Præster dumper regeringens indsats for forfulgte kristne

Kun syv procent af de adspurgte præster i en rundspørge mener, at regeringen gør nok for forfulgte kristne. Over halvdelen svarer nej. Det er vigtigt, at præsterne blander sig i debatten, for deres stemme har vægt, mener interreligiøs konsulent

Flere af de adspurgte præster i Kristeligt Dagblads rundspørge svarer, at de mangler at se konkrete resultater af det arbejde, der blev påbegyndt i Udenrigsministeriet i januar. Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) deler præsternes bekymring for forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter, som hun kalder en høj prioritering for regeringen.
Flere af de adspurgte præster i Kristeligt Dagblads rundspørge svarer, at de mangler at se konkrete resultater af det arbejde, der blev påbegyndt i Udenrigsministeriet i januar. Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) deler præsternes bekymring for forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter, som hun kalder en høj prioritering for regeringen. Foto: Emil Kastrup Andersen.

Regeringen har klart tilkendegivet, at den vil arbejde for at beskytte forfulgte kristne rundt om i verden. Målsætningen er ligefrem skrevet ind i regeringensgrundlaget. Men spørger man landets præster, er resultatet ikke ligefrem prangende.

I en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt folkekirkepræster, svarer blot syv procent af de adspurgte ”ja” til spørgsmålet om, hvorvidt de er tilfredse med den nuværende regerings indsats for forfulgte kristne.

En af dem, der mener, der er blevet gjort alt for lidt, er Lisbeth Holm Filtenborg, sognepræst i Gauerslund ved Vejle.

”Jeg synes, at det er meget sigende, at man slet ikke hørte noget fra regeringen i sagen om den pakistanske Asia Bibi (kristen kvinde, der først blev dømt til døden for blasfemi i Pakistan, men senere løsladt, red.). Jeg havde helt klart forventet en klarere markering og tænker, at indsatsen for forfulgte kristne virker stort set ikke til at få øje på,” siger hun.

56 procent i rundspørgen deler den opfattelse, at regeringen ikke gør nok, mens 36 procent svarer ”ved ikke”. Adskillige af dem bemærker, at hvis regeringen faktisk gør noget for forfulgte, går den meget stille med dørene om det.

Men det er faktisk et meget opmuntrende resultat, mener interreligiøs konsulent og medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd Mogens S. Mogensen, som mener, at det er vigtigt for præsterne at have fokus på religiøse minoriteter. Og fordi præsterollen stadig har en vis autoritet, vil det ikke gå ubemærket hen, hvis de blander sig i debatten.

”Præster er en slags ledere i menighederne. Og når omtrent 75 procent af befolkningen er medlemmer af folkekirken, taler præster alt andet lige med en vægtig stemme her,” siger han.

”Tidligere gjorde regeringen ingenting for forfulgte religiøse. Nu er spørgsmålet kommet på finansloven, og meget kunne tyde på, at det har givet smag for mere. Undersøgelsen betyder dog ikke nødvendigvis, at regeringen gør for lidt, men kan også betyde, at præsterne har fået mere fokus på det, fordi det er blevet en dagsorden,” ræsonnerer han.

Flere af de adspurgte præster i Kristeligt Dagblads rundspørge svarer, at de mangler at se konkrete resultater af det arbejde, der blev påbegyndt i Udenrigsministeriet i januar. Men det er formentlig en misforståelse af, hvad det vil sige at udøve diplomati, mener konsulent Henrik Ertner Rasmussen, der i mange år har beskæftiget sig med emnet trosfrihed, senest som generalsekretær i Dansk Europamission.

”Det er svært for regeringen at fremvise resultater, fordi meget af arbejdet er nødt til at ske i det stille ad diplomatiets vej. Selv den største stormagt, USA, har ikke kunnet vise synlige resultater udover på slagmarken, hvor Islamisk Stat er blevet nedkæmpet. Derfor overrasker det mig ikke, at præsterne har svært ved at se den store indsats fra dansk side. Men det behøver ikke betyde, at den ikke er der,” siger han.

Selv har han svært ved at vurdere indsatsen indtil videre.

”Jeg synes, at man må se positivt på, at der er kommet dette kontor i Udenrigsministeriet, der arbejder for religionsfrihed ude i verden. Hvad der kommer ud af det initiativ, er naturligvis det springende punkt, men det er svært at konkludere noget på dette så tidligt,” siger han.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) deler præsternes bekymring for forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter, som hun kalder en høj prioritering for regeringen.

”Derfor ærgrer det mig, at kendskabet til vores indsats ikke er nået bredere ud. Under det enkle spørgsmål, som Kristeligt Dagblad har stillet til præsterne, tegner der sig en ganske kompleks realitet. Vi kan argumentere, opfordre og lægge pres på andre regeringer, men vi kan som bekendt ikke tvinge dem til at ændre lovgivning eller praksis, hvor den diskriminerer kristne og andre religiøse mindretal,” skriver hun i en mail.