Forvirring i kirken: Hvorfor holde gudstjenester, når smittefaren vokser?

Folkekirken har stadig åbnet for gudstjenester, men nogle præster spørger, hvorfor man lukkede kirkerne i julen på grund af den engelske virus, når den stadig lever

Folkekirken er altså endnu engang undtaget fra de landsdækkende restriktioner, der i mange andre dele af samfundet er blevet forlænget til den 17. januar. Men hvordan hænger det sammen med den stadigt voksende smitte?
Folkekirken er altså endnu engang undtaget fra de landsdækkende restriktioner, der i mange andre dele af samfundet er blevet forlænget til den 17. januar. Men hvordan hænger det sammen med den stadigt voksende smitte?. Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Efter en jul med lukkede kirker er det igen tid til at åbne dørene for gudstjenester. Siden i går har kirkerne igen kunnet holde gudstjenester, så længe de retningslinjer, som blev meldt ud den 21. december, bliver overholdt.

Den meddelelse kom fra flere biskopper i søndags. Folkekirken er altså endnu engang undtaget fra de landsdækkende restriktioner, der i mange andre dele af samfundet er blevet forlænget til den 17. januar.

Mange præster går derfor på prædikestolen i denne uge, mens kirkegængerne skal overholde regler om afstand og mundbind, og gudstjenesten maksimalt må vare 50 minutter. Kun fællessang er endnu et uafklaret punkt.

Men flere præster, som Kristeligt Dagblad har talt med, synes, at det er mærkeligt at insistere på at afholde gudstjenester. Dels fordi de ikke oplever, at der kommer specielt mange kirkegængere i denne tid, og dels fordi smittesituationen stadig er alvorlig.

”Hvem er det, vi holder de her gudstjenester for? Vi har i vores kirke holdt små andagter uden sang, men der kommer en tiendedel af det normale antal. Så hvorfor er det så akut at gennemføre længere gudstjenester?”, spørger Martin Rønkilde, der er sognepræst i Sankt Nicolai Kirke i Kolding.

Han forstår ikke, hvorfor man vil åbne kirkerne igen for gudstjenester, når de blev lukket på grund af strammere retningslinjer, som var begrundet med den engelske corona-mutation.

”Hvis den engelske mutation er så farlig, at min søn ikke må komme i skole med de samme 20 børn hver dag, kan jeg ikke finde logikken i, at det er helt forsvarligt at samle 200 mennesker i en kirke,” siger sognepræsten, der kalder det ”arrogant” at insistere på, at kirken skal have særlige privilegier i en stor nedlukning.

”Men jeg skal være den første til at holde en kæmpe gudstjeneste med sang og hele molevitten, når der ikke er nogen, der kan dø af det længere,” siger Martin Rønkilde.

For sognepræst i Marmorkirken i København Mikkel Wold er det afgørende, at kirken er der for befolkningen i krisetider. Men han er alligevel, ligesom Martin Rønkilde, forundret over meldingen om, at der kan holdes gudstjeneste igen.

”At man igen kan afholde gudstjenester midt i en tid, hvor der er en ny virusvariant på fremmarch med langt højere smitte end den hidtil kendte, har jeg noget svært ved at forstå. Det virker ærligt talt ikke klogt, synes jeg, med al respekt,” siger han og fortsætter:

”Mit indtryk var egentlig, at sundhedseksperterne mente, at vi tværtimod nu skal passe ekstra meget på med den nye og ganske skræmmende mutation, og det synes jeg ærligt talt ikke, at man gør ved at åbne for gudstjenesterne igen.”

Folkekirken har set intern splid i spørgsmålet om at holde gudstjenester, særligt de seneste to uger, og spørgsmålet deler stadig vandene. Men også sognepræst i Vester Nebel Kirke i Sydjylland Dennis Voss Stensgaard er forvirret over, at det nu skulle være mere sikkert at holde gudstjenester, end det var i julen.

”Jeg synes, der er noget mærkeligt ved, at anbefalingen om at aflyse julens gudstjenester var begrundet med den engelske mutation. Men når der bliver sagt, at vi skal holde gudstjenester, så må vi jo gøre det. Det er ikke noget, vi selv vælger,” siger han.

I Vester Nebel Kirke bliver der dog hverken sunget eller holdt nadver. Det er både præst og menighedsråd mest trygge ved.

”Og stod det til os, ville vi nok holde os til online gudstjenester. Det giver mest mening, hvis man ser på smittetallene,” siger Dennis Voss Stensgaard, der trods sin skepsis ikke er utryg ved at holde gudstjeneste igen, fordi der efter hans vurdering ikke vil dukke særlig mange kirkegængere op de kommende søndage.

Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen har forståelse for kritikken, men peger på myndighedernes sundhedsfaglige anbefalinger.

”Jeg har sandelig forståelse for, hvis nogen er bekymrede, men det eneste, jeg kan sige, er, at vi må læne os op ad sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Jeg ved ikke, hvad man ellers skal læne sig op ad. Jeg er sikker på, at hvis det rigtige var at lukke helt ned, så ville man ikke tøve med at gøre det. Det var jo det, vi så i foråret,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel opfordrer kirkeansatte, der er utrygge ved at gennemføre gudstjenester, til at holde korte andagter i stedet, skriver hun på stiftets hjemmeside:

”Jeg er på det rene med, at der i nogle sogne og kirker – på trods af sundhedsmyndighedernes forsikring om det forsvarlige i at holde gudstjeneste som her beskrevet – stadigvæk vil herske en utryghed ved at holde gudstjeneste. Til jer vil jeg sige, at I i stedet for gudstjenesten kan holde en kortere andagt med bøn, tekstlæsning, prædiken og velsignelse frem til og med den 17. januar, for så vidt at I, præster og menighedsråd, er enige om det,” lyder det fra Lise-Lotte Rebel.