Præster: Vil vi være næstekærlige, må vi tage imod flere flygtninge

Danmark kunne godt tage 100.000 flygtninge, mener en række af folkekirkens præster. Lader vi os ikke mærke af flygtningestrømmen, mister vi en del af vores medmenneskelighed, lyder det

”Selvfølgelig vil vi kunne mærke, hvis der kommer 100.000 flygtninge til landet, og det er godt, at vi kan mærke det,” siger sognepræst Julie Katrine Goldschmidt, som sidder i et nyoprettet flygtningeudvalg. Modefoto af præst.
”Selvfølgelig vil vi kunne mærke, hvis der kommer 100.000 flygtninge til landet, og det er godt, at vi kan mærke det,” siger sognepræst Julie Katrine Goldschmidt, som sidder i et nyoprettet flygtningeudvalg. Modefoto af præst. Foto: Leif Tuxen.

Når flygtninge fra krig står ved vores grænser og har brug for vores hjælp, så byder det kristne bud om næstekærlighed os at gribe ind, og derfor bør Danmark tage mange flere flygtninge, end tilfældet er.

Sådan lyder et af svarene blandt en række præster, som slutter sig til sognepræst ved Havdrup Kirke Kristine Stricker Hestbech, der forleden skabte debat med et indlæg, hvori hun gav udtryk for, at Danmark sagtens kunne tage imod 100.000 flygtninge mere.

Ifølge Kristine Stricker Hestbech ville det ikke kunne mærkes, hvis 100.000 flygtninge kom hertil, og hun opfordrede i sit indlæg til at være ”opdagelsesrejsende i næstekærlighed”.

Det vil dog kunne mærkes, hvis vi tager så mange flygtninge, og netop derfor bør vi gøre det, mener fem præster i Kongens Lyngby provsti.

”Selvfølgelig vil vi kunne mærke, hvis der kommer 100.000 flygtninge til landet, og det er godt, at vi kan mærke det,” siger sognepræst Julie Katrine Goldschmidt, som sidder i et nyoprettet flygtningeudvalg sammen med præsterne Elisabeth Siemen, Kristian Tvilling, Lisa Tikkanen Pagh og Julie Bjørklund Rebel.

De fem præster har fået mandat til at oprette et flygtningeudvalg på vegne af Kongens Lyngby provsti, som blandt andet har skrevet til samtlige provstier i Nordsjælland for at koordinere besøgstjenester og anden hjælp til flygtninge.

”Det, at vi lader os mærke med noget, viser, at vi er forbundne kar og ikke tilfældige, ensomt flydende øer. Hvis vi som enkeltpersoner ikke lader os mærke af omverdenen, mister vi en del af vores medmenneskelighed, og som nation har vi samme risiko for at miste fællesskabet med omverdenen,” siger Julie Katrine Goldschmidt.

”Der er så mange i denne tid, der gerne vil tage patent på næstekærligheden og slå hinanden oven i hovedet med deres menneskesyn. Det er ikke vores ærinde. Vi er kirke, og hvis ikke kirken skulle agere ud fra buddet om næstekærlighed, hvem skal så?”, supplerer sognepræst Julie Bjørklund Rebel fra flygtningeudvalget.

Det vil i større eller mindre grad kunne mærkes, hvis vi tager imod 100.000 flygtninge eller flere, lyder det ligeledes fra sognepræst i Jerslev-Hellum-Mylund sogne Ann Sofi Lægsgaard Andersen, datter af tidligere sognepræst Knud Erik Lægsgaard, som i 2005 var med til at igangsætte Præsteinitiativet i protest mod regeringens skærpede asylpolitik.

”Men derfor bør vi da gøre det alligevel. Også selvom det vil kunne mærkes. Naturligvis bør vi hjælpe mennesker i nød. Det byder næstekærligheden os da at gøre. Næsten er både min nabo, der har mistet sit arbejde, og den fremmede, der er i nød. Vi er et land med rigeligt af alt - også næstekærlighed,” siger hun.

Det er helt rigtigt at pege på, at Danmark kan rumme flere flygtninge og migranter, mener domprovst Anders Gadegaard fra Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke:

”Det har med næstekærligheden at gøre i den forstand, at vi skal tage vare på de grupper, der har det sværest, og én gruppe er de flygtninge, som lige nu kommer til vores grænser. Vi har et land med en meget lille udlændingeprocentdel og en meget stærk sammenhængskraft, og den sammenhængskraft kan vi sagtens fastholde,” siger han.

Næstekærlighed kan dog ikke sættes på formel, og derfor er det meningsløst at slynge tal ud, mener domprovsten.

”Det løser heller ikke noget bare at lukke 100.000 ind. En god indsats kræver et europæisk samarbejde og en gennemtænkning af, hvordan de skal integreres.”

Ifølge sognepræst og redaktør for tidsskriftet Tidehverv Agnete Raahauge er det ”vammelt” at høre præster tale om hjælp til flygtninge i medmenneskelighedens eller næstekærlighedens navn. Hun mener, at forøget indvandring vil skabe kaos.

”Det har ikke en døjt med næstekærlighed eller medmenneskelighed at gøre at slå hovedet fra og undlade at overveje indvandringens konsekvenser for landet og tale kælent om næstekærlighed. Jeg kender folk, der har meldt sig ud af folkekirken af harme over, at præster og bisper slår dem i hovedet med næstekærligheden, fordi de bekymrer sig for deres børns og børnebørns fremtid. Vore børn eller vores danske nabo er også vores næste, og det er ikke særligt kærligt over for dem at skabe en kaotisk fremtid, bare fordi vi gerne vil synes gode.”