Prøv avisen
Interview

Præsters prædikener er så gode, at de burde være længere

Asta-Vibe Pedersen. – Foto: Julie Meldhede Kristensen

Kunne det blive muligt at undgå nadverfejring hver søndag og få længere prædikener, ville det glæde den 89-årige kirkegænger Asta Vibe-Pedersen. Selv holder hun af traditioner, men hun mener også, at der må fornyelse til for at imødekomme nye generationer

Når 89-årige Asta Vibe-Pedersen fra Billund tager på rejse rundt om i verden, besøger hun gerne en lokal kirke og deltager i en gudstjeneste. Det har hun for eksempel gjort i Grønland.

”Jeg kendte melodierne til salmerne, men ellers forstod jeg ikke noget. For eksempel talte præsten på et sprog, jeg ikke forstod. Jeg følte mig virkelig sat i samme situation som de unge mennesker, der kommer i min egen kirke, og som ikke altid kan forstå, hvad der foregår,” siger hun.

Asta Vibe-Pedersen er en af de mange danskere, der er medlem af folkekirken, og som biskopperne for nylig har opfordret til at bidrage til en debat om folkekirkens gudstjenester. Hvor skal gudstjenestelivet bevæge sig hen i fremtiden? Skal der være friere rammer, eller skal man holde fast i traditionen? Eller ligger svaret måske et sted midt i mellem?

Lige der, midt imellem, placerer Asta Vibe-Pedersen sig. For hun er kirkevant og føler sig hjemme i både højmesse og andre gudstjenesteformer, men mener også, at der skal en vis grad at fornyelse til, hvis folkekirken vil holde fast i nye og kommende generationer.

Hun så også gerne, at altergang ikke nødvendigvis foregik hver søndag. På den måde kunne nadveren blive en større højtidelighed, der var mindre rutinepræget, og måske kunne man undgå en ”fremvisning af, hvem der er de gode”.

Hun så også gerne, at velsignelsen kunne placeres tidligere i gudstjenesten.

”I virkeligheden burde den ligge i starten. For det er en måde at åbne folk op på. Så falder man hurtigt godt til i sædet og kan få en ro omkring, at det er her og nu, det foregår,” siger hun.

Som mange andre holder Asta Vibe-Pedersen af en velforberedt prædiken. Den skal samle op på både den pågældende søndags gammeltestamentlige og nytestamentlige læsning samt epistlen, og i en god prædiken gentager præsten sin væsentligste pointe, så hun som kirkegænger, når hun efterfølgende sætter sig på cyklen, har noget at gumle på på vej hjem.

”Tit får jeg en ny bogtitel, som belyser dagens tekst, og som jeg bliver så nysgerrig på, at jeg må hjem at læse selv,” siger hun.

”Og jeg synes faktisk godt, prædikenerne måtte være lidt længere. For vores præster er simpelthen så gode til at prædike, og nogle gange er det overstået lidt for hurtigt,” mener Asta Vibe-Pedersen, der foreslår, at man i stedet kunne vinde tid ved at have kortere orgelforspil til salmerne.