Prøv avisen
Interview

Præst: Partiets sociale indstilling er vigtigere end dets forhold til kristendommen

For sognepræst Kate Hyldgaard er omsorgen for de svageste i samfundet det mest afgørende for, hvor hun sætter krydset ved folketingsvalget den 5. juni. – Privatfoto.

Ved folketingsvalget i år overvejer sognepræst Kate Hyldgaard for første gang at sætte sit kryds ved Enhedslisten. Partiets sociale indstilling er vigtigere end dets forhold til kristendommen, siger hun

Når sygeplejersker skal beslutte, hvad de vil stemme ved et folketingsvalg, kigger mange sandsynligvis på partiernes planer for sundhedssektoren. På samme måde holder erhvervsfolk med en høj indkomst ofte øje med, hvem der lover topskattelettelser, og landmænd vil måske gennemgå partiernes landsbrugspolitik, før de sætter deres kryds.

Men når det kommer til landets godt 2000 folkekirkepræster, lader kandidaternes holdninger på det kirkelige område ikke til at have stor betydning for valget af parti. Det peger en rundspørge, Kristeligt Dagblad har lavet, på.

I rundspørgen er præsterne blevet spurgt, hvem de vil stemme på ved det kommende folketingsvalg, og ud af de godt 500, der har svaret, vil over 60 procent stemme på et parti fra rød blok, hvor man ellers ikke ofte finder en stor opbakning til folkekirken. Flest, 17 procent, svarer, at de vil sætte kryds ved De Radikale, som netop har et ønske om at adskille kirke og stat, og Enhedslisten, som tidligere har kaldt sig ”Danmarks religionskritiske parti”, får knap 11 procent af stemmerne i rundspørgen.

En af dem, der overvejer at sætte sit kryds ved Enhedslisten, er Kate Hyldgaard, der er sognepræst i Understed-Karup og Volstrup Sogne i Himmerland.

”Jeg overvejer at stemme på Enhedslisten, da partiet har en god social indstilling trods sin noget fraværende forhold til kristendommen. Mine overvejelser er rent strategiske, idet jeg ikke har den store tillid til, at Socialdemokratiet kan løse problemerne i dansk politik, hvis de ikke har nogle ’vagthunde’, der puster dem i nakken,” siger hun.

Kate Hyldgaard har aldrig stemt på Enhedslisten før. I mange år var hun SF’er, og ved de seneste kommunalvalg har hun stemt socialdemokratisk, da hun var glad for borgmesteren i den kommune, hun boede i indtil for nylig. Hun er godt klar over, at hendes mulige valg af Enhedslisten vil betyde, at hun stemmer på et parti, som går ind for at adskille stat og kirke og for at fjerne nogle af folkekirkens privilegier.

”Naturligvis bryder jeg mig ikke om en adskillelse mellem stat og kirke, men jeg tror ikke, at kirken går nedenom og hjem, fordi vi ikke er en del af staten. Kirken har eksisteret under forskellige forhold i 2000 år og eksisterer fortsat under forskellige forhold overalt i verden, så det skal den nok blive ved med,” siger hun og tilføjer, at kirkepolitik ikke er mest afgørende for hendes valg.

”Jeg finder, at det vigtigste er omsorgen for de svage i samfundet, hvor jeg oplever, at højrefløjen nøjes med de fine festtaler, men ikke har hjertet med det enkelte menneske.”

Mens flere partier på venstrefløjen ikke udtrykker stor opbakning til at bevare folkekirkens status og privilegier i dag, har regeringspartierne og Dansk Folkeparti omvendt forsøgt at markere deres støtte til kirken og kristendommen de seneste år. Danmarks kristne rødder har været skrevet ind i de seneste to regeringsgrundlag, og det samme har en øget indsats for kristne forfulgte i verden. Og da der kom en ny public service-kontrakt i 2018, blev den kristne kulturarv, med pres fra Dansk Folkeparti, også skrevet tydeligere ind. Alligevel står Venstre og Dansk Folkeparti kun til at få henholdsvis 6 og 4 procent af stemmerne i rundspørgen, mens Liberal Alliance er under 1 procent, og De Konservative ligger højst hos de blå partier med 12 procent af stemmerne.

For Kate Hyldgaard har de forskellige tiltag fra regeringen og Dansk Folkeparti da heller ikke gjort det mere attraktivt for hende at stemme på partierne.

”Nej, de er ikke blevet mere ’spiselige’ af den grund, idet jeg ikke kan sympatisere med deres grundholdninger til udlændinge og deres indstillinger til den private ejendomsret,” siger hun.

Hvis sognepræsten skal pege på nogle kirkepolitiske dagsordener, som hun går op i ved valget, nævner hun sikring af tros- og forsamlingsfriheden og en løsning på problemet med manglende ansøgere til præstestillinger i blandt andet Vendsyssel og Himmerland.

”Desværre har jeg ikke tillid til, at der i netop disse to spørgsmål er stemmer, hvorfor det nok kun vil være Kri-stendemokraterne, der vil kæmpe for det, hvis de kom ind,” siger hun og tilføjer, at det nok heller ikke ville få betydning for hendes valg i stemmeboksen, hvis et parti pludselig meldte klart ud, at det ville kæmpe for de ting under valgkampen.

”Løfterne lige før valget bliver sjældent ført ud i livet.”