Hån, trusler eller tæsk kan være konsekvenserne for asylansøgere i Danmark, som har valgt at blive kristne. Næsten halvdelen af kristne konvertitter har efter eget udsagn følt sig religiøst chikaneret på flere af landets asylcentre.
Det viser en rundspørge, som er lavet i samarbejde med 14 præster.
Præsterne har spurgt konvertitter fra særligt Iran, Syrien og Afghanistan, om de har følt sig religiøst chikaneret på det lokale asylcenter.
103 ud af 228 – eller 45 procent af de adspurgte konvertitter – har fortalt præsterne, at de har følt sig chikaneret.
Det betyder, at der har været religiøs chikane på mindst 10 ud af de 14 asylcentre i den nye rundspørge, som de konverterede beboere har oplevet det.
Omfanget af chikanen kommer ikke bag på en kender af asylansøgere og konvertitter, Søren Dalsgaard. Han er asylkoordinator ved Folkekirkens Asylsamarbejde og har lavet flere undersøgelser om flygtninge i Danmark
”Det overrasker mig ikke. På centrene er der folk fra kulturer, hvor man har stærke holdninger til frafald fra islam,” siger han.
Kristne asylansøgere har blandt andet følt sig chikaneret af nærgående spørgsmål og hånlige bemærkninger om deres tro. Andre har modtaget tæsk og trusler. Endda dødstrusler. Det er der en forklaring på, mener Peter Lodberg, der er professor i teologi på Aarhus Universitet og har forsket i forholdet mellem islam og kristendom.
”Beboerne på centrene kommer ofte fra samfund, hvor muslimer har været i en majoritetssituation. I en ny situation, hvor man ikke kun er majoriteten, kan man føle sig usikker. Ofte vender man tilbage til sin kultur og religiøse identitet, som kan slå ud i frustration og overfald,” siger Peter Lodberg.
Sociologen Katrine Syppli Kohl har skrevet ph.d. om de danske asylcentre og forsker ved Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI). Hun mener, at chikanen forekommer, fordi miljøet på asylcentrene er fuld af stress. Det skyldes traumatiske oplevelser i bagagen, hundredvis af fremmede personer samlet et sted og usikkerhed om fremtiden.
”Det er stressfaktorer, der lægger et pres på beboerne. Der kan gå gruppedynamikker i gang, hvor man ser mobning og en form for social kontrol,” siger Katrine Syppli Kohl.
Ofte er de kristne konvertitter fra lande i Mellemøsten, hvor de har oplevet problemer med at praktisere kristendom. I Europa har de forventet at kunne leve som kristne uden at skulle frygte for konsekvenserne. Men mange fået en ny frygt ind på livet, fortæller en række præster. En af dem er Massoud Fouroozandeh, som er migrantpræst i blandt andet valgmenigheden Church of Love i Odense.
“Det er frygten for at fortælle andre på asylcentret, at de er kristne. De risikerer fysisk og psykisk chikane. De bliver isoleret fra at snakke med andre, og det gør dem sårbare,” siger han.
Frygten kommer ikke bag på professor Peter Lodberg.
”Islam betragter sig som den endegyldige sandhed. Religionen anerkender derfor ikke, at man kan skifte tro. Og derfor er det værste, man kan gøre, at skifte religion,“ siger Peter Lodberg.
Sognepræst Helle Frimann Hansen har haft flere kristne konvertitter boende på sin præstegård, fordi de følte sig chikaneret på et lokalt asylcenter. Som flere præster mener hun, at operatører af de asylcentre, som er religionsneutrale, ignorerer religiøse konflikter.
”Flere operatører vil ikke anerkende problematikken. De lukker øjnene. Men man kan ikke konstruere sin egen virkelighed. Det nytter ikke, at man ikke vil anerkende noget, der er så tydeligt et faktum,” siger Helle Frimann Hansen.
Præsten Massoud Fouroozandeh mener, at asylcentrene kunne gøre mere.
”De burde tage mere hensyn til kristne, som kommer til et land med religionsfrihed. Det er en falliterklæring, at de ikke gør det,” siger han.
Søren Dalsgaard fra Folkekirkens Asylsamarbejde mener, at der på centrene eksisterer ”religiøs analfabetisme”. Mange medarbejdere har ikke et syn for, hvad religion betyder i den sociale omgang.
Operatører af asylcentre for voksne personer afviser kritikken.
”Vores grundlæggende opfattelse er, at man har ret til at dyrke sin religion. Men det skal ikke have indflydelse på tilgangen til beboerne,” siger Lars Vestergaard, som er kommunikationskonsulent for Asylcenter Vesthimmerland, der har ansvaret for seks asylcentre for voksne.
Hvis man står for driften af et asylcenter, skal man ifølge loven håndtere og indberette religiøs chikane. To operatører med ansvar for nogle af de asylcentre, hvor konvertitter har følt sig chikaneret, siger, at de tager hånd om chikanen.
Det samme siger Birgitte Guldberg, chef for Jammerbugt Asylafdeling, som forvalter 13 asylcentre for voksne.
”Det overordnede billede er, at chikane mellem beboere indimellem sker, men at vores personale på centrene oftest får kendskab til det og derfor handler på det. Enhver beboer har en fast kontaktperson, som beboeren kan gå til. Det er vores opfattelse, at kontaktpersonerne ofte bliver involveret, hvis en beboer oplever chikane.”
Er personalet gearet til at håndtere religiøse kulturforskelle på jeres centre?
”Personalet på centre i Jammerbugt Asylafdeling er gearet til at håndtere religiøse kulturforskelle. Personalet deltager løbende i opkvalificerende kurser for eksempel inden for konflikthåndtering, kulturforståelse med videre.”
Lars Vestergaard fra Asylcenter Vesthimmerland kender slet ikke til chikane af konvertitter på sit center.
”Det er foruroligende, at folk har oplevet religiøs chikane på vores asylcentre. Men vi er ikke bekendt med det. De, der oplever det, skal komme til os, før vi tager os af det – og det gør de ikke,” siger Lars Vestergaard fra Asylcenter Vesthimmerland.
Ifølge rundspørgen har 37 konvertitter på Jammerbugt Asylafdeling følt sig chikaneret på deres asylcentre. På Asylcenter Vesthimmerland svarer 20 konvertitter, at de har oplevet chikane.