Præster: Retssag understreger behov for at se på gudstjenesten

Folkekirken har et problem, når det ikke længere er muligt at kende forskel på koncerter og gudstjenester, siger sognepræst om en aktuel retssag om brugen af musik i kirker. Vi bør overveje en minimumsdefinition af gudstjenesten, mener tidligere generalsekretær for Kirkefondet

Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, har stor succes med sin natkirke, men er blevet stævnet af Koda, der mener, at bestemte arrangementer minder mere om koncerter end gudstjenester. Her ses optrædende til ”God n’ Poetry” i kirken i 2014. Ved arrangement, der ikke var kategoriseret som en gudstjeneste, optrådte forfattere og musikere. – Arkivfoto: Leif Tuxen
Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, har stor succes med sin natkirke, men er blevet stævnet af Koda, der mener, at bestemte arrangementer minder mere om koncerter end gudstjenester. Her ses optrædende til ”God n’ Poetry” i kirken i 2014. Ved arrangement, der ikke var kategoriseret som en gudstjeneste, optrådte forfattere og musikere. – Arkivfoto: Leif Tuxen.

Man ved, det har været en god gudstjeneste, når folk går derfra med en oplevelse af slet ikke at have været i kirke.

Det sarkastiske udsagn bruger sognepræst Nana Hauge i Hårslev-Padesø Pastorat på Fyn indimellem til at beskrive en negativ udvikling, hun oplever i folkekirken. For ifølge hende lader mange præster i dag til at være så bange for at skræmme moderne mennesker væk fra kirkerummet, at de prøver at lokke dem ind ved at afvige fra traditionerne og tilføje nye elementer til gudstjenesten.

”Det er som om, succeskriteriet for en gudstjeneste er blevet, at den ikke føles som en gudstjeneste,” siger hun.

Og netop det succeskriterium lader til at være opnået i en retssag om brugen af musik i to københavnske kirker, som afgøres i denne måned. Foreningen Koda, der arbejder for at sikre musikskaberes rettigheder, har nemlig stævnet Trinitatis Kirke og Vor Frue Kirke for ikke at betale Koda-afgift til kunstnere i forbindelse med optrædener ved deres natgudstjenester. Gudstjenester er i dag fritaget for afgiften, som er en ekstra betaling til musikskaberne, men Koda mener, at natgudstjenesterne bedre kan betegnes som koncerter og dermed også skal behandles sådan.

Nana Hauge har aldrig været til natgudstjeneste i kirkerne og vil derfor ikke gøre sig klog på, om arrangementerne er gudstjenester eller koncerter. Men hun ser det som et problem, at vi står i en situation, hvor folk kan være i tvivl.

”Det er jo komisk, at vi nu skal have en dommer til at afgøre, hvad en gudstjeneste er. Det viser meget godt, at gudstjenesten er blevet noget kluddermudder, hvor der tages så mange ting ind for ’at sænke tærsklen til kirken’, at gudstjenesten bliver udvandet,” siger hun og tilføjer, at en gudstjeneste ikke bør afvige væsentligt fra den beskrivelse, som man finder i Den Danske Alterbog.

I den nuværende alterbog fra 1992 kan man ganske rigtigt læse, hvordan en gudstjeneste foregår. Men det er ikke længere holdbart kun at bruge den til at definere en gudstjeneste, siger sognepræst i Jyllinge ved Roskilde Kaj Bollmann. Han har tidligere været generalsekretær for Kirkefondet, som arbejder med dansk kirkeliv, og han var i den forbindelse med til at undersøge brugen af natkirker for omkring 20 år siden.

”Jeg mener ikke, vi har nogen minimumsdefinition, der afspejler, hvad vi i kirken i dag praktiserer som gudstjenester. Det skarpe skel, som folkekirken og Kodas aftale om musik ved gudstjenester har været udtryk for, holder ikke mere. For gudstjenesten er et bredere begreb i dag. Der er en stor gråzone i dag, som for mig at se er kommet for at blive,” siger han og tilføjer, at det er positivt.

”Det er med til at åbne mange døre ind til kirken for mennesker, som ikke føler sig tiltalt af eller har forudsætningerne for at kunne deltage i den traditionelle højmesse. Men hvis vi kan arbejde os frem mod en minimumsdefinition af, hvad der skal til for at kalde det en gudstjeneste, kunne vi måske undgå sager som den med Koda i fremtiden.”

Kristine Garde, der er retsteolog og blandt andet holder foredrag om folkekirken under forandring, mindes ikke, at der før har været lignende retssager om gudstjenesten. Men debatten er ikke ny, siger hun og nævner som eksempel arrangementet ”Befri Gudstjenesten”, der blev skabt af Aarhus Domkirke og Teatret Svalegangen tilbage i 2017. Dengang lød kritikken, at det var uklart, om der var tale om en teaterforestilling eller en gudstjeneste.

”Man kan godt kalde det en gråzone, fordi grænsen mellem gudstjeneste og koncert eller andet er ved at blive udvisket, hvorfor spørgsmålet nu også melder sig: Hvor lidt eller hvor meget skal der til for at kalde noget en – afgiftsfri – gudstjeneste? Det er stridens æble, som kalder på en nødvendig debat om og besindelse på, hvad der konstituerer en evangelisk-luthersk gudstjeneste,” siger hun.

Ifølge Kristine Garde er der er en paragraf i kirkeloven, der giver præster ret til at afvige fra ritualbogen og selv bestemme, hvordan de vil afvikle mere særlige gudstjenester, så længe de ikke går imod kirkens lære og tradition. Men spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan kalde natkirkernes arrangementer for gudstjenester, er mere kompliceret og ikke noget, en dommer kan vurdere alene.

”Her vil en udtalelse fra for eksempel biskoppen have betydelig vejledende tyngde over for dommeren, og efter min opfattelse kan dommeren heller ikke afgøre et sådant spørgsmål uden hjælp fra en retsteolog. For rammen er en retssag, mens indholdet næsten udelukkende er teologisk farvet,” siger hun.