men kirken har også meget klare retningslinjer for, hvordan præster skal forholde sig i tilfælde, hvor de yder sjælelig bistand til syge mennesker. Hjælpen må aldrig finde sted på bekostning af lægebehandling, og præsterne må ikke udøve eksorcisme uden at have en biskoppelig godkendelse.
Den katolske kirke lægger meget vægt på, at disse regler overholdes, efter en sag for nogle år sidne rystede hele Tyskland. Den 23-årige kvinde Annelise Michel døde af sult efter at have været udsat for eksorcisme i flere uger.
Oprindeligt havde hun fået konstateret en alvorlig epilepsi, men hun selv, hendes familie og to præster tolkede de depressioner, der ofte følger med sygdommen, som djævlebesættelse. Af den grund kom hun aldrig i psykiatrisk behandling, men blev kun udsat for eksorcisme. Efter hendes død blev forældrene og de to præster idømt tre års betinget fængsel. Ifølge dommeren burde de have sørget for medicinsk hjælp i stedet for at forværre pigens tilstand med »naive ritualer«.
Forældrene til den handicappede Thomas risikerer i værste fald op til 15 års fængsel for manddrab. Hvis præsten, som er i politiets søgelys, dømmes som medskyldig, kan han få op til 10 års fængsel for medvirken til drab. Jurister anser det dog ikke som sandsynligt, at domstolene vil idømme så hårde straffe.
Det vil være mest sandsynligt, at alle tre slipper med betingede domme, for ikke at have hentet lægehjælp til Thomas. Foreløbig er Reinhold S. suspenderet fra sit arbejde som præst, mens sagen undersøges.