Prøv avisen

Præsterne er glade for deres biskopper

Arkivfoto: Henrik Wigh-Poulsens indsættelse som ny biskop i Aarhus Stift 2015 (Foto: Jens Thaysen/Scanpix 2015)

9 ud af 10 præster er tilfredse med samarbejdet med biskopperne. Det kan skyldes, at biskopper og præster sjældent har kontakt, mener ledelseskonsulent

Følger man de kirkelige debatter tæt, kan man få det indtryk, at biskopperne ikke er præsternes kop te. I givet fald tager man fejl.

En rundspørge blandt sognepræster, foretaget af Kristeligt Dagblad, viser nemlig, at landets 10 biskopper i meget høj grad er vellidte blandt præsterne. I undersøgelsen svarer langt størstedelen af præsterne, at de oplever et godt samarbejde med deres biskopper. 36 procent kalder samarbejdet ”rigtig godt”, 39 procent beskriver det som ”godt”, og 14 procent mener, at det er ”acceptabelt”.

En af de tilfredse præster er Pernille Bolø fra Ibsker Sogn på Bornholm. Hun er jævnligt i kontakt med sin biskop, Peter Skov-Jakobsen fra Københavns Stift, og hun er ovenud tilfreds med samarbejdet.

”Jeg er nok mere i kontakt med min biskop end de fleste andre præster, fordi jeg søger om tilladelse til at holde mange vielser udendørs. Cirka en gang om måneden er jeg i kontakt med ham, og jeg oplever altid, at der bliver taget hånd om min forespørgsel hurtigt og med stor velvillighed fra biskoppens side,” siger hun.

Under fire procent af de adspurgte præster kalder samarbejdet ”problematisk” og under én procent af de adspurgte svarer ”meget problematisk” i rundspørgen, der er besvaret af 753 præster.

Resultatet glæder biskop over Ribe Stift Elof Westergaard, der selv har glæde af samarbejdet med stiftets præster.

”Jeg synes også, at samarbejdet går godt, men man kan jo aldrig vide, hvordan man selv bliver opfattet. Så det er selvfølgelig meget positivt. Tilfredsheden skyldes måske også det forhold, at biskopper og stort set alle præster holder af folkekirken i al dens mudrede rummelighed. Jeg ved, at mine kolleger har sans for og respekt for, at kirkelivet kan være forskelligt fra sogn til sogn, og det tror jeg, at mange præster sætter pris på,” siger han.

I øvrigt svarer præsterne i overvejende grad, at de mener, at biskopperne har positiv indflydelse på folkekirken, og at de i passende grad har indflydelse på det enkelte stift.

Samtidig kan man se, at de fleste præster har meget lidt kontakt med deres biskopper. 58 procent af de adspurgte svarer, at de kun har kontakt med deres biskopper en-to gange om året eller mindre.

Der er dog næppe en sammenhæng mellem præsternes tilfredshed med biskopperne og den begrænsede kontakt med dem, mener Elof Westergaard.

”Nej, man skal som biskop have en fornemmelse af, hvad der rører sig i det enkelte sogn, så man kan handle, støtte og forhåbentlig hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Derfor mødes jeg ofte med mine provster, som også har kontakt med de enkelte præster,” siger han.

Resultatet må dog tages med et gran salt, mener teolog og ledelseskonsulent Poul Langagergaard. Han bemærker særligt sammenfaldet med den begrænsede kontakt mellem præst og biskop og den store tilfredshed.

”En biskop er leder for mange præster. I Aarhus Stift er det omkring 350 præster, biskoppen har under sig, og det betyder, at der er en vis distance mellem leder og medarbejder. Forskning viser, at jo længere afstand, der er til lederen med en meget stor mængde medarbejdere under sig, desto mere tilfreds vil medarbejderen være, fordi vedkommende i højere grad får lov at leve sit eget liv. Det gør sig også gældende her,” siger Poul Langagergaard og tilføjer, at der kan være plads til forbedring andre steder:

”Omkring 80 procent af de adspurgte præster mener, at biskoppens indflydelse i stiftet er passende. Det lyder godt, men betyder jo, at 20 procent mener, at biskoppen blander sig for meget eller for lidt. Der er der noget udviklingspotentiale, som biskopperne kan forsøge at opnå ved at arbejde med kommunikation for eksempel.”

Sognepræst i Padesø Sogn på Nordfyn, Nana Hauge, er en af de præster, der sjældent roser biskopperne. Hun har ikke deltaget i præsterundspørgen og har svært ved at konkludere noget på baggrund af resultaterne.

”Det er svært at sige, om det er godt eller skidt, når vi ikke har tidligere års resultater at sammenligne med. Min største kritik af nogle biskopper har været, at de synes at se folkekirken mere som et firma end en kristen kirke. Det er, som om at det er vigtigere at være loyal over for biskoppen end over for Jesus og bekendelserne. Seneste eksempel er præsten, der fik skældud for at kritisere Darwin, selvom det på ingen måde er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag. Det husker jeg ikke, at man så for 20-30 år siden, og derfor kunne det være interessant at sammenligne med en tilfredshedsundersøgelse fra dengang,” siger sognepræsten, der personligt er godt tilfreds med sit samarbejde med biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt.