Anklager mod kendt præst: Han udnyttede sjælesorg til at forføre kvinder

Flere kvinder har oplevet grænseoverskridende seksuel adfærd fra sognepræst i Christians Kirke i København Flemming Pless. Præsten er gået på orlov efter en klage til biskoppen med flere vidnesbyrd om både krænkende adfærd og brud på tavshedspligt. En overordentlig alvorlig sag, siger retsteolog

Københavns Stift behandler i øjeblikket en klage fra fem unavngivne kvinder over tilnærmelser fra Flemming Pless.
Københavns Stift behandler i øjeblikket en klage fra fem unavngivne kvinder over tilnærmelser fra Flemming Pless. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det er en klage over seksuelt krænkende adfærd og brud på tavshedspligten, der er årsag til, at sognepræst i Christians Kirke i København Flemming Pless er gået på orlov. Kristeligt Dagblad har fået adgang til den pågældende klage, hvor fem kvinder deler deres oplevelse af den kendte præst, som de mener har udnyttet deres sårbare situation i forbindelse med sjælesorg til at forføre dem.

Klagen er i marts sendt til biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, Regionsrådet i Region Hovedstaden, Socialdemokratiet i København og DR – alle steder hvor præsten har virke.

”Vores budskab er klart: Vi forventer, at du på baggrund af denne henvendelse tager skridt til at sætte en stopper for Flemming Pless’ embedsmisbrug og uetiske adfærd,” skriver kvinderne i klagen til biskoppen.

Et gennemgående tema i klagens fem vidnesbyrd er, at Flemming Pless angiveligt har gjort tilnærmelser til kvinderne under sjælesorgssamtaler. En af medunderskriverne skriver for eksempel, at hun opsøgte præsten for at få sjælesorg efter sin mors død.

”Vores første samtale foregik i mit hjem på Flemming Pless’ foranledning. På et tidspunkt i denne samtale satte han sig i sofaen ved siden af mig, lagde sit hoved på mit skød og sagde ’nus mig lidt på hovedet’. En senere samtale foregik på Flemming Pless foranledning på Coffee House på Christianshavn. Mens vi sad og talte, kyssede han mig pludseligt og uopfordret på munden.”

For denne kvindes vedkommende endte det med, at hun indledte et forhold med Flemming Pless på trods af de uønskede tilnærmelser. Dette går også igen i flere af klagens beretninger, hvor kvinderne skriver, at de blev draget af præsten, selvom han opførte sig upassende.

I alle tilfældene gik forholdene dog hurtigt i hårdknude, hvis beretningerne står til troende. En af kvinderne skriver for eksempel:

”Affæren er kort, fordi Flemming Pless optræder mere og mere krænkende og grænseoverskridende. Han ændrer personlighed og virker utilregnelig. Jeg bliver også direkte bange for ham på et tidspunkt, hvor jeg overnatter hos ham, og han midt om natten vækker mig ved at råbe højt og skælde mig ud over, at jeg fylder for meget i sengen. Jeg vælger at stoppe affæren og al kontakt med Flemming Pless, da det bliver tydeligt for mig, at han er utro, og at noget er helt galt. Jeg bliver bekendt med, at han sideløbende med mig har haft en kæreste,” lyder en af de fem beretninger fra kvinder, hvis navne er streget ud i Kristeligt Dagblads version af klagen.

Det er en belastende sag for præsten, vurderer retsteolog Kristine Garde, der gennem tiden har været bisidder for mange præster i tjenestemandssager.

”I sager, hvor der er adskillige anklager mod en præst fordelt over en årrække, vil det for præsten blive en belastning i udøvelsen af hans embede at have det prædikat, at han ikke kan holde sig fra menighedens kvinder. Det er et problem for en præst at få et sådant prædikat, fordi det underminerer den gejstlige tillid, som er en absolut forudsætning for at kunne varetage præstegerningen,” siger hun og tilføjer, at det altid er alvorligt, når præster bliver sendt på orlov:

”At blive sendt på orlov er en halv afskedigelse, som vil forfølge præsten,” siger Kristine Garde.

Udover beskyldninger om krænkende adfærd anklager underskriverne af klagen også Flemming Pless for brud på tavshedspligten. En af kvinderne skriver, at Flemming Pless har delt private og fortrolige oplysninger om hende fra sjælesorgssamtaler til en anden kvinde, han var i et forhold med. Ifølge et andet vidnesbyrd har han delt private informationer om en kvinde, han har bisat:

”I en af vores samtaler fortalte han i detaljer meget private oplysninger om (navn udeladt, red.), som han har bisat. Han fortalte mig blandt andet om hendes omfattende alkoholmisbrug, dybt private detaljer om hendes dødsfald og hendes hjems tilstand, da han tilsyneladende måtte tage dertil som den første, da hun var død. Han udtalte sig om hendes børn og hendes liv i detaljer, som han er blevet betroet i fortrolighed.”

Dette gør det til ”en overordentlig alvorlig sag”, hvis klagerne giver et korrekt billede af forløbene, mener retsteolog Kristine Garde.

”Hvis der kommer dybt personlige oplysninger ud, som præsten har fået i fortrolighed, for eksempel under sjælesorg eller i forbindelse med en kirkelige handling, er der tale om en alvorlig forseelse. Overholdelse af tavshedspligten er en grundsten i præstegerningen,” siger hun.

Regler for tavshedspligt er både beskrevet i tjenestemandsloven og i straffeloven, hvor strafferammen er fængsel i seks måneder. Desuden er tavshedspligten for præster nævnt i Danske Lov fra 1683.

”Det betyder, at det bliver anset for værende en skærpende omstændighed, når en præst bryder sin tavshedspligt. Samtidig er videregivelse af personlige oplysninger noget, man generelt ser med megen alvor på i dag, hvor der stilles store krav til databeskyttelse,” siger Kristine Garde.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Flemming Pless, som siger, at han ikke må kommentere den verserende sag:

”Som tjenestemand må man ikke kommentere klager, det kan kun biskoppen gøre. Det hænger sammen med, at alle klager skal behandles ens, og det er det bedste, både for den, der klager, og den der klages over. Derfor har jeg ingen som helst kommentar.”

Københavns Stift kan hver be- eller afkræfte, om der verserer en personsag. Hos Socialdemokratiet, for hvem Flemming Pless sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden, skriver partisekretær Jan Juul Christensen i en mail:

”Vi er blevet orienteret om, at der er indgivet en klage til biskoppen over Københavns Stift over en ansat. Klagen omhandler ikke forhold, hvor den pågældende kan knyttes til begivenheder i eller som repræsentant for Socialdemokratiet. Det er ikke vores rolle som parti at gå ind i sager mellem en given arbejdsgiver og arbejdstager. Er der nogen, der har oplevet krænkende adfærd fra et af vores medlemmer, hvor vedkommende repræsenterer Socialdemokratiet, så skal de henvende sig til deres lokale ledelse, til partiet centralt eller til vores uafhængige advokatordning mod krænkende adfærd.”

Hør mere om sagen i det seneste afsnit af Kristeligt Dagblads nyhedspodcast "Tro Om".