Prøv avisen

Præster vil undgå præsidentvalgkamp i Helsingør Stift

Hvem udgør egentlig folkekirken? Debatmøde ville sætte fokus på indhold frem for personer

”Tester, tester.” De enkle ord, der alligevel lyder højt i kirkerummet, kommer fra Anton Pihl, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Menighedsråd. Han står nær alteret i Dyssegårdskirken i København ved et bord, der med sin grønne dug lidt ligner et eksamensbord. Han er i gang med at teste sin mikrofon, før han og de omkring 60 fremmødte skal i gang med at tale om folkekirken. Ved sin side har han Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og da klokken slår 19, bliver der budt velkommen til to timer om, hvem og hvad folkekirken egentlig er.

Det er en af kirkens sognepræster, Thue Petersen, der står for at give informationen om aftenens forløb, og han er også en af initiativtagerne bag arrangementet. Aftenens to timer lange møde bliver det første af tre i foråret og skal ses som en optakt til det kommende bispevalg i Helsingør Stift.

Idéen kom, da Gentofte-provst Peter Birch som den første meddelte sit kandidatur i december, fortæller Thue Petersen. Han og seks andre præster har oplevet, at et bispevalg hurtigt kan udvikle sig til et præsidentvalg, der handler mere om personer end om indhold.

”Vi skylder hinanden at oplyse om, hvad vi skal vælge, og ikke kun hvem. Bispevalget skal helst være anledning til at diskutere embedet og dets rolle samt den situation og de udfordringer, som stiftet står i. Dette initiativ er udtryk for et ønske om ikke at gå efter manden, men at kridte banen op og finde ud af, hvor bolden er henne,” siger Thue Petersen, da han taler med Kristeligt Dagblad før det første arrangement.

”Det kan være befriende at sige, at vi tager det her først og så bagefter tager stilling til, hvem vi vil have som biskop. Det skal nemlig ikke handle om, hvem der kender hvem. Folkekirken er ikke en ø, men vi mangler steder, hvor vi kan mødes og diskutere. De tre møder er et forsøg på at skabe et minifolkemøde, hvor vi kan tale sammen uden at træffe beslutninger. Men der vil selvfølgelig komme knap så mange,” siger Thue Petersen med et grin.

Ulla Morre Bidstrup understreger, hvor vigtig den første del af ordet ”folkekirke” er.

”Dette er et fantastisk initiativ, for det er vigtigt at insistere på at tænke nogle ting igennem, før valget træffes. Det næste skridt er at lede efter den bispekandidat, der vil gøre folkekirken til folkekirke i betydningen, at personen evner at myndiggøre åndeligt. Ikke bare for kirkens indre liv med de aktive medlemmer, men også at sørge for, at alle, der hører folkekirken til, mærker, at de og det har betydning.”

Da Anton Pihl får ordet, deler han folkekirken op i tre.

”Folkekirken er delt i tre med de aktive lægfolk i menighedsrådene, biskopperne, der leder deres stift, og Kirkeministeriet, der sætter og opretholder rammerne. Men det er ingen af dem, der gør folkekirken folkelig. Det gør til gengæld de lægfolk, der ikke har organiseret sig, og det vigtigste møde er mellem dem og præsterne. Præsterne er menige folkekirkemedlemmers primære kilde til folkekirken. Kirken er presset, men jeg tror, at den består, fordi alle står med eksistentielle spørgsmål i løbet af livet. Samtalen mellem præst og det enkelte menneske, er den vigtigste opgave i folkekirken,” siger han.

Både liturgi og offentlighedsteologi berøres i diskussionen blandt de fremmødte, før der stilles et spørgsmål om folkekirkens medlemstal, og hvad den kommende biskop skal gøre i sogne, hvor der er få medlemmer af folkekirken.

”Det er særligt et problem på Vestegnen ved København, og det er vigtigt, at biskoppen tager den udfordring alvorligt og er bevidst om den,” siger Anton Pihl.

Aftenen slutter af med inspiration fra den svenske kirke, hvor der er fundet en løsning på, hvordan mennesker, der ikke er døbt, kan være med i fællesskabet omkring kirken.

”I Sverige er der en mulighed for at betale til folkekirken og være mærket som ’venter på dåb’. Det er meget fint, og det anerkender, at vi er en kirke, der missionerer. Det er ikke ligegyldigt, om man er døbt eller ej. Men samtidig vil vi gerne have med dem, der venter på dåb, at gøre. Det kan jo være, at de bliver døbt en dag,” siger Ulla Morre Bidstrup.