Sognepræst Birgitte Kragh Engholm har længe været vant til kun at se bedemænd som nogen, hun samarbejder med ved begravelser. De sørger for at få kisten frem til kirken og står for andre praktiske opgaver, mens hun selv tager sig af selve ritualet inde i kirken. Men over de senere år har sognepræsten i Sct. Matthæus Kirke i Vesterbro Sogn i København opdaget, at bedemændene påtager sig flere opgaver end det. Flere af dem tilbyder faktisk at stå for hele begravelsen.
”Jeg har hørt om flere bisættelser, hvor bedemændene står for det hele, og hvor handlingen endda kan foregå i kapellet. Røsterne siger, at flere bedemænd byder ind på området, og jeg kan personligt godt tænke, om det har noget med profit at gøre. Men jeg kan i hvert fald konstatere, at ’konkurrencen’ er skærpet,” siger hun.
Den øgede konkurrence kan ifølge Birgitte Kragh Engholm måske være med til at forklare den stigning i borgerlige begravelser, som Danmarks Statistik omtalte i en pressemeddelelse i går.
Tallene, som Kristeligt Dagblad allerede skrev om i foråret, viser, at antallet af borgerlige begravelser i Danmark er steget fra 5184 i 2008 til 8622 i 2018. Det betyder, at hver sjette begravelse nu foregår uden en præst.
De borgerlige begravelser er mest udbredt i hovedstadsområdet, hvor Vor Frue-Vesterbro Provsti har den højeste andel, nemlig 38 procent. Ifølge Birgitte Kragh Engholm passer tallet med, at provstiet også har en mindre andel folkekirkemedlemmer.
”Der er et hav af folk, der aldrig har været medlem eller krydset døren til kirken. Så derfor er det logisk, at andelen er højere. Men det interessante for os vil være at finde ud af, hvor mange medlemmer af folkekirken som vælger den kirkelige begravelse fra,” siger hun.
Selvom de mange borgerlige begravelser ikke er noget, der er blevet drøftet i Vesterbro Sogn, synes Birgitte Kragh Engholm, at udviklingen generelt bør få alarmklokkerne til at ringe hos landets præster.
”Jeg tror nogle gange, at folkekirken bliver valgt fra, fordi mange præster har et princip om, at en bisættelse kun kan se ud på én bestemt måde – take it or leave it. Bedemænd er måske bedre til at efterkomme den dødes ønsker. Jeg synes ikke altid, vi strækker os langt nok til at møde de pårørende og slippe kontrollen i forhold til ritualet,” siger hun.
Efter København er Helsingør Stift det stift med den højeste andel af borgerlige begravelser, nemlig 22 procent. Her ærgrer domprovst Steffen Ravn Jørgensen sig over udviklingen. For ifølge ham kan ingen give den samme trøst og det samme håb som kirken, når man tager afsked med et andet menneske.
”I kirken hører man et evangelium, og man synger salmer. Der er klagesang, og der er salmer til håb. Man får ord til trøst, som modsiger dødens smerte. Jeg tror, at det gør godt for mange af de efterladte at være en del af en lang tradition, når man tager afsked,” siger han.
Derfor mener han også, at man skal gøre mere for at gøre opmærksom på kirkens ritualer frem for at lave dem om i forsøget på at vende udviklingen.
”Jeg oplever, at folk bliver trygge og rolige i mødet med kirkens ritualer. Vi skal være bedre til at italesætte, at kirken ikke har smidt barnet ud med badevandet, men fastholdt traditionerne. Min fornemmelse er, at mange står lidt famlende overfor, hvordan man griber en borgerlig begravelse an, mens kirken har en tusindårig erfaring med det, fordi man har fastholdt ritualer, som folk er fortrolige med,” siger han.