Prøv avisen

Præster efter telepatisag: Gå i dialog med det spirituelle

Ønsket om at imødekomme det alternative er Dorthe Thaulov ikke alene om. Modelfoto. Foto: Paw Gissel

Folkekirken må imødekomme det alternative, lyder det fra flere præster, der er optaget af spiritualitet. Håndtering af sag om hestetelepati vidner dog om, at man ikke ønsker at udvide kirkens rammer, siger religionssociolog

En trussel mod folkekirken eller et positivt eksempel på den rummelige kirke? Det diskuteres netop nu i debatten om, hvorvidt det var i orden at afholde et foredrag om dyretelepati i Gislinge Kirke. Foredraget, der også indeholdt eksempler på telepati med afdøde heste, har indtil videre fået konsekvenser i form af en samtale i morgen mellem sognepræst og intiativtager Dorthe Thaulov, provst Detlef von Holst og biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller. Sognepræsten er allerede fritaget for tjeneste, indtil mødet er overstået.

Men ønsket om at imødekomme det alternative er Dorthe Thaulov ikke alene om. Den holdning møder man blandt andet også hos missionspræst og teolog Ole Skjerbæk Madsen.

”Uden at tage stilling til den konkrete sag vil jeg sige, at det er i orden at afholde et foredrag om dyretelepati. Det er ikke mere problematisk at invitere en dyretelepatør end en imam til at tale i kirken. Det er et spørgsmål om at have en samtale med folk, der ikke nødvendigvis tror det samme som os selv. Der er nogen, der har medfødte evner inden for clairvoyance, andre har trænet sig op til at bruge deres sanseapparat på den måde. Det kan ikke nytte noget at lukke øjnene og afvise det ud fra vores egen tilværelsesforståelse. Vi må gå ind i en åben samtale, selvom kontakt til både afdøde dyr og mennesker ikke er kristen praksis,” siger han.

Han bakkes op af Anne Benedicte Tønsberg, der er sognepræst i Karby Kirke og stiftspræst for åndeligt søgende i Nordjylland.

”I Australien siger et ordsprog, at hvis man har et kvæghold, skal man ikke hegne dem inde, men i stedet sørge for, at der er gode vandingshuller. Det er et godt billede, når jeg tænker på kirken. Der var engang en, der sagde til mig, at vi må danse med de åndeligt søgende, så længe det er centreret om Kristus. Jeg kan godt lide, at man mødes, og så må man se, hvad der kommer ud af det,” siger hun.

Lene Skovmark, der er præst og ejer af virksomheden Det Åbne Land, som formidler kristen livsvisdom, håber også på, at der kan åbnes for en samtale om folkekirkens spiritualitet, men den bør og kan findes i kristendommen, siger hun.

”Jeg synes ikke, der er noget decideret forkert ved at holde foredrag om dyreclairvoyance i kirken, og jeg anerkender fænomenet clairvoyance. Men jeg mener, at kirken kan signalere åbenhed over for det spirituelle på en anden måde i kristendommen, der indeholder megen spiritualitet. Det, der er mere interessant at se på, er, hvad der får 125 mennesker til at komme i kirken. Det viser en åbenhed over for den åndelige verden, og generelt oplever jeg stor søgning til det alternative. Jeg ser det som et spejl af, hvad vi har glemt i folkekirken,” siger Lene Skovmark.

Flere har påpeget, at der ikke er tradition for denne slags spiritualitet i folkekirken. Håndteringen af den konkrete sag tyder på, at man heller ikke ønsker det, mener Peter Birkelund Andersen, der er lektor i religionssociologi på Københavns Universitet.

”Som sagen bliver kørt fra kirkelige autoriteters side lige nu, det vil sige biskop og provst, så forekommer det mig, at de ønsker at forhindre den form for spirituelle tiltag i folkekirken,” siger han.

Men kirken har stadig et behov for at få folk i tale og forny sig, siger Peter Birkelund Andersen.

”Folkekirken har brug for at komme i tale med andre end dem, der er vant til den sprogligt, musisk og rituelt meget lukkede ramme. Men der er ikke nogen simple og nemme løsninger på det.”