Præster: Sådan kan vi bruge påskens opstandelseshåb under coronakrisen

Når coronaudbruddets værste fase er overstået, skal Danmark rejse sig fra en krise, der har rystet danskerne både økonomisk, socialt og eksistentielt. I anledning af påsken har Kristeligt Dagblad spurgt fire præster, hvordan danskerne kan hente hjælp i den kristne opstandelsesteologi

Lea Skovsgaard (foto Christian Reinholtz), Jørgen Sejergaard (foto Petra Theibel Jacobsen), Vibe Boye Liisberg (foto Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix) og Kristian Bøcker (foto Julie Meldhede Kristensen).
Lea Skovsgaard (foto Christian Reinholtz), Jørgen Sejergaard (foto Petra Theibel Jacobsen), Vibe Boye Liisberg (foto Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix) og Kristian Bøcker (foto Julie Meldhede Kristensen).

Lea Skovsgaard, præst i Jægersborg Sogn, Storkøbenhavn:

”Jeg tror faktisk, opstandelseshåbet kan være mere relevant for mennesker nu, end når krisen engang er slut. For det forbereder os på, at der snart kommer til at ske noget afgørende nyt i samfundet.

Påsken lærer os, at vi skal igennem død og mørke, før lyset kommer. På en måde kan vi se det som et billede på samfundet, som nu er helt ’dødt’ og skal blive til nyt liv. Og ligesom i opstandelses-beretningen bliver der tale om et anderledes liv. Da Jesus stod op fra graven, havde han fået et andet legeme. Hans egne disciple kunne først ikke genkende ham. Dette var ikke negativt, men faktum er, at han var forandret, og det samme skal vi forberede os på, at samfundet er, når krisen slutter. Opstandelsen handler om nyskabelse. For dem, som måske rammer bunden under coronakrisen, kan der være trøst at hente i opstandelsens budskab om, at man ikke står alene, heller ikke i mørkets dal. Hvis man tror på Gud, kan man også have troen på, at han går med os og er med os lige nu. Samtidig viser danskerne, at de står sammen. Den fællesskabsfølelse og ånd, der præger samfundet nu, er jo en opstandelse i sig selv.”

Jørgen Sejer-gaard, præst i Karlebo Sogn, Nordsjælland:

”Opstandelsestroen, som påsken handler om, er en tro på den verden, Gud vil skabe til os engang. Den giver os håb om et nyt liv og en ny kraft, der rækker ud over denne verden.

Men den kan også påvirke vores daglige liv. De, der arbejder med bibelsk sjælesorg, oplever, at opstandelseskraften kan hjælpe folk, der er brudt ned eller føler sig modløse. Og jeg tror også, det er sådan, den kan være relevant i forbindelse med coronakrisen. Der er ingen tvivl om, at der slides hårdt på mange sociale relationer lige nu. Det kan være i ægteskabet, mellem generationer eller på arbejdet. Her lyder budskabet i påsken, at det er muligt at komme videre. Jesus kan hjælpe os til at klare udfordringer. Hans opstandelse indbyder samtidig til fællesskab. I Danmark har vi store forventninger til det materielle, men det kniber med det medmenneskelige fællesskab mange steder. Med opstandelsen er vi ikke overladt til os selv. Jesus er der også, og han kan skænke os et nyt fællesskab – med ham og med hinanden.”

Vibe Boye Liisberg, præst i Todbjerg-Mejlby Pastorat ved Aarhus:

”Lige nu bliver mange mennesker konfronteret med angsten for døden. Der er dem, der bliver syge, dem med nære slægtninge, der bliver syge, og dem, der frygter, at nogen, de kender, bliver syge. Der er påskens budskab godt, fordi det er et budskab om evigt liv hos Gud. Så budskabet kan ikke bare bruges til at sige, at der er lys på den anden ende af coronakrisen, men også efter døden.

Mange har et håb om, at vi ser dem, der er døde, igen. Det kan være utrolig vigtigt at holde fast i, når adskillelsen melder sig, og man måske i denne tid ikke får taget den afsked, man gerne ville. I det kristne opstandelseshåb ligger der også en tro på et himmerige uden smerte og tårer, og hvor alting bliver nyt. Det lindrer på smerten at tro på, at vores kære bliver grebet, og at vi skal ses igen.

Hvis man skal sige noget godt om den nuværende krise, er det, at den viser det gode i os mennesker, som ofte kan virke meget selviske. Vi viser menneskelighed og medfølelse i disse tider. Det hører også med til det kristne budskab i påsken.”

Kristian Bøcker, sognepræst i Jelling, Sydjylland

”I det kristne håb om opstandelse ligger der en tanke om, at vi i livet og i døden er i Guds hånd og aldrig er alene. I den nuværende situation kan det budskab måske hjælpe mennesker med at slippe nogle af deres mange bekymringer om fremtiden og dermed frigøre kræfter og mod til at tage fat i livet igen efter krisen. Gud tager sig af døden, så vi kan fokusere på at leve nu og her.

Et af de steder, hvor vi finder det håb, er paradoksalt nok der, hvor Jesus under korsfæstelsen siger, ’min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?’. Der er tidspunkter, hvor vi kan føle os forladt, men opstandelsen giver os et håb om, at der er en, der hører os. At Gud er et sted. Det håb understreges med påskeberetningen om den tomme grav, som viste, at Jesus overvandt døden.

Man skal dog passe på med at forsøge at bruge opstandelseshåbet alt for konkret, og hvis du spørger mig, hvad den enkelte kan hente af specifikke råd i påskeberetningerne, vil mit svar være ingenting. For man skal ikke spænde kristendommen for sine egen dagsorden. Den kristne tro handler om at se medmennesket, ikke hvordan vi sikrer vores eget velbefindende – selvom det er nemt at sige, når man sidder i sin lune præsteboligen, og lønnen stadig går ind.”

Se guide til digitale gudstjenester i morgen på