Prøv avisen

Præster undrer sig over landsdækkende påske-annonce: Hvor er opstandelsen?

Det er folkekirkens 10 biskopper, der står bag annoncen, som er finansieret af alle stifterne. Den er trykt i Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, samt Jysk Fynske Medier for at få “en optimal dækningsgrad”, oplyser Københavns Stift til Kristeligt Dagblad. Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Folkekirken har i flere aviser indrykket en annonce med syv linjers lyrik om, hvad påske er. Kristi opstandelse nævnes dog ikke, og det undrer flere præster. Forfatteren selv kalder det en fortolkning af påskens tekster

Hvordan formidler man mest pædagogisk, hvad påske er, så enhver kan forstå det?

Folkekirken forsøger sig denne lørdag med lyrik og har i flere landsdækkende aviser indrykket en helsidesannonce med en syv-linjers tekst om den højtid, vi lige nu befinder os midt i:

“Påske er, at livet altid løber i forvejen.
Når du halser afsted med hudsult og håndsprit
hjemmeskole og åndenød
så er livet altid forude.
Og se, i dag vender han sig om
og smiler til dig.
Så er det påske.”

Men folkekirken burde have meget andet at fortælle om påsken, som er kirkens vigtigste højtid, mener sognepræst Jens Ole Christensen fra Fredens-Nazaret Kirker i København:

“Det er alt for uambitiøst. Der er da meget mere at sige. Påsken handler om opstandelsen, og at Kristus var rede til at betale den højeste pris for at skaffe os en plads i Guds rige. Det kunne de have skrevet,” siger han og fortsætter:

“Jeg håber, at vi på trods af de mange store uenigheder i folkekirken kan blive enige om at sige væsentligt mere om, hvad påske er. Det der er simpelthen for lidt.”

Det er folkekirkens 10 biskopper, der står bag annoncen, som er finansieret af alle stifterne. Den er trykt i Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, samt Jysk Fynske Medier for at få “en optimal dækningsgrad”, oplyser Københavns Stift til Kristeligt Dagblad.

Jens Ole Christensen føler sig dog ikke repræsenteret med annoncen:

"Men der sker jo masser i folkekirken, som jeg ikke føler mig som afsender af,” siger han.

En anden, der heller ikke er helt tilfreds, er pastor emeritus i den grundtvigske Bøvling Valgmenighed Kurt V. Andersen. Han synes, annoncen er lidt “smart i en fart”.

“Den gør de problemer, vi står i lige nu, lidt for lette. Coronakrisen er dødsens alvor, og det handler ikke om håndsprit og hudsult. Det havde været bedre, hvis man brugte pladsen på at forkynde håb,” siger den pensionerede præst.

Ifølge ham er der noget bagvendt i den måde, livet i digtet vender sig om og kigger på os. For livet er noget, vi står i lige nu og her, og ikke noget, vi halser efter. Det er til gengæld Kristus, der går foran.

"Lige nu er påskens håb jo så at sige en modsigelse af forestillingen af menneske som biologi alene. Vi trænger til at høre, at mennesket også består af ånd. Den opstandne Kristus er det levende håb, som minder os om, at vi mere end biologi,” siger Kurt V. Andersen.

Morten Fester Thaysen, der er præst i Sct. Jacobi Kirke ved Varde, er mere positivt stemt over annoncens ordlyd:

“Jeg synes, at det er et meget godt og passende budskab, når man vil nå ud til folk, der læser landsdækkende aviser. Der skal man jo tale til mennesker, der ikke nødvendigvis kender kirkens sprog. Jeg ser det som en mini-prædiken over påsken, som jeg også selv kunne finde på at holde. Jeg er nok så gammeldags, at jeg nok havde brugt nogle andre ord og for eksempel sagt, at det er Kristus, der løber i forvejen,” siger Morten Fester Thaysen. Han fortsætter:

“Det vigtigste er, at påskens budskab kommer ud til så mange som muligt. Jeg kan stå helt inde for budskabet her, og så kan man jo altid diskutere, om ordvalget er rigtigt.​”

Den pointe kan Jens Ole Christensen fra København godt følge. Men alligevel ikke helt:

“Jeg kan naturligvis godt se, at man kan læse en antydning af Jesus Kristus ind i teksten. Men kirken er ikke sat i verden for at antyde, men for at tale om ham i klar tekst.”

Og den holdning kan man jo godt have, siger præst ved Godthåbskirken på Frederiksberg Kirsten Jørgensen. Hun står bag teksten, som hun helst ikke vil kalde et digt, men en lyrisk fortolkning.

“Jeg er blevet bedt om at skrive en tekst, som kunne være en ultrakort påskehilsen fra folkekirken til danskerne. Og den skulle trykkes i alle de større dagblade lige fra Politiken til Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad,” forklarer hun.

Hendes fortolkning af en hilsen tager udgangspunkt i de to bibeltekster, som knytter sig til påske- og anden påskedag. I den første siger englen til kvinderne ved den tomme grav, at Jesus er gået i forvejen til Galilæa, og der skal de se ham. Og anden påskedagsteksten, hvor Maria Magdalene møder Jesus ved graven. Her opstår der ifølge Kirsten Jørgensen en kærlig kontakt og relation mellem dem, fordi han siger hendes navn.

“Min opgave har været at formulere noget, som kan give en mening og en betydning til det, der er essensen i påsken. Uden at det bliver for indforstået og dogmatisk. Og essensen, det er kristi opstandelse, selvfølgelig,” siger hun.

Men kunne man ikke mere direkte have nævnt opstandelsen eller Kristus, så det ikke kun blev antydet?

“Det er jo et holdningsspørgsmål. Nogle ville sikkert foretrække en mere direkte forkyndelse. Jeg synes, det er godt, hvis man kan klikke ind på en tekst på forskellige niveauer, afhængigt af hvilken forforståelse man har. Så hvis man intet kendskab til påsken kommer med, så kan man forhåbentligt få en glæde eller trøst ved at vide, at det ikke er døden, undergangen og apokalypsen, der går foran, men det er livet og håbet, der venter forude.”

Foto: Folkekirken