Prøv avisen

Præster: Politikere skal sikre værdige kår på udrejsecenter

Præster skal passe på med at blande sig alt for direkte i en politisk sag. Advarslen kommer fra sognepræst Henrik Bang-Møller fra Skagen Kirke, der ikke forstår, hvorfor hans kolleger fra Midt- og Vestjylland nu går så direkte ind i asyldebatten. Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix

En gruppe nuværende og tidligere sognepræster fra Midt- og Vestjylland har indkaldt til høring om forholdene på landets udrejsecenter Kærshovedgård. Men det skal præster passe på med at blande sig i, lyder kritik

”Det er på høje tid, at vi som præster og medborgere stiller spørgsmål til, om det virkelig er rimeligt, at vi som samfund kan anbringe mennesker i et ’ingenmandsland’, som Kærshovedgård er. Vi oplever mennesker, som nedbrydes psykisk og mentalt...”

Sådan skriver tidligere sognepræst i Bording Kirke, Lindvig Osmundsen, i en pressemeddelelse, hvor han sammen med Folkekirkens Asylsamarbejde i Viborg Stift og Kirkernes Integrations Samarbejde (KIS) i Holstebro indkalder til høring om forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Høringen finder sted den 19. februar i Ikast, der ligger 10 kilometer fra udrejsecentret, og udover bidrag fra lokale sognepræster, byder høringen blandt andet på en gennemgang af dansk jura og international ret.

”Jeg har personligt mødt mange af de mennesker, der er blevet anbragt på Kærshovedgård, siden centret åbnede i 2016. Og jeg har set, hvordan de langsomt går i stykker ved at være anbragt under disse forhold. Man har anbragt mennesker i en situa- tion, som ikke er en løsning, men en fastlåsning. De kan af flere grunde ikke vende tilbage til det land, de er flygtet fra. Men de kan heller ikke få tilladelse til at leve et almindeligt liv i Danmark. De er anbragt i en håbløs situation, og det er den, vi gerne vil udfordre politikerne på ved at indkalde til en høring, hvor vi får belyst forholdene via en række juridiske og retssociologiske eksperter,” forklarer Lindvig Osmundsen, der i dag står bag ”Church a Cross”, der er et åbent internationalt kristent fællesskab ved Ikast Kirke, som er folkekirkelig.

Her kommer flere af asylansøgerne fra Kærshovedgård, både de udviste samt dem på tålt ophold, og ved Bibelcaféen i Bording er der hver torsdag aften cirka 50 deltagere fra Kærshovedgård. En fjerdedel af centrets beboere.

Men præster skal passe på med at blande sig alt for direkte i en politisk sag. Advarslen kommer fra sognepræst Henrik Bang-Møller fra Skagen Kirke, der ikke forstår, hvorfor hans kolleger fra Midt- og Vestjylland nu går så direkte ind i asyldebatten.

”Det er klart, at asylansøgere, også de afviste og dem på tålt ophold, skal behandles ordentligt. Og det kan præster som alle andre selvfølgelig gøre opmærksom på. Men præster skal være påpasselige med at optræde, som om de har en særlig stemme i kraft af deres præsteembede. Der er en hel historik med præster, der har gået ud og markeret sig, som om de både talte på folkekirkens og befolkningens vegne, når de for eksempel har kæmpet for irakiske flygtninge i Brorsons Kirke i København – og det gør de altså ikke. Derfor synes jeg, at det i stedet skulle være et menighedsråd eller andre lægfolk, der tog initiativ til en sådan høring,” siger Henrik Bang-Møller.

Initiativtager Lindvig Osmundsen føler sig dog ikke ramt af kritikken.

”Præster blander sig altså også i menneskeliv, ligesom politik gør. Derfor kan man ikke skille det ad. Det at være præst handler blandt andet om at møde mennesker, hvor de er, og fordi jeg har mødt disse mennesker, har jeg en pligt som præst til at sige noget om forholdene, de lever under. Det er i øvrigt en god luthersk forståelse af præstens påtalepligt.”

Formand for Folketingets kirkeudvalg og medlem af integrationsudvalget, Karen J. Klint (S), deltager som eneste politiker med et indlæg ved høringen.

”Jeg synes, det er fint, at netop folkekirkens præster blander sig i den offentlige debat ud fra et kristent synspunkt. Men selvom der står i regeringsgrundlaget, at vi er et kristent land, så er vi altså også et meget sekulært land. Og måske kan en sådan høring være med til at højne forståelsen for de to forskellige tilgange. Jeg vil da også slå på, at vi jo altså har en tre- deling af magten her i landet, og at asylansøgerne på Kærshovedgård jo alle er der på grund af en myndighedsafgørelse, og at jeg har fuld tiltro til retssystemet. Men derfor kan vi selvfølgelig godt diskutere tonen og forholdene på stedet,” siger Karen J. Klint.