Præster i strid om nyt lønsystem

Finansministeriets forslag om Ny Løn giver anledning til en følelsesladet teologisk debat om fremtidens præstegerning

En stærkt følelsesladet debat finder i øjeblikket sted blandt de danske præster på et stort, lukket såkaldt præstekonvent på internet. Her kan flere end 200 præster debattere med hinanden, og med rektor ved Pastoralseminariet i København, Mogens Lindhardt, på den ene side og sognepræst Per Bucholdt Andreasen fra Asmild-Tapdrup ved Viborg på den anden er grænserne trukket skarpt op i en konflikt, som sætter fokus på fremtidens præstegerning. Striden er opstået på baggrund af Finansministeriets forslag om Ny Løn for præster, men drejer sig om andet end blot penge. Det er intet mindre end fremtidens præstegerning, som står på spil. Det er alle aktører i præstedebatten enige om, men her ophører al enighed også. - Jeg er ikke særligt begejstret for Ny Løn, siger Mogens Lindhardt. Rektoren ved Pastoralseminariet i København frygter, at et lønsystem med resultatløn, kvalifikationsløn og funktionsløn sætter fokus på alt andet end sjælesorg. - Finansministeriets lønsystem forudsætter, at opgaverne kan beskrives og afgrænses, og det skaber større centralisering i folkekirken. Det duer ikke, mener Lindhardt og tilføjer, at præsterne skal have frihed til at tjene menigheden. Samtaler med mennesker i nød hører ifølge modstanderne af Ny Løn til de opgaver, som ikke bør registreres på lønskemaer med opgivelse af cpr-nummer. - Der er ingen, der bør kunne registrere denne opgave. Det er alene en sag mellem modtageren af sjælesorg og præsten, anfører Mogens Lindhardt, der dermed danner fælles front med modstanderne af udkast til Ny Løn. Kirke i forandring Over for Lindhardt står blandt andet sognepræst Per Bucholdt Andreasen, der er en af de flittige debattører i lønstriden. Det skyldes blandt andet, at præsterne efter Per Bucholdt Andreasens opfattelse må diskutere deres fremtidige gerning. - Forudsætningen for at være præst i et samfund som vores er under radikal forandring i denne tid og vil med garanti være det i tiden fremover. Vi bliver simpelthen nødt til at tage udfordringen op, mener Per Bucholdt Andreasen. Han lægger op til foran-dringer og gør det klart, at det nye lønsystem kommer til at afspejle en anden virkelighed end den, danskerne kender i deres klassiske forståelse af præsteembedet. - Hvad hjælper det, at vi vil være præster i en kirke, hvor der snart ikke er nogen, der vil være menighed? Hvad hjælper det, at vi har en klassisk luthersk forståelse af embedet, hvis ikke der er andre, der har det? Hvad hjælper det, at vi står med alle gode teologiske argumenter, hvis vi er de eneste, der synes, at de er gode, spørger Per Bucholdt Andreasen og gør det klart, at kirken bliver nødt til at bevæge sig. Per Bucholdt Andreasen står ikke alene. Han støttes i sit synspunkt af blandt andre sognepræst Poul Joachim Stender fra Kr. Saaby-Kisserup Sogn ved Roskilde. Han fyrer kraftigt op i kakkelovnen, når han forsvarer Ny Løn med at henvise til sin tid som præst i en dansk-amerikansk frikirke. - Jeg elskede bryllupper, fortæller han og priser et system, hvor præsterne får 100 dollar i tillæg, hvis de holder brylluppet uden for kirken. - Hvem vier ikke gerne på en strand, i en båd eller i luftballon for 100 dollar for et par folk, der går i kirke hver søndag, og som man derfor godt kan give lov til at slippe til deres vielse. 1000 dollar prædiken - Jeg var lønnet sådan, at stigende kirkegang, flere medlemmer, større indtægter til kirken kunne udløse en lønforhøjelse. Faktisk var indtægterne til en gudstjeneste en god måde at bedømme sin prædiken på. 1000 dollar en god prædiken. 600 middel. 