Når lykken ikke er lykkelig.
Et eksempel på det kan være at få et barn. Det omtales typisk som en fantastisk oplevelse, men for nogle kvinder og mænd bliver det også en svær overgang, som genererer mange spørgsmål om for eksempel liv og død.
Sognepræst Therese Strand Nielsen, Store Brøndum, Siem og Torup Pastorat i Nordjylland, har derfor siden maj sidste år brugt en toårig orlov på at undersøge, hvordan kirken kan hjælpe kvinderne.
”Ammeproblematikker og måske en vanskelig fødsel bliver håndteret i et sundhedsvæsen præget af effektivitet. Nogle kvinder har brug for mere tid til at tale om det, de har oplevet. For andre er det en tidslomme at gå hjemme på barsel, hvor de kan føle sig meget ensomme og fortabte, og hvor de har behov for at tale med et andet menneske,” forklarer Therese Strand Nielsen, der undersøger rammerne for en stilling som funktionspræst for familier under graviditet og barsel. Altså en stilling på linje med fængselspræster og hospitalspræster.
Konkret forestiller hun sig, at det skal være et samtaletilbud.
”For mig er det en pointe, at psykologer ikke er tilknyttet. Vi kan noget som teologer og præster, som fjerner sig fra et massivt individfokus og knytter sig til noget mere alment menneskeligt. Psykologien er her skiftet ud med eksistenstænkningen, og det er i sig selv en aflastning for den enkelte. At blive forældre fremkalder ofte en dyb eksistentiel og erfaringsbaseret religiøs oplevelse, som kan være svær at sætte ord på, og derfor vil en præst være en velvalgt samtalepartner. Som kirke kan vi tilbyde et symmetrisk forhold i samtalen, en samtale menneske til menneske. Som præst kommer man ikke som behandler, modsat psykologen og andet sundhedsfagligt personale, og man har ikke et mål med, hvor samtalen skal føre hen,” mener hun og fortsætter:
”Samtalen med en præst har et åbent potentiale, som tager afsæt i den tid, mennesket står i. Jeg forkynder Gud og Kristus som den, der var, er og kommer. Det tidsperspektiv kan være godt at forstå sig selv ind i, når man selv står midt i livet med et lille nyfødt barn i sine arme, og som gravid og nybagt forældre er det nærliggende at tænke på, hvad man selv kommer af, og hvordan det mon vil komme til at gå barnet.”
Therese Strand Nielsen understreger, at hun ikke ser samtalerne som mission.
”Jeg har ikke tænkt det som et ønske om at øge dåbsprocenten. Samtalen er netop målet i sig selv. Men det kunne godt blive et afkast. Det vigtige for mig er, at det bliver eksistenssamtaler, der kan tage afsæt i det bibelske materiale,” siger hun og nævner som eksempel skabelsesberetningen og Jesu død på korset:
”Her er der potentiale til at tale om, at lidelsen også hører med til livet.”
Samtalerne med de gravide og mødrene er i udgangspunktet et sjælesørgerisk tilbud, men det er ifølge Therese Strand Nielsen også en overvejelse værd, om det er en opgave for diakonien.
”Man kommer ud til en gruppe, som faktisk har det svært. Traditionelt tænker vi dog diakoni som hjælp til mennesker i udsatte områder og livssituationer. Men det er rigtig vigtigt at se på diakoni på nye måder for at nå alle dem, der har behov. Man kan sagtens sidde i sit pæne hjem og have det svært,” siger hun.
På spørgsmålet om, hvorfor tilbuddet ikke allerede findes, svarer Therese Strand Nielsen:
”Tidligere var folkekirken en mandsdomineret kirke. Det er den til dels stadig, og derfor har kvindeliv og kvindeskæbner traditionelt ikke optaget kirken. Men man glemmer, at familiesituationen har ændret sig radikalt, og at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet og måler sig i forhold til maskuline standarder. Og det er svært i en situation, hvor man er gravid eller netop har født. Den sårbarhed efterspørges ikke så ofte i arbejdslivet,” siger hun.
Therese Strand Nielsen er tilknyttet Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet og aktuelt arbejder på at inddrage Aalborg Stift som en del af projektet. Hun er endvidere i dialog med Rebild Kommune om at tilbyde samtaler til gravide og nybagte forældre.