”Hov, det må du ikke. Det er ikke fair.” Udbruddene og protesterne kommer spontant. Sognepræst i Gellerup Niels Hviid og hans kollega organist Martin Hornstrup er i gang med undervisningen af konfirmander med særlige behov, der kommer fra specialskolen Stensagerskolen i Aarhus.
Niels Hviid har åbnet sin kuffert og taget en bolle op, mens han fortæller, at han ikke har nået at få morgenmad, så det er heldigt, at han lige fandt en bolle i kufferten. Han skal lige til at spise bollen, da Martin Hornstrup stopper ham. For er det rimeligt, at Niels spiser hele bollen, mens ingen af de andre får noget? Niels lægger bollen til side. Han kan godt se, at han skal dele med andre.
Men mens Niels Hviid fortæller historien om Jesu brødunder, lister Martin sig hen og spiser af bollen. Det er det, der får børnene til at protestere.
Niels Hviid refererer den lille scene som et eksempel på, hvordan børn og unge med særlige behov ofte har en umiddelbar, spontan og instinktiv tilgang til verden, til andre mennesker og til Bibelens fortællinger.
”De har fokus på det basale, som vi ikke må forveksle med det banale. De skærer igennem og er meget optaget af kernen i budskabet. Jeg har lært meget af dem og har ofte oplevet, at rollerne bliver byttet om, så det er dem, der via deres kommentarer, knus og glæde prædiker evangeliet for mig,” siger Niels Hviid, der i omkring 10 år har undervist konfirmander og minikonfirmander med særlige behov.
Ifølge ham kan disse børn give os et fingerpeg om, hvad Jesus mener, når han i søndagens evangelietekst advarer sine tilhørere om, at hvis de ikke vender om og bliver som børn, kommer de slet ikke ind i Himmeriget.
”For børn med særlige behov er det bare givet, at vi er udleveret til hinanden, og at vi er bundet sammen med hinanden, med Gud og med verden. De kender den dybeste sandhed om vores liv, som netop er det – at vi er dybt afhængige af hinanden og af Gud – og de møder mig og de andre medarbejdere i kirken med en umiddelbar tro på, at vi vil dem det bedste. De praktiserer den selvhengivelse og spontane tillid, som kan være så svær at praktisere, men som Jesus faktisk kalder os til at udleve, hvis vi vil tage imod ham og evangeliet,” siger Niels Hviid.
Når han sammenligner konfirmander med særlige behov med andre konfirmander, slår det ham, at normalt udviklede teenagere typisk tager kritisk stilling til tingene og møder det, han siger som præst, med en vis portion skepsis.
”De lægger en kritisk distance ind for at vurdere om det, jeg præsenterer dem for, nu også kan være rigtigt, og om det er noget for dem. Det er noget, vi lærer vores store børn og tager med os ind i voksenlivet. Vi bliver opdraget til kritisk stillingtagen, og det hører med til at blive et selvstændigt individ. Men det kan også gøre, at vi tager et skeptisk filter med ind i vores voksentilværelse, som gør, at vi nogle gange kommer til at placere os på afstand af verden og af hinanden. Vi lader os ikke involvere, og vi lader os ikke bevæge. Jeg tror, at vi skal tage Jesus meget alvorligt, når han siger, at vi skal blive som børn. Vi skal turde at udlevere os til hinanden og overgive os i hinandens hænder. Vi må aldrig blive så kyniske og hårdhudede, at vi mister empatien,” siger sognepræsten.