Når man tager på hotel eller café, vil man ofte blive mødt af letafkodelige skilte ved indgangen, hvor der står, hvad stedet kan tilbyde, om dyr må komme med, eller rygning er tilladt indenfor. Den slags ikoner bør folkekirken lade sig inspirere af, når det kommer til vielser af par af samme køn, mener fremtidsforsker og sognepræst i Sct. Matthæus Kirke i København Birgitte Kragh Engholm.
”Med hjælp fra en slags smiley-ordning, som vi kender det fra restauranter, skal et homoseksuelt par let kunne klikke sig ind på en kirkes hjemmeside og finde ud af, hvilke præster der vil og ikke vil vie dem. Vi skal selvfølgelig ikke uddele sure og glade smileyer, men tilbyde tydelig varedeklaration,” siger hun.
Birgitte Kragh Engholm har luftet sit forslag om en form for smiley-ordning på Facebook, efter at den svenske statsminister, Stefan Löfven (S), i sidste uge foreslog at tvinge præster til at vie homoseksuelle. Efterfølgende udtalte Socialdemokratiets næstformand, Mogens Jensen, at det samme bør være tilfældet i Danmark. Det forslag er Birgitte Kragh Engholm dog stærkt imod.
”Vi skal ikke give køb på folkekirkens spændvidde og rummelighed. Men samtidig må vi sørge for, at medlemmer ikke oplever at blive afvist gang på gang, når de ringer rundt til præster, der ikke vil vie dem. Det er ydmygende og kan give dem et forkert indtryk af folkekirken. Hvis vi vil være folkets kirke, må vi sørge for at kommunikere klart til alle medlemmer,” siger hun og tilføjer, at ordningen også kan gælde vielse af fraskilte eller vielser i det fri.
Birgitte Kragh Engholms forslag møder opbakning fra sognepræst i Simeon-Sankt Johannes Sogn i København Marie Jacobsen Damm. Hun talte forleden med to mænd, der skal vies i august, og som valgte en bestemt kirke til anledningen, fordi der blandt andet stod på kirkens hjemmeside, at homoseksuelle kunne vies der.
”Dermed skulle de ikke i gang med først at ringe rundt og finde ud af, hvem der ville vie dem, fortalte de mig. Det får mig til at tænke, at der er en god grund til, at vi klart melder ud, hvorvidt vi vier homoseksuelle eller ej,” siger hun.
Sognepræst i Stefanskirken i København Pernille Østrem mener, at man i stedet bør lave en liste over de præster, der ikke vier homoseksuelle.
”Sådan en information bør være tydelig og tilgængelig og ikke noget, man skal lede efter på hver enkelt kirkes hjemmeside. Der er tale om et ritual i den danske folkekirken, og hvis man ikke vil bruge ritualet, så må man som præst skrive til biskoppen og bede om at komme på en liste over dem, der ikke vier homoseksuelle. Jeg går ud fra, at præsterne står ved deres holdning og dermed ikke ønsker at holde den hemmelig,” siger hun.
Sognepræst i Gram i Sønderjylland Johannes Engholm Gjesing tror dog, at mange præster helst undgår at blæse det ud offentligt, hvorvidt de vier homoseksuelle eller ej.
”Måske fungerer en smiley-ordning i en bysogn, men i et landsogn som Gram skal man som præst tænke sig godt om. For der kan sådan en udmelding splitte et sogn i den ene eller anden retning. Det samme gælder, hvis man skilter med særlige holdninger til klima eller vindmøller. Jeg vil være ked af, at vi begynder at inddele folkekirken i ’den slags præster’ og ’den slags præster’. For virkeligheden er mere kompleks,” siger han.
Sognepræst i Allerød i Nordsjælland Carsten Mulnæs kalder idéen om varedeklaration ”pjattet”.
”Problemet er blæst op. Det kan opleves sårende at blive afvist af en præst. Men de homoseksuelle har fået en ligestilling, jeg selv støtter, og nu må de vise samme respekt for et andet mindretal end deres eget. Visse homoseksuelle virker i dette spørgsmål mest som vrede unge mennesker, der ikke kan få nok ret. Jeg vil hellere se en voksen rummelighed, der går begge veje.”
Professor i etik på Menighedsfakultet Kurt Christensen vurderer, at en deklara- tionsordning med stor sandsynlighed vil udstille folkekirkens konservative præster.
”Det vil være dem, der sættes i gabestokken, selv-om det fra et historiske perspektiv er dem, der vier homoseksuelle, der burde få den ’sure smiley’. Sådan vil hovedparten af kristne kirker på verdensplan også se det, men billedet er anderledes i Danmark.”