Sidste år blev 40.877 mennesker døbt ind i den danske folkekirke. Det betød, at der i 2017 i gennemsnit blev holdt ikke mindre end 786,1 dåbssamtaler om ugen, hvilket er samtaler, der skal klæde dem, der skal døbes, eller deres forældre på til den kirkelige handling.
Men hvordan gør man det? Det spørgsmål kan man få svar på i den nye bog ”Dåben klæder dig”, hvor otte præster og teologer giver deres bud på, hvordan dåbssamtalen foregår.
En af de medvirkende er Julie Damlund, der er præst i Taksigelseskirken og Lundehus Kirke i København. Hun beskriver i bogen en samtale med forældrene til Josephine, der snart skal døbes. Josephines mor fortæller om en oplevelse, hun for nylig har haft til babysalmesang:
”Til babysalmesang var mødrene til kaffen bagefter kommet til at tale om dåben. En mor havde dårlig samvittighed over at benytte sig af kirkens tilbud, når nu hendes barn ikke skulle døbes. En anden mor syntes slet ikke, det var et problem. Hun virkede så sikker. De holdt navngivningsfest, og så kunne drengen jo selv bestemme, når han nåede konfirmationsalderen. Josephines mor og far har ikke været i tvivl om, at Josephine skulle døbes, men nu er det, som om de godt vil høre det fra mig: Hvorfor vælge dåben? Hvorfor ikke bare holde en stor fest?”, lyder det i bogen.
At mange danskerne stiller spørgsmål til dåbens vigtighed, er noget, mange præster sandsynligvis kan nikke genkendende til, siger Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet og har været med til at redigere den nye bog.
”Det er tydeligt, ikke kun i forhold til dåben, at der er en stor og uforbeholden nysgerrighed på kirken og kristendommen. Det er rigtig dejligt, men det bunder også i en stor uvidenhed. Det er et faktum, at rigtig mange forældre ikke har en stor viden om dåbens betydning og de lag, som er i den,” siger hun og fortsætter:
”Samtidig stiller forældrene krav til, at præsterne skal kunne forklare, hvorfor dåben betyder noget. Og det er et helt rimeligt krav at stille.”
Idéen til bogen er ifølge Ingrid Ank opstået som en modreaktion til den måde, hvorpå der de seneste år er blevet talt om dåben.
”Der har været en stor diskussion de seneste par år om faldende dåbstal. Vi synes, at der går for meget statistik i den. Det er jo ikke for, at folkekirken kan få flere medlemmer, at man skal blive døbt,” forklarer hun.
Forfatternes forhåbning er, at bogen kan være med til at skubbe til præsternes tanker og forestillinger om dåben. For selvom de ikke nødvendigvis kan genkende sig selv i bogens samtaler, kan de måske blive inspireret af den måde, den er lavet på. Som et benspænd er de medvirkende præster nemlig blevet bedt om at lade salmebogen og Bibelen ligge i tasken. I stedet har de skullet finde deres egne ord.
”Det ligger dybt i præsterne at bruge Bibelen, salmer eller en af de teologiske tænkere, de støtter sig til, til at udtrykke sig. Men når de ikke bare kan sige ’som Luther sagde’, så tvinger det dem til selv at formulere sig. På den måde bliver bogen en række bud på nye formuleringer, der selvfølgelig samtidig springer ud af den kristne tradition,” siger Ingrid Ank.
De otte præster er ikke udvalgt med en forventning om, at de vil være meget forskellige, og pointen har ikke været at vise forskellene mellem dåbsteologien inden for de kirkelige retninger.