Pres på folkekirken for at blive religionsanstalt

Under den aktuelle reinkarnationsdebat har man i stigende grad hørt et ønske om at gøre plads til andre religioners trosforestillinger i folkekirken

På søndag er der demonstration for Annette Berg i Vig på Sjælland. Her billede af Vig kirke.
På søndag er der demonstration for Annette Berg i Vig på Sjælland. Her billede af Vig kirke. Foto: Claus Bech.

På søndag er der demonstration for Annette Berg i Vig på Sjælland. Foreløbig har 100 lokale borgere meldt sig som støtter for den lokale sognepræst, der har erklæret, at hun tror på reinkarnation og er fritaget for tjeneste af biskop Peter Fischer-Møller i Roskilde Stift.

Hvor går grænserne for, hvilken teologi folkekirken skal rumme? Da Kristeligt Dagblad spurgte demonstrationens initiativtager, Maja Rüegger, kunne hun ikke svare klart. Det er nemlig ikke teologiske grænser, der optager støtterne, men rummelighed.

Samme fænomen ses på Facebook, hvor opbakningen er udbredt, og der blandt andet argumenteres for Annette Berg med, at hun er ”det smukkeste menneske, de har i det firma”.

En anden Facebook-støtte, Rolf Jackson har meldt sig ud af folkekirken i protest mod tjenestefritagelsen af Annette Berg: ”Jeg kan ikke længere leve med folkekirkens dogmatiske og firkantede trosforestillinger og tager hermed konsekvensen.”

I Politiken kunne man i går registrere opbakning på redaktør-niveau, da kronikredaktør Christoffer Emil Bruun sammenlignede Peter Fischer-Møller med middelalderens kætterjægere. Heller ikke i Politikens støtte til at acceptere reinkarnation i folkekirken var spørgsmålet om teologiens grænser berørt.

En anden Politiken-skribent, Ole Rasmussen, argumenterede tidligere i november naturvidenskabeligt for Annette Bergs sag:

”Ud fra et moderne menneskes synsvinkel kan hinduers og buddhisters tro på genfødsel vel heller ikke siges at være et mere vanvittigt koncept end Bibelens jomfrufødsler, spontant brændende buske og folk, der går ture på vandet.”

I dag forlyder det, at forfatter Lars Muhl melder sig ud af folkekirken i protest mod, at der ikke er plads til reinkarnation. Den tidligere popsanger samler ofte hundredvis af mennesker til sine arrangementer og repræsenterer en religiøs søgen i tiden.

Nogle vil indvende, at Lars Muhl i lang tid selv har blandet religioner, og det er netop pointen. En del af folkekirkens medlemmer er religionsblandere, synkretister, og forventer som det naturligste, at kirken skal tilpasse sig denne religionsblanding. Ifølge den store danske værdiundersøgelse tror 17 procent af danskerne på reinkarnation.

Det stiller folkekirkens tilsynsførende biskopper i en svær situation. De ønsker på den ene side ikke at skubbe de bløde synkretistiske kirkegængere ud af folkekirken. På den anden side holder kirken op med at være kirke, hvis man ikke sætter grænser. Siden urkirken har kristne defineret sig som kirke ved at definere sig teologisk. Og ved at sætte grænser. Det er selve grænsedragningen, der i dag møder kritik.

Formentlig findes der i folkekirken ikke så få medlemmer, der gerne så både Buddha og Gandhi indlemmet blandt kirkefædrene, for den folkelige klogskab vil, at kristendom handler om næstekærlighed, ikke om dogmer.

Støtten til reinkarnationspræsten presser reelt på en udvikling hen imod folkekirken som religionsanstalt. Det pres er ikke større, end at folkekirkens biskopper nok vil kunne stå imod. Det er spredte stemmer. Men tendensen er svær at komme uden om.

Intet tyder på, at den udvikling vil løje af. Det ligger i pluralismens dna, at det er fortjenstfuldt at blande kulturer. Selve blandingen ses i nogle kredse som et udtryk for tolerance og frisind, og det vil naturligvis smitte af på Danmarks religionskultur.

Folkekirken selv er uklar med grænsedragningen. Meget få danskere vil kunne gøre rede for, hvorfor pastor emeritus Bent Feldbæk måtte strittes ud, mens pastor emeritus Thorkild Grosbøll kunne blive. Spørgsmålet er, hvor mange teologer, der kan finde et mønster i det. Man ligger til en vis grad, som man selv har redt.

Vi har kun set begyndelsen. Der vil formentlig komme flere synkretistiske scenarier fremover. Men der er grænser for, hvor meget forskellighed folkekirken kan skræve over, uden at bukserne sprækker. Så i fremtiden vil folkekirkens enorme rummelighed formentlig give flere konfliktsager, der vil afkræve folkekirkens biskopper klarere grænser for, hvad en kirke kan være.