Præst i Gellerup: Retten til bønnekald er en lille gestus fra samfundet til muslimerne

Gellerup Kirke samarbejdede med Fredens Moské om en fælles klokkeringning og bønnekald og blev efterfølgende udsat for mange angreb på Facebook. Nu kommer kirkens klokker til at tie, når der er fredagsbøn

Et bønnekald i Aarhus ved ramadanens begyndelse har startet politisk debat. Arkivfoto fra Eid-fejring i Valbyparken.
Et bønnekald i Aarhus ved ramadanens begyndelse har startet politisk debat. Arkivfoto fra Eid-fejring i Valbyparken. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Der er blevet skrevet meget om det bønnekald, som Fredens Moské fredag eftermiddag via en højttaler sendte ud over en fodboldbane midt i Gellerupparken. Men kort forinden havde klokkerne på Gellerup Kirke kimet i fem minutter. Gellerup Kirke og Fredens Moské havde nemlig i fællesskab besluttet at kalde kristne og muslimer til bøn for dem, der har det svært under coronakrisen.

Ifølge den lokale sognepræst Niels Hviid har kirken og moskéen gennem mange år haft en god relation, som præsten beskriver som tillidsfuld og ærlig. Og da epidemien lukkede både moské og kirke, gik de to trossamfund sammen om at opfordre til bøn til hver sin gud.

“Vi er enige om, at vi ikke kan gå sammen i en fælles religiøs praksis. Vi tror jo på noget forskelligt, og vi beder på hver sin måde,” siger Niels Hviid.

”Derfor foreslog Fredens Moské, at de ville bede om tilladelse til et offentligt bønnekald, som kunne minde muslimer om at bede der, hvor de var. Og så opfordrede de os til at ringe med klokkerne. Vi blev glade for den henvendelse. De foreslog, at vi ringede først, og så gik der fem minutter, og så lavede de deres bønnekald. Det fælles anliggende var at udtrykke en bekymring for vores samfund og for sundhedspersonalet på frontlinjen. Så selvom vi tror på noget forskelligt og har forskellige gudsbilleder og beder på forskellige måder, så kan bønsemnerne godt være de samme.”

På Facebook lavede Gellerup Kirke i fredags et opslag, hvor man skrev om initiativet. Sognets faste kirkegængere var glade for det, men da Lokalavisen Aarhus i søndags henviste til opslaget, blev kirken efterfølgende bombarderet med ukvemsord. De var især rettet mod muslimer. Derfor erklærede kirken i et nyt Facebook-opslag, at man fra nu af ville slette både positive og negative bemærkninger.

Derefter blev sagen politisk. Niels Hviid ærgrer sig over forløbet, for han synes, der er ”noget fint i, at kirkeklokker og bønnekald kan lyde med et kort mellemrum, og at vi kan eksistere sammen side om side”, og han vil gerne støtte de unge med tværkulturel baggrund.

“Min pointe er, at de unge står i et enormt identitetspres. Kan vi ikke bare sende et lillebitte signal om, at de har en plads i dette samfund, særligt i en coronatid, hvor al normalitet og faste holdepunkter er væk? Dette bønnekald er en undtagelse. Moskéen er ikke ved at bygge en minaret, der skal kalde til bøn fem gange om dagen. At tillade dette bønnekald er en lille gestus i en undtagelsessituation,” siger Niels Hviid.

I siger, det er et fælles bønnekald, men det sker jo på samme tidspunkt som moskéens fredagsbøn. Er det ligeværdigt, synes du?

”Hvis jeg ringede til Fredens Moské og spurgte, om vi ikke kunne gøre det samme pinsedag, så tror jeg, de ville være klar til det. Det er min fornemmelse, at de ville komme os i møde, hvis vi spurgte dem om noget lignende,” siger Niels Hviid.

Fredens Moské har tidligere været i søgelyset efter afsløringer om, at imamen rådede en kvinde til at blive sammen med sin mand, selvom han krævede sex og ville se andre kvinder. Er det ikke problematisk for jer?

”Jeg ved ikke, hvad der var op og ned i den udsendelse. Jeg kender muslimer, som blev stærkt forargede, da de så udsendelsen, og som føler, at optagelserne er blevet klippet så skarpt, at indholdet er blevet fordrejet. Deres tillid til medierne led et alvorligt knæk. Men jeg tænker: Der er ingen anden vej end dialog. Vi bliver nødt til at være i kontakt. Vores børn går i skole og børnehave sammen. Og de påvirkes af den måde, de voksne omgås. Hvis vi skal have samfundet til at hænge sammen, og det skal vi, så bliver vi nødt til at være i dialog med hinanden,” siger Niels Hviid.

Hvad med de etniske danskere, der bor i Gellerup. Tror du ikke, de føler sig fremmedgjort, når der lyder bøn på arabisk i en dansk bydel?

”Det kan jeg ikke svare på for alle. Der vil sikkert også være forskellige holdninger blandt etniske danskere i Gellerup. Men generelt er Gellerupparken en landsby, hvor folk har relationer på kryds og tværs, og hvor mange er stolte af, at tro, kulturer og traditioner kan leve side om side. Mine muslimske relationer ønsker mig glædelig jul, når det er jul. Og der var et år, hvor vi i kirken fik ét julekort med frimærke. Og det var fra Fredens Moské. Vi har et godt forhold til hinanden, og mange deler den erfaring, at når vi sammen, skaber et rummeligt fællesskab, så er der også plads til mig,” lyder det fra sognepræsten.

Den klokkeringning, som fandt sted den 24. april, var indrettet efter moskéernes kald til fredagsbøn. Gellerup Kirke havde ikke søgt dispensation om at ringe med klokkerne på dette tidspunkt, og Aarhus Stifts biskop har ikke givet dispensation til fremtidige klokkeringninger i det tidsrum, hvor fredagsbønnen foregår.