Præst: Kontakten til muslimer er vokset meget de seneste år

Størstedelen af folkekirkens præster har ifølge rundspørge kontakt med muslimer i deres arbejde. Men hvor meget og hvordan varierer fra sogn til sogn. Tre præster fortæller her om undervisning af flygtninge, hjælp til muslimske elevers skoleopgaver og mission i indvandrer- tunge områder

En rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at cirka 58 procent af landets præster er i kontakt med muslimer i deres arbejde. Modelfoto
En rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at cirka 58 procent af landets præster er i kontakt med muslimer i deres arbejde. Modelfoto. Foto: Linda Johansen/ritzau.

Da Bruce Kent Steuer for 27 år siden blev sognepræst i Flade og Gærum Sogne, regnede han ikke med at skulle afsætte tid i hverdagen til kontakten med muslimer. Det arbejde virkede ikke nødvendigt i de nordjyske sogne vest for Frederikshavn, tænkte han.

Men det skulle det vise sig at blive. Nogle år senere fik sognepræstens ene sogn nemlig et center for flygtninge, hvorigennem Bruce Kent Steuer med årene både har mødt kristne, kristne konvertitter og muslimer, hvoraf nogle ønskede at konvertere til kristendommen.

”Kontakten med muslimer er vokset meget de seneste år, hvilket skyldes mit samarbejde med asylcentret og lokale kræfter. Flere har vist interesse for kristendomsundervisning og for at høre om kristendommen, og det har jeg forsøgt at imødekomme,” siger han.

En rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at cirka 58 procent af landets præster ligesom Bruce Kent Steuer er i kontakt med muslimer i deres arbejde. For mange handler det ifølge rundspørgen om dialog- og diakonalt arbejde samt kulturudveksling, mens der for lidt færre er tale om integrations- og missionsarbejde.

Hvor det i begyndelsen var folk med kontakt til flygtningene, som henvendte sig til Bruce Kent Steuer og bad om hans hjælp, har sognepræsten senere også selv taget initiativ til at mødes med flygtninge. Han har også samarbejdet med lokale ildsjæle om et undervisningsforløb for konvertitter og muslimer med interesse for kristendommen, og dette efterår har han et såkaldt Alpha-kursus, hvor interes-serede kan høre mere om Bibelen og den kristne tro og praksis.

”Der er tale om missions-arbejde, men kun for dem, der har vist interesse. At der findes mange flygtninge i sognet, er kun en af de mange opgaver, der er at tage fat på.”

I Ry Sogn ved Skanderborg er flygtninge også den primære årsag til, at sognepræst Jesper Hanneslund er i kontakt med muslimer i sit arbejde. Her er omfanget af samtaler dog mere begrænset.

”For en del år siden blev der arrangeret aftener i vores sognehus, hvor muslimske flygtninge kom og hørte om kristendommen. Men i dag er mange af de flygtninge, der kommer til Ry, allerede kristne. Når jeg er i kontakt med muslimer, er det i dag primært muslimske skoleelever, der kontakter mig i forbindelse med opgaver om tro. Den slags har jeg været inde over mange gang, men ellers fylder kontakten med muslimer ikke meget i mit arbejde,” siger han og tilføjer, at han af samme grund ikke laver direkte missionsarbejde.

”Jeg har mere været inde over, hvis der har været problemer med integrationen eller brug for kulturudveksling. Jeg er blandt andet blevet hentet ind som fagperson til at hjælpe grupper, som havde brug for at tale om tros-elementer,” siger han.

Andre steder i landet begynder der dog at være så mange muslimer, at præsterne er nødt til at byde ind med mere end lidt dialog og kulturudveksling, siger Ellen Margrethe Gylling. For 12 år siden blev hun ansat som sogne- og indvandrerpræst ved Nathanaels Kirke og Mødested Amager i København, og størstedelen af hendes arbejde består i dag af mission og opsøgende integrations-arbejde blandt flygtninge og indvandrere. På det seneste er hun også blevet kontaktet af flere menighedsråd, som oplever, at islam fylder mere i deres sogne, og derfor ønsker viden om hendes arbejde.

”Det er en problematik, der begynder at vokse i forstæderne, hvor kirken har været alt for lidt aktiv på området. Jeg er harm over, at især provster mange steder ikke har været opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at kirken kommer ud i boligområder, hvor der bor massevis af muslimer og kommer flere til. Nogle sogne fortæller mig, at de nu har befolkningsgrupper og boligområder, hvor kirken ikke længere kommer. Det er et stort problem, og jeg ved, at det gør en afgørende forskel, hvis vi rækker ud til muslimer og bygger bro,” siger hun og tilføjer, at mission også er afgørende.

”Alt, jeg gør i mit arbejde, skal ses ud fra en missionssynsvinkel. Vi skal ikke være en ’kom til os’-kirke, men en ’gå ud til dem’-kirke. Kirken er en sammenhængskraft i samfundet, men hvis vi glemmer at drive mission, så er jeg bange for, at vi kommer til at lukke kirker i områder, hvor islam kommer til at spille større rolle,” siger hun.