"En bibelforsker, er ikke bare forsker. Han er en kustode, som passer på traditionen og arven"

For 36-årige Frederik Poulsen er det at være bibelforsker også at være kustode for en særlig arv og tradition. Han har netop modtaget en stor pris

Bibelforsker Frederik Poulsen kan godt lide at finde koblinger mellem Det Gamle Testamente og nutiden i sin forskning. – Foto: Suste Bonnén.
Bibelforsker Frederik Poulsen kan godt lide at finde koblinger mellem Det Gamle Testamente og nutiden i sin forskning. – Foto: Suste Bonnén.

Mellem kapitel 39 og 40 i Esajas’ Bog er der et hul, som igennem mange år har naget bibelforskere.

Hullet gemmer på ødelæggelsen af templet i Jerusalem omkring 587 f.Kr., som er en af de mest afgørende begivenheder i jødernes historie, og som profetbogen i Det Gamle Testamente netop er en vigtig kilde til.

I værkets første kapitler hører man forudsigelserne om, hvordan jødernes vigtigste helligdom i antikken ville blive jævnet med jorden, men selve ødelæggelsen nævnes ikke med et ord. Et sted mellem kapitel 39 og 40 har den bare pludselig fundet sted.

Gennem tiden har mange forskere valgt at forklare det som en fejl eller tilfældighed. Men Frederik Poulsen fandt en anden tilgang. I sin doktordisputats fra 2019 valgte forskeren ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet at drage en parallel til de sorte huller i universet. For ligesom med sorte huller, hvor tyngdekraften er så stor, at den trækker alt til sig, var ødelæggelsen af templet i Esajas’ Bog en så stærk kraft, at den opsugede liv, lys og håb og medførte tavshed, mørke og død. Den kunne derfor ikke beskrives med andet end det, der kom før og efter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koblingen mellem Esajas’ Bog og sorte huller er et meget godt eksempel på, hvordan Frederik Poulsen gerne drager paralleller til samtiden i sin forskning i Det Gamle Testamente. Og det blev i torsdags anerkendt, da han modtog Videnskabernes Selskabs sølvmedalje, som går til en forsker for en særlig afhandling eller videnskabelig indsats. I nomineringen lød det, at den 36-årige adjunkt er intet mindre end ”helt usædvanligt talentfuld” og laver forskning med stor international gennemslagskraft.

Teologien har aldrig været fremmed for Frederik Poulsen. Hans mor er sognepræst, hans fars familie var aktiv i Indre Mission, og hans bedstefar er arkæolog og teolog John Strange, som blandt andet er kendt for værket ”Bibelatlas”.

I 2003 begyndte han på teologistudiet, og da han lærte bibelhebraisk, mærkede han ”et af de momenter, hvor en helt ny verden åbner sig”.

”Man kan jo spørge, hvorfor man skal læse Bibelen på hebraisk, når vi har fine oversættelser. Men det er man nødt til, hvis man vil forstå, hvad der er på spil. For mig blev det klart, hvordan alt i faget tager udgangspunkt i Det Gamle Testamente, som indeholder salmer og poetiske tekster i verdensklasse. Der er ikke nogen bog i vores del af verden, som har haft så stor indflydelse på vores samfund som Bibelen.”

Herefter stod det klart for Frederik Poulsen, at han ville forske i Bibelens tekster og særligt Det Gamle Testamente. Og det har han gjort siden.

”Når man er bibelforsker, er man ikke bare forsker. Man er en form for kustode, som passer på traditionen og arven. Det at tage vare på en så rig arv passer godt til mig,” siger han.

De seneste år er det særligt temaet eksil, som har optaget Frederik Poulsen.

”Det med, at man ikke har et sted, man føler sig hjemme, er utrolig interessant som fænomen, men også som mere eksistentielt tema. Det er en grundtanke i kristendommen, at man er fremmed i verden, og bibelske tekster har skabt en forståelse af livet som en evig vandring imod noget,” siger han og vender så tilbage til ødelæggelsen af Jerusalems tempel.

”Den begivenhed var lidt det samme, som 11. september er for vores tid. Den var et symbol på en bestemt verdensforståelse, som kollapsede, hvilket betød to ting. Den første var, at der kom en masse tekster, som prøvede at bearbejde det traume og formulere et håb. Og den anden var, at mange jøder blev ført bort fra Jerusalem til Babylon og andre steder, hvor de også blev boende, efter de senere havde mulighed for at vende tilbage. Så ødelæggelsen betød, at jøder spredte sig ud, og at der blev grundlagt permanente jødiske samfund – det vi i dag kalder diasporaen,” siger han.

Tidligere på året blev Frederik Poulsens forskning i eksil belønnet med den norske Nils Klim-pris, og nu er det altså Videnskabernes Selskab, der anerkender hans arbejde. Med sølvmedaljen følger et legat på 100.000 kroner, som ifølge forskeren skal gå til forskning og mere internationalt samarbejde.