Prøv avisen

Præstemangel er et globalt fænomen

Mange katolske præster fra Afrika afhjælper præstemanglen i Europa. Her ses en præst under nadver i katedralen Notre-Dame de la Misericorde (På dansk: Vor Frue af Barmhjertighedens Kirke) i byen Cotonou i Benin, Vestafrika.

Afrika og Asien mangler præster, fordi menighederne vokser så hurtigt, at de teologiske uddannelser ikke kan følge med. Problemet ses også i Europa, Nord- og Sydamerika, men af andre årsager

Pascal Ouedraogo havde drømt om USA eller Storbritannien. Men det er i et landsogn i Frankrig, den vestafrikanske præst har fået et kald.

Det sidste års tid har han været hjælpepræst vest for Lyon i Saint Martin-sognet, hvor præsten ellers er alene om at forrette gudstjenester, dåb og begravelser i 14 kirker.

”Det var europæerne, der bragte os evangeliet. Nu havde jeg lejligheden til at gøre gengæld,” smiler Pascal Ouedraogo, som var katolsk præst i byen Kaya i Burkina Faso, inden han blev sendt ud som led i den katolske kirkes internationale missionsservice.

Pascal Ouedraogo er en af de 1689 udenlandske præster, som hjælper Frankrigs katolske kirke med at afbøde præstemanglen. Antallet af præsteordinationer falder år for år og kan slet ikke følge med dem, der går på pension.

Sidste år forlod omkring 500 præster deres gerning, og kun 89 nye blev ordineret. Mange sogne er derfor afhængige af præster udefra, og over hver tiende præst i Frankrig er udsendt af udenlandske kirker.

Det er især Afrika, der leverer præster til at kompensere for manglen i Europa. For mens Europa ifølge den katolske kirkes egne statistikker har mistet en tredjedel af sine katolske præster siden 1980, er antallet af præster i Afrika mere end fordoblet.

Alene i 2012 blev der 1076 flere katolske præster i Afrika, mens Europa mistede 1375 ifølge Vatikanets statistiske årbog.

Men det gør ikke Afrika til et uudtømmeligt reservoir af præster til de europæiske kirker.

”Vore lokale stifter vil helst ikke af med os, for vi mangler også præster i vore egne sogne. Hver enkelt præst dækker endnu større områder og har endnu flere sognebørn end i Europa,” lyder Pascal Ouedraogos egen erfaring.

Antallet af katolikker i Afrika ventes at fordobles til omkring 460 millioner i 2040. Behovet for afrikanske præster vil eksplodere på et kontinent, hvor man allerede nu tæller 7200 katolikker pr. præst.

Pascal Ouedraogo tager for eksempel en master i teologi ved siden af præstegerningen på halv tid for at kunne vende tilbage til sit hjemland med en universitetsgrad og nye kompentencer.

Det Lutherske Verdensforbund har ingen tal for antallet af præster, hverken globalt eller for enkeltlande. Men det generelle billede er, at uddannelsen af lutherske præster i flere afrikanske lande har svært ved at følge med udviklingen.

”Sverige er stadig det største lutherske land i verden, men det er skarpt forfulgt af Etiopien, som er i hastig vækst og meget tæt på at blive den største lutherske kirke i verden. Også på Madagaskar vokser de lutherske menigheder. I nogle lande findes der endnu ikke selvstændige præsteuddannelser, og de lutherske præstestuderende læser teologi med andre trosretninger, men selvfølgelig med specifikke evangelisk-lutherske moduler. Vi arbejder på at forbedre de teologiske uddannelser i vores medlemskirker, blandt andet for at styrke det lutherske svar på de evangelikale bevægelser, der vinder frem mange steder,” siger Kaisamari Hintikka.

Også i Asien er antallet af præster blevet mere end fordoblet mellem 1980 og 2012, men behovet vokser fortsat, for andelen af kristne forventes ifølge en undersøgelse fra det amerikanske institut for religionsstudier, PEW Research Center, at gå frem fra 7,1 til 7,7 procent af befolkningen i 2050.

Katolikkerne udgør omkring halvdelen af Asiens kristne, og interessen for præstegerningen er så stor, at der er alene i 2012 var tale om en nettovækst på 1364 ekstra katolske præster i Asien.

I Sydamerika, verdens største kristne kontinent, blev der også flere præster i 2012, men i visse lande er de katolske menigheder ved at gøre bekendtskab med manglen på præster.

Det gælder Brasilien, hvor andelen af katolikker er faldet fra 74 til 65 procent af befolkningen, især på grund af konkurrence fra de evangelikale bevægelser, som har fået to millioner nye tilhængere mellem 2000 og 2010.

”Mange af vore menigheder her i Brasilien har svært ved at holde gudstjeneste selv en gang om måneden, for ikke at tale om ugentlige eller daglige messer,” sagde den franciskanske biskop Elias James Manning til Radio Vatikanet, da 400 brasilianske kirkefolk sidste år mødtes i Rio de Janeiro til en stor konference om præstemangel.

Også i USA klages der over et fald i antallet af katolske præsteordinationer. Hver femte menighed har ifølge CARA, Center for Anvendt Apostolisk Forskning ved Georgeown Universitetet, ikke længere deres egen præst.

Blandt andet menes skandalerne om sexmisbrug i den katolske kirke at have haft en negativ indflydelse på ønsket om at blive præst, fordi præstegerningen er blevet negativt ladet.

I modsætning til den katolske kirke har de protestantiske ingen samlede tal for antallet af præster.

Og selvom det er et problem i en række europæiske lande, er det ikke en prioritet for eksempel for Kirkernes Verdensråd, hvis medlemskirker ikke har bedt organisationen om at sætte ind på dette område, oplyser en talsmand for Kirkernes Verdensråd.

”Det står heller ikke øverst på vore prioritetsliste, for situationen er meget forskellig fra land til land,” siger Kaisamari Hintikka fra Det Lutherske Verdensforbund.