Hvis man spørger danskerne, hvilket kristent budskab de forbinder med adventstiden, vil mange sandsynligvis svare fødslen af Jesus-barnet. For det er den 24. december, som de fleste danskere begynder at forberede sig på, når de i morgen tænder første lys i adventskransen. Men ser man nærmere på de tekster, der læses op i landets kirker de kommende søndage, vil man opdage, at der også er et andet og mindre børnevenligt tema, der fylder: dommedag.
Mere præcist er det Jesu genkomst ved dommedag, der fylder, hvilket har betydet, at adventstiden historisk set var en bodstid, hvor man som kristen kastede et kritisk blik på sig selv og sin livsførelse.
Men den tradition er forsvundet ud af den folkelige markering af adventstiden, siger flere præster og forskere, Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. En af dem er Kåre Egholm Pedersen, der er sognepræst i Vejlby ved Aarhus og forfatter til bogen ”Tro på Gud”, der handler om kristendom i en sekulær tid.
”Jeg tror bestemt ikke, den almindelige dansker har nogen fornemmelse af, at advent handler om bod og dommedag,”siger han.
”I kirken optræder det blandt andet i kollekterne til de fire søndage, som starter med første søndag i advent at slå en tone an om, at vi kommer som arme, skyldige syndere. Den vægt, der lægges på bod og omvendelse i kirkens adventsfejring, vil overraske mange danskere,” siger Kåre Egholm Pedersen.
Else Marie Kofod, der er tidligere leder af Dansk Folkemindesamling og forfatter til bogen ”Traditionen tro? Hverdag og fest igennem 200 år”, vurderer, at adventskransen er det måske eneste tilbageværende udtryk for markeringen af adventstiden uden for kirken. Og bod er slet ikke i spil.
”Børn får sommetider adventsgaver på de fire søndage i advent, men spørgsmålet er, hvor meget det har at gøre med advent. Jeg tror nærmere, det handler om, at det er hyggeligt at få en gave i weekenden.”
Men det er ikke kun bod og forventning om Kristi genkomst, som er forsvundet ud af den danske adventsfejring. Det mener i hvert fald Benedicte Hammer Præstholm, der er lektor ved Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter.
”Jeg tror, at adventsfejringen i det hele taget er forsvundet ud af folkeligheden. Vi kender ikke længere forskel på advent og jul, og det er faktisk også rykket ind i kirkerne, som har krybbespil første søndag i advent, og i hele sidste halvdel af december holder juleafslutningsgudstjenester for skole- og børnehavebørn, ligesom institutionerne selv gør det. Det er der jo som sådan ikke noget i vejen med, men det betyder, at vi glemmer, at det faktisk er adventstiden, vi befinder os i, og endnu ikke juletiden,” siger hun.
Og kirken har faktisk en opgave i at få mennesker til at besinde sig på deres egen skyld og syndighed, selvom det ikke umiddelbart lyder som noget, man længes efter at blive mindet om. Det mener i hvert fald Kåre Egholm Pedersen.
”Hvis der ikke er nogen, der har myndighed til at dømme, er der heller ikke noget rigtigt ansvar. Og hvis ikke vi bliver mindet om, at der er rigtigt og forkert, ender vi i et afstumpet, materialistisk liv, hvor vi bliver ligeglade med hinanden. Så i stedet for at se bodsperspektivet i adventstiden som noget, der tager livslysten fra os, så bør vi have fokus på, at uden dom bliver vores handlinger ligegyldige. Uden dom er evangeliet ikke et glædeligt budskab. Og det er faktisk slet ikke så dunkelt.”