Præsten, der skrev sin nekrolog og senere skabte en opstandelsesdebat

Per Ramsdal er ikke kun rykket fra Vestjylland til København, men har også rykket ved folkekirken. Nu skal sognepræsten - efter at have udtalt sig misforståeligt - styrke sin teologiske baggrund. Her er hans egen

I 2010 skrev Per Ramsdal sin egen nekrolog. Nu har han skabt stor opstandelse med udtalelser, som han siden har undskyldt og trukket tilbage. Illustration: Rasmus Juul.
I 2010 skrev Per Ramsdal sin egen nekrolog. Nu har han skabt stor opstandelse med udtalelser, som han siden har undskyldt og trukket tilbage. Illustration: Rasmus Juul.

I 2010 skrev han - helt usædvanligt - sin egen nekrolog.

”Per Ramsdal døde natten til mandag efter at have været indlagt på Mount Sinai hospital i New York med mange kvæstelser. Han blev kørt ned af en gul new yorker-taxa, da han stod og kiggede på Macy's store fyrværkeri i anledning af 4. of July - Independence Day. Per Ramsdal rejste i en alder af 51 år til New York for femte gang. Denne metropol, som aldrig sover, var et af hans favorit feriemål. Her i denne myldrende storby kunne han slappe af for alvor - efter for eksempel en hektisk og stresset tid i Ungdomskirken på Nørrebro. Han elskede at sidde ved Skildpaddesøen i Central Park og lytte til god musik på iPod'en og samtidig læse en god historisk bog.”

Nogle år senere, i 2014 og 2015, er det ikke så meget døden, men opstandelsen, der er blevet forbundet med Per Ramsdal, som har udtalt til Morgenavisen Jyllands-Posten:

”Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven. Det bliver for overnaturligt for mig. Men det er en virkelig vigtig fortælling.” Og videre i forbindelse med begravelser:

”Hvis jeg en gang imellem siger, at vi skal se ham (den afdøde, red.) igen, så kommer jeg lidt med en nødløgn, for det tror jeg ikke selv på.”

Per Ramsdal er blevet beskrevet som en, der satte skub i Brorsons Kirke som folkekirkens første børne- og ungdomspræst. Nu har han også sat skub i den folkekirkelige debat.

Godt 50 år tidligere, i 1958, blev han født på Holmsland Klit. Han er dermed indvandret fra Vestjylland til København, og undervejs har han sagt farvel til de missionske rødder og goddag til en mere liberalteologisk position.

I Esbjerg blev han uddannet shippingmand. Og herfra gik rejsen blandt andet til Mellemøsten som volontør for Det Danske Missionsselskab, hvor han også arbejdede som boghandler et år i Oman. Per Ramsdal skal have sagt, at opholdet og samarbejdet med andre missionærer ændrede og nuancerede hans kristendomssyn.

Ved 50-årsfødselsdagen i 2008 lød det i et portræt om teologistudierne i Aarhus, at han begyndte at læse - ikke for at blive præst, men for at blive klogere. Senere var han sekretær for Danske Kirkedage, højskolelærer ved Silkeborg Højskole og bysekretær i FDF. Her var han også præst og er blevet beskrevet som en, der havde sin øveplads hos FDF, hvor han satte mange spor. Eksempelvis i fornyelsen af gudstjenesten. I 1998 blev han præst i Brorsons Kirke i København.

I nekrologen fra 2010, som blev bragt på Per Ramsdals daværende blog på Kristeligt Dagblads hjemmeside, lyder det også:

”Da Per Ramsdal fyldte 50, indså han, at han måske havde haft alt for travlt i sit liv - og han besluttede at ville forsøge at trappe ned, så der også kunne blive plads til nogle fritidsinteresser og til bare at slappe af og lave ingenting. Han ville gerne prøve noget nyt: Synge i kor, male akvareller og gå til yoga. Han nåede at begynde at synge i gospelkor, og det gav ham en fantastisk afslappende virkning.”

Efterfølgende har han selv brugt alderen som et argument for efter 14 år som børne- og ungdomspræst at søge væk. I 2012 kom det frem, at han skulle være præst i Sydhavn Sogn i København. Dengang lød det, at Per Ramsdal gerne ville være præst til sin pension, og så kan man ikke blive ved med at være ungdomspræst. Selv sagde han:

”Jeg er 54 år, og på et eller andet tidspunkt begynder jeg at blive for gammel.”

Som præst er han kaldt omstridt og original. Brorsons Kirke er blevet kendt for rockgudstjenester og ChurChill-arrangementer med madrasser på kirkegulvet og elektronisk musik. Per Ramsdal bliver af en, der har fulgt hans arbejde i kirken, omtalt som en igangsættende præst, der dog også gerne vil være direktør.

Per Ramsdal blev i 2009 landskendt, udskældt og beundret som præsten, der husede irakiske asylsøgere i Brorsons Kirke. Inden politiets rydning af kirken satte han fokus på irakerne i en kronik i Kristeligt Dagblad. Siden kom kritikken fra politikerne, og Dansk Folkepartis Peter Skaarup ønskede ham fyret og fængslet.

Per Ramsdal tog imod kritikken, rejste sig igen og sagde efter tre ugers tvungen ferie, at han burde have råbt meget mere op om irakernes sag over for politikerne.

Fællesskabet med mange grupper af mennesker i det brogede Nørrebro-kvarter fremhæves som en af Per Ramsdals styrker, da han var præst der. Blandt andet forlyder det, at han taler en smule arabisk. I et tidligere interview har Per Ramsdal selv fortalt, hvordan han blev såkaldt flygtningeven for nogle iranere. Venner, han i 2009 havde haft i 24 år og tog på fælles sommerferie med.

I 2015 med over 2000 venner på det sociale medie Facebook er der her mange støttende replikker - og også udfordrende kommentarer til Per Ramsdal. Blandt de positive tilkendegivelser har folk vist billeder med teksten ”Je suis Ramsdal” med en reference til støtten for ofrene for angrebene i Frankrig. De fleste af de bekendte, Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, har dog af forskellige grunde ikke villet udtale sig til portrættet. Ligesom han heller ikke selv har ønsket at medvirke.

Nekrologen fra 2010 slutter med: ”Per Ramsdal vil blive savnet af mange. Han havde et stort netværk i forbindelse med kirken - og han efterlader sig en ekskone og en voksen datter. Ære være hans minde” samt en bibelreference til Matthæusevangeliet kapitel 23, vers 39.

”For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!”.

Per Ramsdal skyndte sig at fortælle, efter at teksten blev bragt, at han kun havde lyst til at prøve at skrive sin egen nekrolog - noget, der blev beskrevet som en dille i New York.