Det skal blive tydeligere, hvad præsteembedet betyder for samfundet.
Den melding gik igen i flere indlæg ved Præsteforeningens repræsentantskabsmøde i Korsør tidligere på ugen. Her var omkring 75 præster samlet for at komme med meldinger fra baglandet om, på hvilke områder Præsteforeningen især skal skærpe indsatsen.
Præsterne var i bedste reformationsstil blevet bedt om at finde frem til tre teser, som for dem at se er de vigtigste indsatsområder lige nu, i forskellige grupper. Og der var nok at tage fat på, for mange præster oplever generelt, at arbejdet er udfordret. Stillinger kan være svære at besætte, færre uddanner sig til præst, og en dugfrisk undersøgelse viser, at hver fjerde præst føler sig mobbet. Derudover er selve jobbet også forandret. Mange ansættes i et job fordelt på flere sogne, nogle må selv finde præstebolig og et kontor ude i byen, og samtidig vokser antallet af nye og hidtil ukendte funktionsstillinger.
Flere oplever også, at der i dag ikke er nær den samme respekt omkring embedet som tidligere, og derfor gik tesen om at styrke kendskabet til præstejobbets betydning igen i forskellige formuleringer hos de syv grupper. Det samme gjorde kravet om bedre muligheder for lønudvikling.
”Vi har for mig at se en god sag, når vi stiller lønkrav, for hele vores stilling, med alt, hvad den indebærer af ledelsesansvar og forskellige kompetencer, er til en højere løn end den, vi får. Men det er netop det, vi skal have beskrevet, så det bliver klart for vores arbejdsgiver, at vi ikke hører til i det akademiske lavtlønsområde,” lød det fra hovedbestyrelsesmedlem Christen Staghøj Sinding, da netop lønnen var til diskussion.
Og der var klapsalver og tydelig opbakning fra salen til en skarpere kurs fra Præsteforeningen, når det gælder krav til højere løn og mulighed for lønstigning på baggrund af kompetencer.
Samtidig var der enighed om, at netop beskrivelsen af præstejobbet og dets betydning kan være med til at skabe forståelse for, at præsterne har større værdi, end de bliver tillagt – både i form af løn og anseelse.
”Vi har brug for at tale præsteembedet op, for alle de øvrige udfordringer, vi oplever som præster i dag, er udløbere af den manglende viden om, hvor vigtigt vores arbejde egentlig er. Det gælder, både når vi taler løn og problematiske arbejdsforhold i det hele taget,” sagde Anna Margrethe Saxild i en af pauserne.
Hun er sognepræst i Løkken i Nordjylland og repræsenterer ved mødet Aalborg Stift.
”Helt populært kan man sige, at folk har en forestilling om, at vi kun arbejder om søndagen, eller når der er begravelser. Vi skal blive bedre til at fortælle, hvor mange forskellige opgaver vi har, og hvor meget af vores arbejde der består i at møde rigtig mange mennesker, der har behov for en præst. At vi forkynder evangeliet på mange måder og mange steder. Men det arbejde kan hovedbestyrelsen ikke gøre alene. Det kræver, at vi hver især tager opgaven på os også. For vi må desværre erkende, at vi lever i en tid, hvor den humanistiske sektor generelt tales ned, som om den ikke skaber værdi for samfundet. Derfor skal vi være meget mere tydelige omkring vores særlige faglighed,” uddybede Anna Margrethe Saxild.
Man behøver dog ikke kun at pege på bløde værdier, men kan også benytte mere økonomiske argumenter, når man skal tale præstegerningen op. Det mener sognepræst i Skødstrup Erik Søndergård, der repræsenterer Aarhus Stift:
”Prøv bare at se på julehandlen, hvor vores folkekirkelige arbejde og tradition danner baggrund for en handel på 8,5 milliarder kroner. Og se på konfirmationerne, hvor 1,5 milliarder kroner er genereret af de aktiviteter, folkekirken laver. Derudover kunne man jo undersøge, om ikke den protestantiske arbejdsmoral er en del kroner værd, og hvordan kristendommen har været med til at skabe en tillidsbaseret kultur, der ifølge flere forskere også er med til at skabe økonomiske gevinster.”
Efter mødet følte Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen sig da også godt klædt på til at sætte kursen for det fagpolitiske arbejde.
”Der er en klar tilslutning til, at vi skal have en mere præcis og skarp formulering af, hvad det vil sige at være præst i dag. Det gav sig måske mere i gamle dage, hvor præsten næsten pr. automatik havde en autoritet omkring sig. Den er væk i dag, og det er blandt andet med til at skabe problemer som stress og udbrændthed. Så lad os få fortalt, hvad det vil sige at være luthersk præst i dag i det danske samfund. Det tror jeg samtidig vil hjælpe os med at gøre lønspørgsmålet til afgørende i vores fagpolitiske arbejde fremover,” sagde Per Bucholdt Andreasen.8