Præster skal mødes med biskopper efter afvisning af kirkens dogmer

Første juledag skabte Jyllands-Posten røre i morgenkaffen hos i hvert fald to biskopper.

I en rundspørge til 2000 præster, hvoraf 800 svarede, har otte præster svaret i strid med en række dogmer.

De otte er ikke helt enige, men fire har sagt nej til, at de tror på en skabende Gud, mens fem præster ikke tror på, at Jesus genopstod på tredjedagen. Og til det sidste spørgsmål om, hvorvidt de tror, at Jesus døde for os på korset, svares der også nej fra fire præster.

Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen vil i den anledning indkalde præst i Sydhavn Sogn Per Ramsdal til en samtale i begyndelsen af det nye år.

Blandt andet fordi Per Ramsdal til Jyllands-Posten har udtalt, at han ikke kan tro, at Jesus fysisk stod op af graven. Og også fordi Ramsdal har udtalt, at ”hvis jeg engang imellem siger, at vi skal se ham (en afdød, red.) igen, så kommer jeg lidt med en nødløgn, for det tror jeg ikke selv på.” I Deadline på DR2 første juledag udtalte han også, at han ikke tror på en fysisk opstandelse, men at det kristne budskab er vigtigt i hele verden.

Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, hvor to af de otte præster er ansat, synes som udgangspunkt, at det er interessant, hvad præsterne udtaler sig om.

”De har udtalt sig i pressen om centrale teologiske begreber, og det vil jeg gerne drøfte nærmere med dem ved lejlighed,” siger Peter Fischer-Møller.

Præst i Store Magleby Sogn Andreas Wille har også svaret på spørgsmålene.

”De bibelske tekster blev til i en bestemt periode med et bestemt sigte, og bag dem har man en mulighed for at komme i nærheden af det budskab, som kristendommen handler om, også i dag,” siger han og tilføjer, at det er vigtigt for ham, at der er plads til, at præster i folkekirken er børn af deres tid.

”For mig er det enormt vigtigt at have lov til at være et tvivlende menneske. Og jeg mener, at det er en kvalitet for folkekirken, at præster udtaler sig usikkert, tvivlende og famlende.”

Ph.d. i teologi Lars Sandbeck minder om, at man skal huske, at der er et bekendelsesgrundlag for folkekirken, som ikke overflødiggør nødvendigheden af refleksion og tolkning. Tværtimod.

”Det er ikke entydigt, og derfor må det fortolkes. I den katolske kirke har pave og kardinaler tidligere haft fortolkningsmonopol, mens det i den protestantiske kirke er det almene præstedømmes opgave. Men man kan stadig ikke monopolisere en bestemt fortolkning eller dømme folk ude, alene fordi man er uenig,” siger han.

”Der er et reelt skisma i den danske folkekirke med en højre- og en venstrefløj. Den konflikt går i dybden, og man kan enten leve med det eller danne sit eget trossamfund,” mener Lars Sandbeck.

Han tilføjer, at der altid opstår fortolkninger af den rette lære, men at det er svært at udrydde teologisk pluralisme.

”Grundvilkåret i kristendommen er, sammen med bekendelserne, at der er en samling kanoniske tekster, som alle er særdeles fortolkningsåbne, og som derfor i sig selv spænder ben for teologiske ensretningsbestræbelser.”

Kirkeminister Marianne Jelved (R) skriver i e-mail til Kristeligt Dagblad, at:

”Jeg har tillid til det tilsyn, biskopperne fører med præsterne i hvert sit stift.”