Presset på begravelsesmonopol vokser

MED BILLEDSERIE Danmarks største sammenslutning af bedemænd kritiserer folkekirken for monopollignende tilstande ved begravelser. Kirkeministeriet bør lempe på de restriktive regler, så folk kan begraves, som de ønsker, lyder det

Folk, der alle dage har kørt motorcykel, vil måske gerne transporteres med motorcykelkraft, når de skal begraves, mener bedemand Jesper Lund. Og en rustvogn kan jo laves på mange måder, så bedemændene kan tilbyde folk den begravelse, de ønsker.
Folk, der alle dage har kørt motorcykel, vil måske gerne transporteres med motorcykelkraft, når de skal begraves, mener bedemand Jesper Lund. Og en rustvogn kan jo laves på mange måder, så bedemændene kan tilbyde folk den begravelse, de ønsker. Foto: motorcyclefunerals.com.

Presset vokser for at få lempet lovgivningen, så folk kan begraves uden om kirken.

LÆS OGSÅ: Ny ateistbedemand udfordrer kirkens begravelsesritual

I den seneste meningsmåling, som Megafon har foretaget for Begravelse Danmark, er det 25 procent af befolkningen, der hverken ønsker præstens ord eller at blive lagt til hvile på en kirkegård, når de skal begraves. De ønsker alternativer til kirkens ritualer og begravelsespladser. Og det får nu Danmarks største kæde af bedemænd, Begravelse Danmark, til at reagere:

Det er brandærgerligt, at folk ikke selv kan få lov til at vælge. Har man aldrig sat sine ben i en kirke, tror man ikke på Gud, og er man måske endda ateist, er det mærkeligt, at man reelt ikke har nogen alternativer, siger Mogens Balling, der er administrerende direktør i Begravelse Danmark.

Han mener, at Kirkeministeriet og lovgivningen må følge med tiden, så det i højere grad bliver op til folk selv, hvor og hvordan begravelse og ceremoni skal foregå. I Danmark er det nemlig ikke tilladt at blive begravet i uindviet jord, hvilket reelt er det samme som en kirkegård. Og når begravelsen alligevel foregår ved kirken, ender det alt for ofte med at være præsten, der også forestår ceremonien af praktiske grunde, selvom det er imod manges ønske, lyder det fra Mogens Balling.

Det stigende ønske om selv at være herre over egen begravelse er en udvikling, Gitte Lunding Johansen kan nikke genkendende til. Hun er antropolog og leder af Kulturcenteret ASSISTENS, som forsker i begravelseskultur.

Den stigende individualisering rammer nu for alvor begravelsesritualet. Man er gået fra at være begravet til at blive begravet. Ceremonien og den personlige iscenesættelse betyder ofte mere end det at ligge i jorden, siger Gitte Lunding Johansen.

Hun mener, at der er tale om en blandingskultur, hvor man nu også i døden shopper rundt efter, hvad der passer en bedst.

De fleste tror på noget forskelligt og vil begraves i overensstemmelse med den tro eller det liv, de har levet. Jeg har oplevet eksempler på, at folk vil begraves til musik af Elvis og til pyntning med Madonna-lys, og en rocker, der fik en kæmpe bautasten som sin gravsten, siger hun.

I 2008 ændrede Kirkeministeriet på loven, så man nu kan sprede asken over havet. Desuden findes der en muslimsk gravplads, og enkelte frimenigheder har deres egne gravpladser. Men ellers er der reelt ikke nogen alternativer. Kirkeministeriet har åbnet muligheden for skovkirkegårde, hvor ens urne kan begraves i naturen. Det projekt har været på tegnebrættet i flere kommuner, men endnu har den første skovkirkegård ikke set dagens lys.

Det har tidligere fået SFs kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge til at beskylde Kirkeministeret for at forsøge at fastholde folkekirkens monopol på døden ved at gøre det unødigt svært for kommunerne at leve op til Kirkeministeriets vedtægter.

Selvom kirken fortsat har så godt som monopol på begravelser, er der god grund for præsterne til at frygte udviklingen, mener Peter Lüchau, der er religionssociolog ved Syddansk Universitet.

Mange kirker er kun i kontakt med folk i menigheden ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Hvis kirkerne så mister deres monopol på begravelse, er det et voldsomt tab. For hvis præster kun skulle begrave dem, der troede på dem, ville de ikke have meget at lave, siger han og tilføjer, at han godt kan forstå, at ateister og andre ikke-troende gerne vil begraves uden kirkelig indblanding.

Henrik Wigh-Poulsen, der er præst og domprovst i Odense, er skeptisk over for ønsket om alternative begravelser. Ifølge ham har evangelierne et sprog og en trøst, som alternative begravelser slet ikke kan hamle op med:

Jeg mener, det er en fattig omgang ikke at have den kirkelige ceremoni omkring en begravelse. Her træder man ind i en større sammenhæng, hvor der sættes store ord på vores liv og død og det, som vi håber kommer efter. Desuden handler det ikke kun om den afdøde, men også om at sprede håb til de efterladte, som skal bærer sorgen og savnet, siger han.

LÆS OGSÅ: Ny ateistbedemand udfordrer kirkens begravelsesritual

Han mener, at folkekirken derimod bør reagere og blive bedre til at forklare befolkningen, at kirken tilbyder en både meningsfuld og smuk afgang på livet.

Sådan ser HUR´s lyrikbus ud. (PR-foto)
Sådan ser HUR´s lyrikbus ud. (PR-foto) Foto: motorcyclefunerals.com
Foto: motorcyclefunerals.com