Prøv avisen

Præsten Jacques Hamel er nu martyr

Fader Jacques Hamel, som tirsdag morgen blev dræbt under en messe i kirken i Saint-Étienne-du-Rouvray, kunne i 2008 fejre 50-årsjubilæum som præst og havde ikke i sinde at stoppe med at prædike, selvom han reelt var gået på pension. Foto: Epa/Scanpix

Jihadisters drab på en fransk præst udstiller forskellen på martyriet i kristendommen og islam, påpeger dansk sognepræst

Da to terrorister trængte ind i kirken i Saint-Étienne-du-Rouvray i Normandiet og udførte det, de selv anså for at være en islamisk heltedåd, blev de i visse dele af den muslimske verden kåret som martyrer.

De skar halsen over på kirkens katolske præst, den 85-årige Jacques Hamel, og blev efterfølgende skudt af franske indsatsstyrker. Deres offer havde ikke gjort andet end at leve efter sin religiøse overbevisning.

Med sin død blev præsten et kristent blodvidne og led dermed også et martyrium. Fremtiden vil vise, om han også bliver saliggjort og helgenkåret. Det kræver dog en helt bestemt procedure i den katolske kirke, mens martyriet ikke har en fast formel.

Men Jacques Hamel blev altså martyr.

I kirken i Saint-Étienne-du-Rouvray var der tre martyrer, men med to vidt forskellige udgangspunkter, påpeger sognepræst Torben Bramming, der har skrevet bøger om martyrer i oldkirken.

”Situationen skildrer om noget forskellen på kristendom og islam. Den katolske præst døde som martyr, da han blev halshugget, islamisterne døde som martyrer, da de blev dræbt efter at have udført deres jihad-dåd.”

De to franskfødte muslimer, der med deres drab på præsten efterlevede Islamisk Stats opfordring til at angribe ”korsfarerne”, udlever og aktiverer en tro på martyriet, der ligger dybt i islam.

”Nogle muslimer efterlever den måde, profeten Muhammed behandlede vantro på. Det er i islams dna og ikke noget, man har fundet på hen ad vejen,” siger Torben Bramming, der frygter, at den franske præst ikke bliver den sidste martyr i Europa.

Med drabet på den franske præst sættes konfrontationen mellem religionerne på spidsen, mener han.

”Det er et uigenkaldeligt fænomen også i protestantisk teologi. Hvis en dansk præst skulle blive dræbt på grund af sin tro, vil vi højst sandsynligt også begynde at tale om martyrer herhjemme,” vurderer Torben Bramming.

Hvor islamistiske terrorister de senere år har forsøgt at tage patent på martyrbegrebet gennem jihad, går martyrfænomenet langt længere tilbage i tiden, før Muhammed, sharia og kalifater.

Man taler om, at kirken voksede ved martyrier. Martyrernes blod var kirkens sæd i kristendommens spæde ungdom, fortæller Torben Bramming.

Den første kristne martyr var Stefanus, der blev stenet til døde af vrede jøder på grund af sin tro på Jesus. Det var i år 35 e.Kr.

Af moderne kendte kristne martyrer er dem, der blev slået ihjel af nazisterne under Anden Verdenskrig, heriblandt de tyske evangeliske præster Dietrich Bonhoeffer og Paul Schneider og den polske romersk-katolske præst Maximilian Kolbe, der alle blev henrettet i koncentrationslejre.

Den katolske ærkebiskop Oscar Romero fra El Salvador blev martyr, da han blev dræbt den 24. marts 1980 af en af regimets dødspatruljer foran alteret ved en messe. Pave Frans arbejder i dag på at saligkåre Romero, hvilket er første skridt på vejen mod helgenkåring.

I dag bliver kristne forfulgt mange steder i verden, og i disse år i høj grad i Mellemøsten. Alle dræbte er på sin vis martyrer, påpeger informationschef i den katolske kirke i Danmark, Niels Messerschmidt.

Det kræver dog en særlig hellig gerning at blive saliggjort og siden helgenkåret. Det kan tage mange årtier eller århundreder.

”Det hele går tilbage til, da Jesus talte om at sætte livet på spil for andre. Det var det ideal, Jesus legemliggjorde.”