Prøv avisen

Præster vil ikke arbejde på landet

Det faldende antal ansøgere til stillingerne kan også skyldes generel præstemangel, ikke mindst i såkaldte ”udkantsområder”. Modelfoto Foto: Paw Wegner Gissel

Op til sit årsmøde på mandag lægger Præsteforeningen op til øget indsats mod manglen på præster

To ledige præstestillinger i Sydslesvig skal besættes inden for de næste par måneder. Da ansøgningsfristen udløb, havde i alt syv ansøgere meldt sig på banen. Det er flere, end da en stilling sidst blev slået op i Sydslesvig, men stadig for få. Den ringe interesse afspejler nemlig en generel tendens til, at det er blevet sværere og sværere at tiltrække kvalificerede ansøgere til stillingerne syd for den danske grænse.

”Vi får meget få ansøgere til de ledige præstestillinger i Sydslesvig. Da vi for nylig havde slået en stilling op, kom der en enkelt ansøger, som siden meldte fra, fordi vedkommende havde fået en anden stilling. Så nu må en af vores pensionerede præster tage sig af en del af de opgaver, som vi havde håbet at finde en ny præst til at løse,” siger provst i Sydslesvig, Viggo Jacobsen.

Viggo Jacobsen oplyser, at den danske kirke i Sydslesvig har planer om at gøre mere opmærksom på sig selv blandt teologistuderende i Danmark, og at præsterne kan gøre mere ud af at åbne konfirmandernes øjne for muligheden for at læse teologi og siden blive præst.

Provsten erkender dog, at det faldende antal ansøgere til stillingerne også kan skyldes generel præstemangel, ikke mindst i såkaldte ”udkantsområder”.

Birgitte Graakjær Hjort er center- og afdelingsleder i Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV). Hun vurderer, at præstemanglen i Sydslesvig meget vel kan afspejle et generelt problem.

”Vi får meldinger fra stifterne om, at det er svært at få besat stillinger, især i områder langt fra de store studiebyer. Der er tilsyneladende en barriere mellem studielivet i byen og livet som præst på landet,” siger hun.

FUV foretog i 2015 en undersøgelse af det fremtidige behov for præster i folkekirken. Den viste, at der fra 2007-14 har været et fald i antallet af uddannede teologiske kandidater, og at en faldende andel af de nyuddannede søger ind på Pastoralseminariet.

Når man samtidig indregner antallet af præster, der går på pension, kan man forudse, at der vil opstå præstemangel. Og meldingerne fra stifterne tyder på, at det rammer tyndtbefolkede områder mærkbart. Men det er også muligt, at man kan vende udviklingen ved at gøre stillingen som sognepræst mere attraktiv for teologer ansat uden for folkekirken og ved at gøre nyuddannede præster opmærksomme på, at livet på landet er forskelligartet og med flere muligheder, end mange af dem tror, påpeger Birgitte Graakjær Hjort.

”Når vi sender de studerende på Pastoralseminariet på studieture i landsogne, opdager nogle af dem muligheder på landet, som de ikke havde set. De kan pludselig se sig selv som præster i en ny sammenhæng,” siger hun.

Hun tror derfor, at det vil give bonus, hvis både præsteforeningen, FUV og andre aktører sammen gør en indsats for at skabe positiv opmærksomhed om livet på landet, og hun ser allerede tendenser i den retning.

”Vi har valgt kirken på landet som et af vores satsningsområder, og vi kan se, at der sker mange positive ting, hvor kirkelige og ikke-kirkelige aktører går sammen om at skabe bedre lokalsamfund. Den slags kan formodentlig være med til at lægge en dæmper på ’udkantsforskrækkelsen’ og få flere præster til at søge stillinger langt fra de større byer,” siger hun.

Formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen forestår på mandag foreningens årsmøde. Han genkender udfordringen med at få besat stillinger på landet, især i Viborg, Aalborg og Ribe stifter.

”Det er en samfundsmæssig tendens, at folk søger mod byerne, og den udvikling kan vi ikke vende som forening. Men vi er opmærksomme på at udvikle kirken på landet, så man for eksempel som præst kan få en funktion, der også omfatter at samarbejde med det lokale kulturliv, skoler og lign. På den måde kan præstestillingerne blive mere i retning af funktionspræstestillinger, hvor der er fokus på at skabe relationer og være til stede i folks liv, der hvor det er relevant,” siger han.

Det er hans indtryk, at mange nyuddannede præster er godt rustet til at gå ind i en mere entreprenør- og missionærlignende funktion, men at det er nødvendigt at skabe kollegiale netværk især i landsognene, så arbejdet ikke bliver for ensomt.

”Desuden er det nødvendigt, at menighederne er aktive. Præsten er ikke længere en selvfølge på landet, og kirken er noget, man skal kæmpe for at bevare ligesom skolen og købmanden,” siger han.