Når kirkegængere over hele landet søndag formiddag knæler ved altrene og modtager nadver, deltager de i et måltid med en sjældent simpel opskrift: Mel, vand og lidt vin. Ikke desto mindre er der uenighed blandt folkekirkens præster om, hvilken opskrift man skal bruge for at tilberede måltidet til et af kirkens sakramenter.
Mens flere kirker er begyndt at bruge glutenfri oblater for at imødekomme kirkegængere, der ikke kan tåle gluten-proteinet, mener andre præster, at det er tåbeligt eller ligefrem teologisk forkert at servere brød, der ikke indeholder almindeligt hvedemel.
”Samvittighederne har det netop bedst med, at vi bruger det, som vor herre Jesus Kristus brugte, da han indstiftede nadveren. Ingen skal kunne komme i anfægtelse om, hvorvidt man bruger det rigtige brød,” siger Hartvig Wagner, pastor emeritus og medlem af bestyrelsen for bevægelsen Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, baseret på ”klassisk kristendom”.
Han tilføjer, at Bibelen ikke siger noget konkret om indholdet af det usyrede brød, Jesus indstiftede nadveren med. Men at det med al sandsynlighed ikke var glutenfri mel, det var bagt på.
Spørgsmålet om den glutenfri nadver er blevet aktuelt, efter den katolske pave Frans i sidste uge understregede, at nadveren risikerer at blive ugyldig, hvis præsten benytter glutenfri oblater. I stedet skal de bages af klassisk hvedemel og må ikke tilsættes ingredienser, der gør, at de ikke længere kan betragtes som hvedebrød.
Den pointe møder forståelse hos madentusiast og sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup Poul Joachim Stender. Han kan godt lide, at den katolske kirke lægger vægt på kvaliteten i nadverelementerne.
”Det er rent ud sagt åndssvagt at begynde at bruge glutenfri oblater. Det afspejler en ærgerlig tendens i vores madkultur, hvor vi kun interesserer os for fedtprocenter, fiberindhold og kulhydrater. Den tendens er vi åbenbart ved at overføre på nadvermåltidet. Men vi risikerer at gå glip af selve Bibelens fortælling om påskemåltidet, hvis vi ikke tør bruge hvedebrød og vin med alkohol,” siger han.
Men det er en ærgerlig og ekskluderende holdning, lyder det fra Dorte Hagedorn, formand for Dansk Cøliaki Forening, der er patientorganisationen for dem, der ikke kan tåle gluten.
”Hvis man ikke kan få glutenfri oblater, vil det forhindre nogen i at gå til alters. Jeg håber virkelig ikke, at der er for mange præster i folkekirken, der kommer til at tage pavens melding bogstaveligt,” siger hun og tilføjer, at selvom en oblat ser undseelig og lille ud, indeholder den nok gluten til, at nogle vil blive syge med feber og svimmelhed i over et døgn, hvis de spiser den.
Glutenfri nadverbrød er en relativt ny størrelse i den danske folkekirke. Diakonissestiftelsen, der er den danske producent af oblater, har tilbudt de alternative oblater i en god håndfuld år, siger finansdirektør Claus Pedersen.
Han forklarer, at det stadig kun er ganske få kirker, der efterspørger de glutenfri brød, som stiftelsen ikke selv bager, men køber i Sverige. I løbet af et år sælger den omkring 1500 glutenfri oblater, mens den sælger tre millioner af de traditionelle oblater, som Diakonissestiftelsen selv bager af en blanding af hvede- og rismel.
Og det vil være helt fint, hvis de glutenfri brød fortsætter med blot at være en forsvindende lille del af folkekirken. For de har i lighed med alkoholfri vin ikke noget at gøre ved nadverbordet, mener den grundtvigsk- tidehvervske sognepræst i Aabenraa Sogn Jens Kvist.
”Nadveren skal ikke spændes for en afholdssag eller minoritetssag for glutenoverfølsomme. Hvis folk går til alters og ikke kan tåle brødet eller alkoholen, så lad være med at tage det. Det vigtigste er, at man hører ordet til syndernes forladelse og sidder bænket ved samme nadverbord som de andre,” siger han.
På samme måde understreger både Poul Joachim Stender og Hartvig Wagner, at man kan deltage med fuld gyldighed i nadveren uden at spise brødet, hvis man ikke kan tåle gluten.
Men det er noget pjat at gå op i den slags formaliteter, siger domprovst i Vor Frue Kirke i København Anders Gadegaard. Han mener, at præster bør efterleve kirkegængeres ønsker, hvis de har behov for nadverbrød uden gluten.
”Den slags kan vi da ikke gå op i. Det er at give formerne alt for stor betydning. Formerne er der for at understøtte symbolet i selve ritualet. Men om der er gluten i brødet eller alkohol i vinen, har ingen betydning overhovedet,” siger han.