Prøv avisen

Præster siger nej til at begrave ikke-medlemmer

Som flere afdøde ikke er medlemmer af folkekirken, bliver det mere udbredt, at præster siger nej til at give ikke-medlemmer en kirkelig begravelse. Her ses en kiste i Hasseris Kirke i Aalborg. Foto: Mads Jensen

I takt med at flere afdøde ikke er medlemmer af folkekirken, bliver det mere udbredt, at præster siger nej til at give ikke-medlemmer en kirkelig begravelse. Der er brug for en diskussion om emnet, mener to præster

Det hører til folkekirkens absolutte kerneydelser. Begravelser og bisættelser. I 2014 blev 83 procent af alle, der døde i Danmark, begravet eller bisat under medvirken af en præst i folkekirken. Men stadigt flere præster siger i dag nej til at begrave ikke-medlemmer af folke-kirken, også selvom de pårørende ønsker en kirkelig begravelse.

I et debatindlæg i dagens avis foreslår de to sognepræster Ulla Salicath og Peter Nejsum, at folkekirkens præster i udgangspunktet skal sige nej til at begrave ikke-medlemmer.

”De fleste regner nok med, at præsten er flink og forstående den dag, det gælder. Men som præst handler det ikke om at være flink, men om respekt for afdødes beslutning og respekt for, hvad ritualet siger. Personligt ville jeg heller ikke bryde mig om, hvis mine efterladte besluttede, at jeg skulle begraves i Ateistisk Selskab,” siger Peter Nejsum, sognepræst i Brønshøj Kirke.

Han medgiver, at det kan være ubehageligt som præst at sige nej til efterladte, som virkelig ønsker en kirkelig begravelse. Sammen med sin kollega foreslår han derfor en ny løsning på dilemmaet.

”Vi mener, tiden er inde til at sige nej til at begrave ikke-medlemmer, men samtidig komme de efterladte i møde ved at tilbyde dem en andagt eller mindegudstjeneste, men uden kiste og jordpåkastelse. På den måde tager man både afdøde, efterladte og os selv som kirke alvorligt,” siger Peter Nejsum.

Som det er i dag, bliver afdøde ikke-medlemmer, hvor præsten siger nej til at medvirke, borgerligt begravet, typisk i et kapel med deltagelse af bedemanden.

Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor ofte folkekirkens præster siger nej til at begrave ikke-medlemmer, men Peter Nejsum er overbevist om, at det er stigende. Hos Danske Bedemænd oplever landsformand Knud Larsen også, at et stigende antal præster i dag har taget stilling til spørgsmålet.

”Det betyder heldigvis også, at mange præster er blevet bedre til at løse dilemmaet med begravelse af ikke-medlemmer på en fornuftig måde. For 10-15 år siden var folk mere chokerede, når de oplevede, at en kirkelig begravelse ikke var mulig. Det er blevet mere normalt i dag,” siger Knud Larsen.

Også Kirstine Helboe Johansen, lektor i kirkehistorie og praktisk teologi ved Aarhus Universitet, vurderer, at præsternes aktuelle forslag er udtryk for en stigende bevidsthed om udfordringerne ved kirkelig begravelse af ikke-medlemmer.

”I takt med at en stigende andel af befolkningen ikke er medlemmer af folkekirken, er det også noget, præsterne møder stadigt oftere. Historisk har folkekirken altid brystet sig af de høje begravelsestal, men vi er nu nået til det punkt, hvor de faldende medlemstal også begynder at vise sig i begravelsesprocenten. Det er også med til at åbne for diskussionen om begravelse af ikke-medlemmer, ”siger hun.

Kirstine Helboe Johansen mener dog ikke, at udviklingen er udtryk for en stigende ”klub-bevidsthed”, hvor folkekirken signalerer, at der ikke er fuld service for alle.

”Det handler snarere om ærlig refleksion over, hvordan man er folkekirke på en troværdig måde for både medlemmer og ikke-medlemmer. Det er oplagt at åbne for den debat, som mange præster ofte står helt alene med. Det gælder også diskussionen om, hvorvidt begravelsen først og fremmest er til for afdøde eller for de efterladte,” siger hun.