Sognepræst Jon Skjold Henriksen i Grønholt Kirke i Fredensborg Sogn fik en overraskelse, da han i søndags holdt gudstjeneste. Han havde skrevet et mindeord om prins Henrik, og det blev en ganske særlig oplevelse for ham at dele ordene med menigheden, fortæller han.
”Helt uventet dukkede Dronning Margrethe II op til gudstjenesten. Det var meget forunderligt og smukt, og det blev pludselig meget mere personligt at mindes prinsen og sætte er par ord på, hvem han var,” siger Jon Skjold Henriksen, der ligesom resten af folkekirkens præster var blevet opfordret af Kirkeministeriet til at mindes prins Henrik som del af deres gudstjenester enten søndag eller tirsdag.
Jon Skjold Henriksen lagde i sit mindeord vægt på, at prins Henrik var en ”mester i at opløfte enhver situation”, da han både var god til at ”komme ind på folk og bag på folk”. Samtidig afsluttede sognepræsten gudstjenesten med at velsigne Dronningen og sende tanker til resten af den kongelige familie.
”Dronningen takkede mig mange gange efter gudstjenesten. Det var imponerende, at hun var med – og det var hun som sædvanligt på lige fod med alle andre kirkegængere,” siger Jon Skjold Henriksen.
Regentparret har ifølge sognepræsten været en fast del af byens og kirkens liv, når de har opholdt sig på Fredensborg Slot. Derfor er der både i kirken og blandt fredensborgenserne en vis naturlighed over omgangen med den kongelige familie, fortæller han.
”Det føles, som om vi ved tirsdagens bisættelse siger farvel til en af vore egne,” siger Jon Skjold Henriksen.
Også i Sct. Pauls Kirke i Aarhus havde korshærs- og sognepræst Morten Aagaard taget Kirkeministeriets opfordring til sig.
I hans optik giver det god mening, at man fra officielt hold har bedt kirkerne mindes prinsen, særligt med tanke på, at ”folkekirken er en statskirke, og Dronningen dermed formelt set er den øverste myndighed”, siger han.
Morten Aagaard valgte at inddrage prinsen i sin prædiken, hvor han ud fra søndagens prædiketekst omkring synd og fristelse talte om, at mennesker ofte fokuserer på egne og andres fejl i stedet for at se på helheden.
”Når man så dør, ændres det perspektiv, og man ser pludselig et menneske med nye øjne. Mit budskab var i den forbindelse, at vi skal huske at fortælle hinanden de gode ting, mens vi stadig er her – og ikke først efter at døden indtræffer, som jeg mener, at vi i flere tilfælde har set det med prins Henrik,” siger Morten Aagaard.
I Budolfi Kirke i Aalborg valgte man at mindes prinsen ved at rejse sig op i slutningen af gudstjenesten, mens man i Frederikshavn Kirke holdt et minuts stilhed mellem bedeslagene og præludiet.
”Det er jo lidt specielt, at det, der sker i kongehuset, berører os alle sammen. Det er en kerneopgave for kirken at tage hånd om sorgen, og derfor tog vi opfordringen til os,” siger sognepræst i Frederikshavn Kirke Inger Due Borré.
Opfordringen fra ministeriet blev ikke sendt ud til landets fri- og valgmenigheder, men her valgte flere alligevel at omtale prins Henriks død. Blandt andet havde man i Lemvig Bykirke tilføjet et par ord til den oprindelige kirkebøn, fortæller præst Brian Christensen.
”Vi har en fortrykt kirkebøn, hvor vi også normalt nævner kongehuset, men i søndags bad vi konkret for den kongelige familie i forbindelse med deres tab og sorg,” siger han.
Det samme gjorde sig gældende i Herning Bykirke.
”Vi bad for de familier, der har mistet, og nævnte i den forbindelse den kongelige familie. Det var helt naturligt for os at inddrage dem i kirkebønnen,” siger præst Christian Poulsen.
Prins Henrik bisættes tirsdag formiddag ved en mindre ceremoni i Christiansborg Slotskirke i København. Kirkeministeriet har udsendt et cikulære om, at alle landets folkekirker skal lade kirkeklokkerne ringe både før og efter bisættelsen.