Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Præst bag popgudstjenester: Kirken må også være kirke for alle os med dårlig musiksmag

Michael Jackson er en af de popstjerner, som der bygges gudstjenester op om i Helligaandskirken i København. Det sker den 3. maj. – Foto: Ritzau Scanpix

Flere steder i landet eksperimenterer kirker med gudstjenester, hvor de klassiske salmer er udskiftet med pop. Det skubber ikke kirken for langt væk fra det kristne budskab, mener Jens Biegel-Fogh, der er præst i Helligaandskirken i København, hvor der inden længe holdes Michael Jackson-gudstjeneste

Jens Biegel-Fogh, I har i Helligaandskirken i København gjort det til en tradition at forkynde det kristne budskab igennem gudstjenester med popmusik. Hvordan sker det?

"Vi tager udgangspunkt i nogle sange, der giver os et fælles grundlag. Folk kender sangene. Nogle gange er der helt klare bibelske, kristne referencer. Andre gange er det mere alment religiøse referencer. Og nogle gange er det eksistentielt, vi forholder os til sangene. Gudstjenesten går i dialog med sangene og deres trosudtryk. Det sker ofte, at man opdager, at sangene har noget med tro at gøre. For eksempel havde vi en gudstjeneste med Queens sange. Og sangen 'Somebody to Love' er en bøn til Gud om at sende en, han kan elske. Når man begynder at kigge på sangene igennem kristne briller, får man ofte øje på nogle nye ting i dem."

Vælger I udelukkende kunstnere, hvis budskab stemmer overens med det kristne budskab?

Nej. Vi forholder os ikke til kunstnernes tro, livssyn, handlinger, moral eller mangel på samme. Det er teksterne, vi tager udgangspunkt i.

Hvorfor skal det så foregå i kirkerummet?

"De seneste 100 år har vi oplevet et stort traditionstab. Folk kender ikke på samme måde de bibelske tekster og salmerne. Kirken bliver nødt til at finde nogle mødepunkter og et fællessprog, hvor vi kan tale om tro og liv. Det kan vi igennem de her sange. Kirken er sat i værk for at forkynde det kristne budskab, for at skabe et rum for tro og en mulighed for at praktisere tro i gudstjenesten. Vi ser nogle paralleller i de her sange, som vi går i dialog med. Vi bruger sangene for at eksemplificere noget i den kristne tro."

Bevæger man sig ikke længere væk fra kirkens tankegang, når man ikke bruger kirkens sprog længere?

"Kirkens budskab kan forkyndes igennem mange forskellige former. Man skal passe på med at knytte det kristne budskab til en bestemt form. Personligt holder jeg meget af salmer, men salmesang og orgelspil er ikke den eneste måde, man kan formidle kristendommen på. Det kristne budskab skal vi selvfølgelig ikke gå på kompromis med, men kirken må altid formidle kristendom i den kultur, man er i."

Hvordan modtager folk gudstjenesterne?

"Folk modtager det enormt godt. Vi kan se, at der er rigtig mange, der kommer igen. Så går folk forhåbentlig herfra med lidt mere tro, håb og kærlighed, end da de kom. Jeg tror grundlæggende, at folk gerne vil noget med kirke og tro, og jeg tror, at folk oplever, at kirken kommer dem i møde ved at bruge nogle sange og et udtryk, som de kender. Det er gaven ved mange af sangene, at folk i forvejen har forbundet liv og eksistens med teksterne, så når vi tager sangene seriøst, tager vi også dem alvorligt."

Nogle vil indvende, at kirken bliver lige lovligt poppet. Hvad siger du til det?

"Det synes jeg ikke, den er. Vi skal have en Rasmus Seebach-gudstjeneste (dansk musiker, red.), og har haft en med sange af Justin Bieber (canadisk musiker, red.), og det kan da godt være, at nogen synes, det ikke er den fineste musiksmag, men kirken må altså også være kirke for os med dårlig musiksmag. Det kan ikke være rigtigt, at man skal have en finkulturel tilgang til musik, for at man kan blive mødt af det kristne budskab. Jo mere fokuserede vi er på indhold, des mere kan vi lege med formen."

I har snart en gudstjeneste bygget op om Michael Jackson, der i en meget omtalt dokumentarfilm anklages for overgreb på børn. Hvorfor har I det?

"Mange af Michael Jacksons sange har et meget stærkt håb. Sange som 'Heal the World' og 'Man in the Mirror' omhandler klassiske kristne tematikker. Den nye dokumentar, der hævder, at han misbrugte børn, ændrer ikke noget i forhold til afholdelsen af gudstjenesten. Og der er simpelthen et kernekristent budskab i at forkynde, at vi ikke må gøre en persons potentielle overtrædelser ensbetydende med hele den persons værk. Helt klassisk kristent vil man sige, at der er et skel mellem synden og syndere. Den fordømmelse af det totale i en person på grund af anklager om overgreb er en ikke-kristelig måde at gå til mennesker på. Det bliver en renhedsdyrkelse, hvor nogle bliver regnet helt ude, og vi får at vide, at vi ikke kan lytte til deres musik."