En sognepræst, som tror på reinkarnation, kan udløse en ny præstesag, der kan få større konsekvenser både for præsten selv og for folkekirken end de meget omtalte sager om præsterne Thorkild Grosbøll og Per Ramsdal, vurderer eksperter.
Udtalelserne fra sognepræst i Vig Annette Berg faldt i programmet ”Præstens lektie” på TV Øst. Nu kan det så være, at præsten selv får lektier for efter udtalelser om, at afdødes sjæle måske kan leve videre i andre kroppe, og at man som præst i folkekirken godt kan tro på reinkarnation. Det tror hun nemlig selv på.
I hvert fald har biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller annonceret, at han vil indkalde Annette Berg til samtale efter hendes udtalelser i programmet. Ifølge kirkelige iagttagere kan sagen blive alvorligere for folkekirken end både Grosbøll-sagen og sagen om sognepræst Per Ramsdal, der netop har afsluttet et ni måneder langt mentorforløb efter en række udtalelser om sin manglende tro på fysisk opstandelse.
”Her har vi at gøre med en sag, hvor en præst klokkeklart udtaler sig i modstrid med folkekirkens bekendelsesgrundlag. Kristendommens forestilling om opstandelse kan ikke forenes med reinkarnationstanken, hvor sjælen genfødes og tager bolig i en ny krop. I kristendommen hænger sjæl og legeme sammen - i hvilken form genopstandelsen nærmere finder sted, kan så diskuteres, men reinkarnation falder klart udenfor,” siger retsteolog og ph.d. med speciale i kirkeret Kristine Garde.
Hun mener, at der med sognepræstens udtalelser er grundlag for, at biskoppen indleder en såkaldt læresag ved præsteretten.
”Det vil biskoppen sikkert forsøge at undgå, fordi det er en langsommelig og besværlig proces. Men med mindre præsten trækker sine udtalelser tilbage, så er hendes tid som folkekirkepræst efter min vurdering ophørt. Det er muligt, at man vil forsøge sig med et mentorforløb som i Ramsdal-sagen, men problemet er, at biskopperne dermed ad bagvejen har indført et hjemmestrikket system, som foregår bag lukkede døre. Det er et problem for præsters retssikkerhed, men også for en undrende offentlighed, som ikke får svar,” siger Kristine Garde.
Også lektor i systematisk teologi på Aarhus Universitet Peter Lodberg understreger, at præstens udtalelser er uforenelige med den kristne tanke om opstandelse.
”Reinkarnation er udtryk for en tankegang, som kristendommen allerede i de første århundreder tog klart afstand fra. Tankerne genfindes i megen moderne spiritualitet, som er vildtvoksende og ofte meget personligt og følelsesmæssigt båret. Men som præst i folkekirken er man bundet af, hvad der står i Bibelen og bekendelsesskrifterne - og der kommer præsten på teologisk overarbejde, hvis hun skal holde døren åben for reinkarnation,” siger Peter Lodberg.
Han mener, at et teologisk lærenævn kan være en måde at tackle disse sager på, så man både undgår de langtrukne retssager og de lukkede, tjenstlige samtaler.
Selv mener sognepræst Annette Berg ikke, at hendes syn på reinkarnation står i modsætning til folkekirkens bekendelsesgrundlag.
”Jeg tror på kødets opstandelse, men jeg vil ikke afvise, at sjælen lever videre, og at vi måske kan leve videre i en ny krop. Så i den forstand tror jeg på reinkarnation. Jeg vil gerne lade døren stå på klem og lade det være åbent, hvad der sker, efter vi dør. Jeg tror, at tingene er meget større, end vi ved,” siger Annette Berg.
I programmet, som fandt sted forud for allehelgensdag, åbnede hun blandt andet for, at afdødes sjæle kan tage bolig i en nyfødt krop.
”Igen vil jeg bare gerne lade en dør stå åben. Jeg mener ikke, at det er en tanke, som er fuldstændigt ude i hampen for mig. Hvad ved vi om noget som helst? Vi finder hele tiden ud af, at universet er større og større, og så sidder vi her og mokker rundt i, om der sker det ene eller det andet efter døden. Jeg synes, at vi som præster skal forholde os åbent til de spørgsmål, så vi får skabt dialog frem for at bekrige hinanden eller lukke hinanden ude eller inde.”
Biskop Peter Fischer-Møller bekræfter, at han ved lejlighed tager en samtale med Annette Berg.
”Reinkarnation er ikke en del af folkekirkens bekendelsesgrundlag. Punktum. Når det er sagt, kan der være tale om brug af et misforståeligt ord, og det er det, jeg i første omgang ønsker at få afklaret,” siger han.