Præster: Sådan bliver vores faste tilpasset nedlukningen

Lukkede butikker, aflyste arrangementer og forsamlingsforbud præger fortsat danskernes hverdag, og det kan være et hårdt afsæt for den kristne højtid, som begynder i dag. Kristeligt Dagblad har talt med fem præster, der holder fast i fastetraditionen

Præster: Sådan bliver vores faste tilpasset nedlukningen
Foto: Leif Tuxen.

Jan Hansen, præst i den katolske Sankt Ansgars Kirke i København

Foto: Leif Tuxen

”Jeg plejer ikke at bekendtgøre mine planer for fasten, for Jesus siger, at ved fasten skal man ikke vise sig frem. Men mange katolikker gør normalt noget særligt ud af fasten, da den hjælper dem til at have fokus på Gud.”

”På grund af nedlukningen er der nok også mange, der er ved at nå grænsen for, hvor meget de orker at give afkald på, og det kan jeg godt forstå. Men så kan man prøve at skifte fokus. For fasten handler også om bøn, åndelighed og almisser.”

”Jeg talte med en person for nylig, som sagde, at man måske skulle prøve at fokusere mere på medmenneskelighed og kærlighedsgerninger i fasten i år. Det giver god mening under coronakrisen at sige, at fasten handler om at vise omsorg og nærvær for dem, der er ensomme eller har brug for hjælp. Måske vi kan gøre mere ud af at ringe til folk, der sidder alene.”

Christian Roar Pedersen, præst i Hals og Hou Sogne i Nordjylland

Henrik Stubkjær. Foto: Leif Tuxen.
Henrik Stubkjær. Foto: Leif Tuxen.

”I gamle dage, når det gik landet dårligt, byggede man klostre og bad til Gud. Man havde også de mange bods- og bededage, hvor man klædte sig i sæk og aske. Det skal være min indgangsvinkel til fasten i år.”

”Udover at faste fra alkohol og kød, som jeg plejer, vil jeg intensivere min bønspraksis. Jeg beder normalt to gange dagligt, men jeg vil gøre det mere nu og sørge for at nævne coronakrisen i mine bønner. For mig er det vigtigt, at vi husker at bede til Gud, om at han vil vende vores skæbne, for vi står over for noget, vi ikke selv kan magte. Der ligger et håb i troen på, at Gud går med os.”

”Om jeg orker? Det korte svar er nej, men jeg gør det alligevel. Og jeg tror, at jeg får styrke til det og styrke af det. Min erfaring er, at når man vender sig mod Gud, så sker der noget. Så åndeligt vil jeg bruge fasten på at holde ved og holde ud.”

Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift

Anne Mie Skak. Foto: Jesper Rais.
Anne Mie Skak. Foto: Jesper Rais.

”Jeg er ikke typen, der skemalægger min faste, men jeg prøver for eksempel at sætte lidt begrænsninger på, hvor meget jeg spiser. I år vil jeg nok prøve at spise mere bæredygtigt.”

”For mig handler fasten dog i højere grad om at fokusere på det, der er vigtigt i livet. Og måske kan fasten i år netop få os til at rejse en debat om, hvad det er, der giver livet værdi. Er det at passe på sig selv hele tiden og holde afstand? Det tror jeg ikke.”

”Jeg kan godt forstå dem, der bare trænger til snart at holde en fest. Sådan har jeg det også. Jeg orker snart ikke mere isolation eller at skulle lægge bånd på mig selv. Men vi kan håbe, at dette er de sidste dage, inden samfundet måske bliver åbnet mere til påske. På den måde kan de 40 dages faste måske ses som de sidste 40 dage op til en kæmpe fest.”

Anne Mie Skak Johanson, sognepræst i Tyrstrup Kirke i Christiansfeld

Tomas Lindholm. Privatfoto.
Tomas Lindholm. Privatfoto.

”Nogen har spurgt mig, om man burde bruge fasten på at spørge Gud, hvad der sker i verden lige nu, og hvorfor det sker. Men jeg tror, at man skal passe på med de spørgsmål. Fasten er en tid til at søge ind til, hvem Gud er, og ikke så meget til at spørge, hvorfor noget sker, eller hvad Guds vilje med specifikke hændelser er. Og måske der i år er bedre tid til at finde ind i sin relation med Gud. ”

”Jeg plejer næsten altid at droppe kaffen i fastetiden og skære ned på de søde sager. Men det vigtigste er at gøre fasten til en del af sit indre liv.”

”Det kan godt være, at vi befinder os i en træls tid. Men selvom samfundet er lukket, har vi stadig fejret jul og helligtrekonger, og det samme kommer til at ske med påsken. På den måde kan man måske sige, at kirkeårets rytme er noget af det, der får os til at holde fast i denne tid, hvor meget er omskifteligt.”

Tomas Lindholm, præst i Strandvejskirken i Humlebæk, Nordsjælland

Jan Hansen. Privatfoto
Jan Hansen. Privatfoto

”Jeg er frikirkemand, og vi har ikke tradition for ritualer i fasten. Men i min kirke har vi snakket om, at vi i år kommer til at bruge mere tid på fasten end normalt. For vi er i en situation, hvor vi har fået mere ansvar for vores eget gudsliv. Vi kan ikke mødes i kirken, som vi plejer.”

”Jeg kommer til at sende nogle små opfordringer ud hver dag i fasten. Jeg vil ikke bestemme, hvad folk skal afstå fra, men forsøge at inddrage dem, så de bliver opmærksomme på, hvad der fylder i deres hverdag.”

”Jeg plejer selv at afstå fra at drikke kaffe i fasteperioden, og vi skærer ned på kødet derhjemme. Men jeg er også blevet opmærksom på, at jeg for tiden på en måde er tvunget ind i en fastetid, hvor jeg giver afkald på mange ting på grund af coronakrisen. Jeg vil øve mig i ikke at falde ned i selvmedlidenhed, men prioritere min tid på en god måde.”