Prøv avisen

Præster skal låne sig igennem konflikt

Modsat for eksempel forbundene BUPL og FOA, der begge i tilfælde af strejke udbetaler medlemmerne et beløb svarende til deres løn, må præsterne rentefrit låne et beløb, der svarer til deres månedlige løn efter skat og pensionsbidrag. Foto: Paw Gissel

I to måneder kan pengekassen i præsternes fagforening dække en strejke og lockout. De konfliktramte præster skal selv låne for at kompensere for tabt løn

Præster må låne sig til den løn, de kan miste ved en kommende arbejdsmarkedskonflikt. Det oplyser præsternes fagforening, Præsteforeningen, der dermed planlægger at gøre brug af den såkaldte konfliktlån-model, som især er udbredt i fagforeninger for akademikere.

Modsat for eksempel forbundene BUPL og FOA, der begge i tilfælde af strejke udbetaler medlemmerne et beløb svarende til deres løn, må præsterne rentefrit låne et beløb, der svarer til deres månedlige løn efter skat og pensionsbidrag. Når en eventuel strejke eller lockout er slut, skal de overenskomstansatte præster så betale lånene tilbage. Men til gengæld får de nedsat deres månedlige kontingent, så det over tid modsvarer afdragsbeløbet.

Lånemodellen er blevet populær over de senere år, fordi man kan få pengene til at holde længere på den måde, og fordi der ikke skal betales skat af det lånte beløb, siger Laust Høgedahl, der er postdoc ved center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

”Hvis man laver en lånemodel, skal man betale renter. Til gengæld slipper man for at betale skat. Derfor kan strejkekassen med en lånemodel række næsten dobbelt så langt, som hvis man bare udbetalte lønkompensation. På den måde er konfliktlån med til at sikre medlemmerne i det lange løb,” siger han.

I Præsteforeningens tilfælde er det dog ikke en strejkekasse, som kompensationen for lånene skal tages fra. Sådan en har foreningen nemlig ikke, og det er usædvanligt, siger Laust Høgedahl.

”Det er usædvanligt som fagforening ikke at have en strejkekasse, fordi der altid er en trussel om konflikt. Jeg har ikke hørt om andre faglige organisationer, hvor man ikke har en strejkekasse,” siger han.

Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, mener dog ikke, at det er noget problem, at fagforeningen ikke har øremærket en pulje til strejke og lockout.

”Vi har ikke en strejkekasse, fordi vi har en sund formue, som vi har skønnet vil kunne holde til, at vi kompenserer medlemmerne for det nettoindkomsttab, de har under konflikten. Medlemmerne får mulighed for at optage et konfliktlån for at sikre deres økonomi under konflikten. Gennem de senere år er andelen af overenskomstansatte sognepræster steget støt, så derfor har vi selvfølgelig været forberedte på, at der vil kunne komme en konflikt,” siger han.

Ifølge Præsteforeningens 2016-regnskab har foreningen en formue på 28 millioner kroner. Formanden oplyser, at foreningens formue nu er på ”godt 30 millioner kroner”, og at denne vil kunne holde til to måneders lockout med den efterfølgende kompensation af lån til de cirka 370 overenskomstansatte præster i folkekirken. Bliver der kun strejke, og ikke lockout, vil det give et mindre indhug i formuen, da det kun er 44 af folkekirkens overenskomstansatte præster, der er udtaget til at strejke.

Hvis kompensationen for lånene skal tages fra Præsteforeningens formue, må I vel have planer om, at den skal bygges op igen. Vil det betyde en kontingentstigning for jeres medlemmer?

”Det kan vi først tage stilling til, når vi ved, hvad det har kostet. Vi må først se, hvor stort et indhug det kommer til at give i formuen.”