Når en række af landets asylcentre nægter adgang for præster fra den danske folkekirke, forklarer de det med henvisning til, at centrene er religionsneutrale.
Men flere præster mener, det er forkert at sidestille alle trosretninger i et land, hvor folkekirken har særstatus, og de peger på, at centrenes religionsneutralitet i virkeligheden bunder i et forsøg på at tage særligt hensyn til islam.
”For mig at se er religionsneutraliteten en parade, man sætter op fra centrenes side, fordi man er bange for konflikter med muslimer. Både dem, der er på centret, men også de imamer, der måtte komme. Men som jeg ser det, lever vi et land, hvor kristendommen har særstatus i den danske grundlov, og den skal derfor ikke reduceres til at være en religion på linje med alle andre. Ved at gøre det svigter vi de kristne asylsøgere på centrene, selvom vi som stat har en forpligtelse til at give netop dem særlige vilkår - og til at være der for dem som præster, når og hvis de har behov for det,” siger sognepræst i Humble på Langeland, Helle Frimann Hansen, der, som det har stået i Kristeligt Dagblad, er en af de præster, der har fået besked på, at hun er uønsket på det lokale asylcenter, Holmegård Asylcenter.
Hendes kollega i pinsekirken har fået samme besked, og dén afvisning får talsmand for Frikirkenet Tonny Jacobsen til også at fremhæve frygten for islam som den egentlige årsag til centrenes holdning:
”Jeg tror, centrene gemmer sig bag ordet ”religionsneutral”, fordi man er bange for, at det vil skabe konflikter med mere rabiate muslimer, hvis kristne præster kom på centret. Men på grund af den frygt overlader man i virkeligheden de kristne asylsøgere på centrene i en sværere situation, end hvis man brugte de kirkelige organisationer som en ressource. Både humanitært og trosmæssigt,” lyder kritikken fra Tonny Jacobsen, der ud over at være talsmand for pinsekirkerne samt nogle af Danmarks frikirker også er præst i Pinsekirken i Vejle.
Men netop samme frygt kan også være en god grund til at skære alle religioner over en kam og erklære asylcentrene for religionsneutrale, mener Anders Blichfeldt, der er asylpræst i Lolland-Falsters Stift:
”Centrene må og skal være religionsneutrale. Ellers kan alle jo komme der - også islamister, folk fra Jehovas Vidner og alle mulige andre. Jeg vil helst ikke have nogen særstilling som folkekirkepræst, for jeg har som sådan kun ordet i min magt og skal derudover ikke have særlige privilegier. Jeg synes derfor, det er bedst, hvis de kristne asylsøgere opsøger mig uden for centret i stedet for, at jeg kommer der. Man skal også tænke på, at de konstant er under opsyn fra de muslimske asylsøgere på stedet, så det ville være meget upassende, hvis jeg dukkede op,” siger Anders Blichfeldt.
Langeland Kommune har nu henvendt sig til biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt for at spørge hende til råds om asylcentrenes trosneutrale praksis.
Langeland er landets største kommunale operatør inden for området og driver i alt 18 asylcentre i landet - alle med uønsket adgang for præster.
”Jeg er meget glad for kommunens henvendelse, og jeg har allerede selv i december inviteret lederne af de fynske asylcentre til et møde, for det er væsentligt at få en god dialog om emnet. Min holdning er, at præster skal have adgang til centrene, for eksempel for at sætte opslag op om, hvad der foregår i kirken og for at hjælpe asylsøgerne med at finde ud af, hvor de kan henvende sig for at dyrke deres tro - også dem, der ikke tilhører den evangelisk-lutherske kirke. Troen er jo allerede til stede på centrene, hvor rigtig mange af asylsøgerne er religiøse og troende mennesker, og troen er derfor ikke noget, der kommer ind i centret via præsterne. Folkekirken har desuden som landets største kirkesamfund en særlig forpligtelse til at oplyse om troens betydning for mennesker, og om at tro og religion er vigtigt for mange mennesker,” siger Tine Lindhardt.
På spørgsmålet om, hvorvidt centrenes religionsneutraliet kan ses som udtryk for en frygt for islam, siger hun: ”Det tror jeg ikke, men jeg glæder mig til dialogen med centrene og Langeland Kommune.”
Også de asylcentre, der drives af Røde Kors, er religionsneutrale, men her må præster og folk fra andre trosretninger gerne sætte opslag op på centrene med arrangementer af kirkelig karakter.
”Jeg har ikke hørt, at der skulle være problemer med samarbejdet med de lokale præster nogen af stederne, og de må også gerne komme på centrene, hvis de bliver inviteret. Det, vi derimod ikke ønsker, er, at præster eller andre religiøse forkyndere kommer uanmeldt. Vi går meget op i ikke at forskelsbehandle på det her område, og hvis døren så at sige bare står åben, kan der også dukke yderligtgående kristne eller andre troende op, og det kan være svært at håndtere for de ofte skrøbelige asylsøgere - og skabe utryghed,” siger asylchef i Røde Kors Anne La Cour.
Hun tilføjer, at hun meget gerne vil gå i dialog med lokale præster eller andre repræsentanter for folkekirken, hvis der er behov for det.
”Det er vigtigt for alle, at samarbejdet fungerer bedst muligt,” siger Anne La Cour.