Bidens åndelige vejleder hedder Kevin O’Brien - og han skal træde varsomt

I Jesuiterordenen er der tradition for at bistå magtens mænd med gode råd. Den 54-årige O’Brien er velkvalificeret til opgaven

Joe Biden og Kevin O'Briens venskab går langt tilbage. Her beder O'Brien før Thanksgiving-middag i 2010 - hvor Joe Biden var vicepræsident - for sårede medlemmer af USA's militær i den daværende vicepræsidents residens.
Joe Biden og Kevin O'Briens venskab går langt tilbage. Her beder O'Brien før Thanksgiving-middag i 2010 - hvor Joe Biden var vicepræsident - for sårede medlemmer af USA's militær i den daværende vicepræsidents residens. Foto: Chip Somodevilla/Getty Images

Politikere lever i et tusmørke af høje idealer blandet op med pragmatisme og kynisme. Men magtens mænd har også altid rakt ud efter åndelig vejledning, fordi politik netop kun er det muliges kunst, og der nok kan være grund til at stræbe højere. Kong Davids komplekse, men frugtbare forhold til profeten Natan som beskrevet i Det Gamle Testamente er et eksempel. Og hvilken middelalderhistoriker vil ikke gerne vide mere om, hvad munken Poppo og Harald Blåtand talte om, før vikingekongen lod sig døbe?

I USA er der også tradition for, at præsidenten har en åndelig vejleder, og på indsættelsesdagen den 20. januar havde Joe Biden givet to af sine præstevenner en særlig rolle.

Først læste Kevin O’Brien messe for Biden, hans familie og stab i Washingtons katolske domkirke, og ved selve indsættelsen læste Leo O’Donovan den officielle bøn. Af de to beskrives Kevin O’Brien af amerikanske medier ikke blot som en ven, men også som Bidens åndelige vejleder.

Hvad der ligger i betegnelsen er uklart, men for praktiserende katolikker som Biden betyder ”åndelig vejleder” typisk skriftefader eller i det mindste fortrolig samtalepartner.

Den 54-årige O’Brien er velkvalificeret til opgaven. Han er jurist og teolog og dertil rektor for det private jesuiteruniversitet Santa Clara University i Californien. O’Brien vil få brug for alle sine talenter, for selvom Biden gør meget ud af sin tro, er han kontroversiel blandt katolikkerne blandt andet på grund af sin støtte til fri abort.

Både O’Brien og O’Donovan er jesuiterpræster, og det er en orden, der siden sin grundlæggelse i det 16. århundrede har været tæt på de mægtige netop som åndelige vejledere.

Jesuitterne var et produkt af renæssancens nytænkning, og i deres skriftestole var empati og venlig opmuntring mere fremherskende end trusler om fortabelse og evig straf. De veluddannede præster tog også sekundære omstændigheder med i deres bedømmelse af syndens alvor som for eksempel ydre pres eller den angrendes psykologiske tilstand.

Denne tilgang førte til anklager om dogmatisk og moralsk slaphed, og ordenens ledelse formanede ofte sine medlemmer til at undgå at opholde sig længere i fyrstens nærvær end højst nødvendigt. Ikke desto mindre var jesuitterne magtelitens foretrukne skriftefædre overalt i den katolske verden.

Jesuitten père François de la Chaise har lagt navn til Paris’ berømte kirkegård. Men han var også Ludvig den 14.’s skriftefar og rådgav desuden kongen om indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål.

Biden har forklaret sit syn på abort ved, at han personligt er imod, men uvillig til at pålægge andre sin holdning. Det er en formel, som katolske centrumpolitikere typisk anvender, når de er i klemme mellem den kirkelige moral og samtidens dominerende sociale strømninger.

Realiteten er, at Biden aldrig var blevet demokraternes præsidentkandidat, hvis ikke han som politiker gik ind for fri abort.

En stor del af de amerikanske katolske biskopper køber dog ikke ræsonnementet, og Bidens seneste løfte om, at han vil gøre den fri abort til lov, og ikke blot lade den bero på en højesteretsafgørelse fra 1973, har ikke mildnet sindene.

På den anden side er der ikke tvivl om, at Biden og de mange katolske medlemmer af hans regering ligger tæt på katolsk sociallære, når det drejer sig om at forsvare den menneskelige værdighed på arbejdsmarkedet og søge større retfærdighed i samfundet generelt.

Det er den vinkel, som den anden halvdel af USA’s katolske opinion har valgt, og som får støtte af pave Frans: Biden er langtfra perfekt, men han er trods alt meget bedre end alternativet.

Hvis Kevin O’Brien bliver indbudt af Biden til at fortsætte som åndelig rådgiver, er det den virkelighed, han skal operere i.

På den ene side skal han appellere til præsidentens samvittighed som kristen, og på den anden side skal han undgå at legitimere den del af Bidens politik, der strider imod katolsk tro og moral.

Det er en svær, men vigtig opgave. For blandt andet i pave Frans’ optik vil det være bekymrende, hvis abortspørgsmålet, uanset hvor tragisk paven anser det for at være, forhindrer katolsk inspirerede politikere til at yde en indsats for deres land.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.