400 dårlig. - Begravelser var også en ekstra indtægt. Der var man yderst diskret og talte ikke om penge. Tavsheden lønnede sig ofte. Men jo flere begravelser, jo flere rejser til Las Vegas, hvor jeg også, hvis jeg turde satse, kunne fordoble min indtægt. Alt det passede mig fantastisk. Jeg oplevede ikke, at mine amerikanske kolleger blev kommercielle. Tværtimod. De blev dynamiske og yderst kreative, siger Poul Joachim Stender og tilføjer: - Præster er ikke bedre mennesker end alle andre. De vil gerne have lidt ekstra for at gøre en yderligere indsats. Men jeg må også erkende, at der skal laves en ordning, som vil få præster til at bo i tyndtbefolkede områder, hvor der ikke er mulighed for at have så mange ekstra indtægter på bryllupper og begravelser. Hvis Per Bucholdt Andreasens synspunkter ikke har fået modstanderne af Ny Løn ud af starthullerne, så er det til gengæld lykkedes for Poul Joachim Stender. - Bør det ikke være troens lidenskab og den alene, der er drivkraften bag en præsts daglige arbejde? spørger sognepræst Henning Frederik Hansen fra Nr. Asmindrup Sogn i Odsherred. - Hvis det derimod skulle være lønnen, burde man efter min opfattelse vælge den fra og søge ansættelse inden for det private erhvervsliv. På trods af sin modstand mod at måle effekten af aktiviteter har han udarbejdet lidt statistik: torsdag sidste uge 60 til sognets eftermiddag, mandag konfirmander til spisning og filmaften, onsdag aften 54 til foredragsaften med Johannes Aagaard og søndag kirkekaffe efter gudstjenesten. Dertil kommer adskillige timers sjælesorg i døgnet. Arbejde i det stille Henning Frederik Hansen får opbakning i sin modstand mod Ny Løn af sognepræst Bodil Toftdal fra Pårup og Korup Sogne ved Odense. Ligesom Mogens Lindhardt og præsten fra Nr. Asmindrup frygter hun den kontrol med præstens arbejde, som følger med det nye lønsystem. - Det er forstemmende at høre på tilhængerne af Ny Løn, fordi præstearbejde er af en sådan karakter, at det bedste foregår i det stille. Hvor meget er en præst værd ved et dødsleje eller som konfirmationsunderviser? spørger Bodil Toftdal, der tror og håber, at en præst først og fremmest føler sig forpligtet af sit kald og sin samvittighed. Rød idealist Der bliver vendt op og ned på mange holdninger i forbindelse med debatten om Ny Løn, som vil blive aktivt diskuteret i løbet af de kommende måneder. Således har de hørehæmmedes præst vest for Storebælt, Jan Grønborg Eriksen, måttet erkende, at tingene ændrer sig. - Det var en svær erkendelse for en rød idealist som mig, at de fleste mennesker kommer mere op på mærkerne og folder sig mere ud i kreativ arbejdsglæde, når de kan opnå noget derved. Medmindre præster er meget mere gudelige end andre mennesker, er det sandsynligt, at vi risikerer at sløve hen i vanetænkning og rutinemæssig kæphesteridning, hvis vi belønnes ens, uanset hvad vi laver, uanset hvor godt eller dårligt vi gør det, mener Jan Grønborg. Stort set alle er enige om, at det nuværende lønsystem fra 1960'erne skal revideres. Men der er uenighed om hvordan. - Vi har brug for at finde et fælles og et justeret lønsystem, siger hjælpepræst og rektor ved Pastoralseminariet i København, Mogens Lindhardt, der afviser Finansministeriets lønsystem. - Vi har ikke brug for resultatløn, kvalifikationsløn og funktionsløn. Det vil skabe alt for megen kontrol med præsternes arbejde. Derimod har vi brug for et lønsystem, som vil honorere samarbejde mellem præsterne, mener Mogens Lindhardt. De ovenfor nævnte personer har accepteret offentliggørelsen af citaterne fra internet i Kristeligt Dagblad. Fakta Ny Løn til præster Ved overenskomstforhandlingerne i 1997 aftalte en række faglige organisationer og Finansministeriet, at der skal indføres nye lønsystemer for overenskomstansatte i det offentlige. Denne gruppe gik over til såkaldt Ny Løn fra den 1. januar 1998, men efterfølgende har der været debat, om hvorvidt ordningen også skulle gælde for de tjenestemandsansatte, som sognepræsterne tilhører, men ingen ved, om det bliver til noget. I dag stiger præstelønnen gradvist og automatisk i henhold til ancienniteten over 15 år til slutlønnen, uanset hvor mange timer præster arbejder. Formålet med Ny Løn er ifølge Finansministeriet dels at øge effektiviteten og kvaliteten i ydelserne til borgerne, dels at skabe en bedre overensstemmelse mellem indsats og aflønning. Det forudses af Finansministeriet, at resultatet af de nye lønsystemer efterhånden vil blive større forskelle i løn. Ideen er at afløse de lange forløb med anciennitetsløn med en fælles, lavere basisløn, hvortil der kan ydes tillæg for kvalifikation, funktion og resultat. Debatten har været livlig i præstekredse, siden forslaget kom frem, for hvordan laver man for eksempel differentieret løn på sjælesorg, og hvordan måler man en sognepræsts resultater lønmæssigt?