Præster anklager biskopper for misbrug af embede

En række præster tager i en fælleserklæring afstand fra tre biskoppers udtalelser om radikaliserede muslimske miljøer. Biskop afviser kritikken

Fælleserklæringens anklage går på, at biskopperne optræder som centralt organ i folkekirken. Genrebillede
Fælleserklæringens anklage går på, at biskopperne optræder som centralt organ i folkekirken. Genrebillede Foto: Paw Wegner Gissel

Manipulation. Synode. På kanten af magtmisbrug. En række præster kritiserer nu i en fælleserklæring tre biskopper, som for nylig udtalte sig om radikaliserede imamer i en artikel i Berlingske.

Her gav biskopperne Peter Fischer-Møller, Henrik Stubkjær og Elof Westergaard udtryk for, at de er bekymrede for, at politikernes fokus på at bekæmpe radikalisering vil indsnævre grundlæggende frihedsrettigheder.

Fælleserklæringens anklage går på, at biskopperne optræder som centralt organ i folkekirken.

”Mere principielt er vi forundrede over, at en række af landets biskopper optræder, som var de en kirkelig rigsdag eller en synode,” står der i erklæringen, der er underskrevet af 15 præster.

I spidsen for modsvaret står præsterne Torsten Dam-Jensen, Kristian Østergaard, Katrine Winkel Holm og Poul Joachim Stender. Med fælleserklæringen vil de vise, at de omtalte biskoppers holdninger ikke repræsenterer hele folkekirken.

Men biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær afviser kritikken.

”Jeg kan slet ikke følge, at vi skulle optræde som en kirkelig synode. Jeg bliver spurgt, og jeg har ikke udtalt mig på folkekirkens vegne, men har svaret ud fra min egen erfaring, som også indebærer 10 år i Folkekirkens Nødhjælp, hvor vi har kæmpet for religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, minoriteters og kvinders rettigheder rundt om i udviklingslandene. Jeg har ikke koordineret mit svar med nogen andre, og når jeg bliver ringet op af en journalist, ved jeg jo ikke noget om, hvem der ellers optræder i artiklen, eller hvad de siger,” forklarer han.

Men biskopper skal være særligt forsigtige i deres offentlige optræden, mener Torsten Dam-Jensen, sognepræst i Osted Kirke.

”En biskop udtaler sig aldrig som enkeltperson – det kan en biskop ikke qua sit embede. Der bliver altid lagt mere mærke til det, når en biskop udtaler sig, end når en præst gør det, og ordene får mere vægt. Som biskop skal man passe på med at gå for voldsomt ind i nutidens politiske drøftelser,” siger præsten.

Henrik Stubkjær mener ikke, at han tager politisk stilling i sine udtalelser.

”Det, jeg svarer på, er ikke med til at markere en partipolitisk holdning eller en holdning til regeringen, men jeg kommenterer på et emne, der er bred diskussion om, både folkeligt og politisk, også på tværs af partier. Jeg synes, det er helt rigtigt af regeringen at rejse den her sag, for det er et kæmpe problem med ekstremisme, og det må vi gøre noget ved, også ud fra et kristent synspunkt,” siger Viborg Stifts biskop og henviser samtidig til, at regeringen i sit regeringsgrundlag skriver, at ”Danmark er et kristent land”.

”Hermed forstår jeg, at Grundloven er bygget på kristne værdier, og det er dem, jeg går ud og forsvarer ved at mane til eftertanke.”

Selvom det er bemærkelsesværdigt, at præster laver underskriftsindsamlinger mod biskoppers udtalelser, kan man dog også betragte kritikerne som en form for kirkelig synode, forklarer Henrik Reintoft Christensen, der har forsket i religion og politik ved Aarhus Universitet.

”Det kan man sige, fordi præsterne nu udtaler sig som en samlet gruppe på vegne af en anden del af kirken. Men hertil vil præsterne nok til enhver tid sige, at en synode kommer oppefra, og at der derfor er en forskel. Men hele tankegangen om, at nogen på kirkens vegne blander sig i den offentlige debat, er den samme, når præster i kraft af deres embede laver en underskriftsindsamling og gør opmærksom på, at de er en række præster, der mener noget andet.”

Læs erklæringen og se underskrivere på