Præst om åbningsgudstjeneste: Der er noget, der er vigtigere end politik

Valgmenighedspræst Morten Kvist vil prøve at lægge sine markante holdninger til side, når han tirsdag skal prædike ved Folketingets åbningsgudstjeneste. Gudstjenesten skal være en markering for alle uanset parti af, at kristendommen er samfundets fundament, siger han

Privatfoto
Privatfoto.

Æren.

Selvfølgelig spiller den lille, forfængelige størrelse en rolle, når præst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder Morten Kvist skal forklare, hvorfor han har takket ja til at prædike, når Folketingets politikere tirsdag begynder deres arbejdsår med en gudstjeneste. Alligevel forstår man på ham, at der er mere end ære på spil, når han går på prædikestolen i Christiansborg Slotskirke.

Gudstjenesten er også en mulighed for at tale klart til magthaverne om de aspekter af tilværelsen, der er vigtigere end politik.

”Jeg vil gerne bruge min prædiken til at pointere det, der kommer før politik. Jeg vil gerne vise, at den politiske horisont ikke er et menneskes yderste horisont. At der er dele i tilværelsen, som politik ikke kan gøre noget ved. Det tror jeg er vigtigt, at politikerne – og vel de fleste af os andre – får skærpet opmærksomheden om,” siger han.

Morten Kvist siger, at politikerne befinder sig i en speciel verden, der nemt risikerer at lukke sig om sig selv. Derfor kan der i særlig høj grad være brug for at understrege, at der er noget, der går forud for de politiske beslutninger. At der faktisk er noget andet, der er vigtigere i menneskers liv.

Til at belyse de pointer har Morten Kvist valgt en prædiketekst fra Lukasevangeliet med Jesu lignelse om den fortabte søn. Det skyldes blandt andet, at det er en af de mest kendte fortællinger fra Bibelen, forklarer han. Og netop den gudstjeneste bør være noget, alle kan relatere til og være sammen om. Morten Kvist er ellers kendt som en mand med mange og ofte markante meninger og har blandt andet gjort sig bemærket i Islamkritisk Netværk i 2000’erne. Men de mere polemiske holdninger har han valgt at gemme af vejen til anledningen.

”Der er selvfølgelig mange ting, der kunne være fristende at sige. Men det er nok en fristelse, jeg bør undgå. I denne sammenhæng handler det om at samle snarere end at sprede ved at vise, at kristendommen er det fundament under kulturen, vi alle deler,” siger han og forklarer, at det skal være en gudstjeneste, der henvender sig til alle, uanset partifarve.

I praksis er det dog ikke alle politikere, der deltager i ceremonien. Blandt andet er Enhedslistens politikere sjældent mødt op i kirken, og i år holder Humanistisk Samfund en alternativ ikke-religiøs markering lige efter gudstjenesten. Desuden har flere politikere i løbet af weekenden rejst skarp kritik af Morten Kvist. Kritikken bunder i et interview, han gav til Politiken for 10 år siden, hvor han gik i rette med Københavns Kommune, der havde godkendt to homoseksuelle par som plejeforældre for anbragte børn. I interviewet stillede han spørgsmålet, om man også skulle give pædofile rettigheder.

I dag ærgrer han sig over ordvalget, men mener, at kritikerne bevidst misforstår ham ved at sige, at han sammenligner homoseksuelle med pædofile.

”Da jeg nævnte pædofile, var det naturligvis ikke ment som en sammenligning med homoseksuelle, men som en perspektivering af en debat om det normsættende i samfundet. Men jeg burde have vidst, at den slags bliver misforstået,” siger han.

Morten Kvist forstår ikke, hvis uviljen mod gudstjenesten eller ham som præst får politikere til at holde sig væk på tirsdag. I så fald er det værst for dem selv, siger han.

”Jeg synes, at Enhedslisten skulle prøve at deltage. Om ikke andet, så bare for nysgerrighedens skyld og se, hvad der sker,” siger han.

For Folketingets åbningsgudstjeneste viser ifølge Morten Kvist et centralt aspekt ved det danske samfund.

”Det er en markering af, hvor det politiske kommer fra. At både politikken og kulturen hviler på kristendommen som et fundament. Og at kristendommen derfor stadig har noget at sige i samfundet i dag. Det ved kritikerne selvfølgelig også godt,” siger han.

Selvom gudstjenesten ved Folketingets åbning i år får konkurrence af en ikke-religiøs højtidelighed, mener Morten Kvist alligevel, at koblingen mellem politik og kristendom er blevet tydeligere over årene.

”Min vurdering er, at der er en øget opmærksomhed på, at samfundet og kulturen faktisk hviler på nogle værdier, der går ud over det rent politiske. Det skyldes nok især indvandringen og globaliseringen. Vi er i højere grad begyndt at spørge ind til og prøve at forstå vores fælles kulturelle muldlag, hvor kristendommen spiller en stor rolle. Det viser sig også ved, at langt de fleste politikere faktisk plejer at komme til gudstjenesten,” siger han.

Gudstjenesten finder sted tirsdag den 2. oktober klokken 10, hvor alle Folketingets og regeringens medlemmer er inviteret. Gudstjenesten er åben for offentligheden.