Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Professor: Nyt syn på kvindelige præster er tilpasning til markedet

”Det er på mange måder en formalisering af, hvad der allerede sker. Mange missionsfolk har ikke noget problem med at gå i kirke hos kvindelige præster,” siger Torben Bramming, sognepræst i Ribe Domkirke.

Det bliver sværere og sværere at holde fast i modstanden mod kvindelige præster i en tid, hvor der bliver flere og flere af dem i de protestantiske kirker verden over, siger kendere

Den private uddannelses- institution Menighedsfakultetet er ikke længere officielt imod den folkekirkelige ordning med kvindelige præster. Det blev besluttet forleden af teologi-institutionens bestyrelse, som kaldte det en formalisering af en praksis, der allerede var gældende. I mange år har studerende og undervisere på uddannelsen nemlig være delte i spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skulle have lov at være præster. Retten til at være uenig i dette spørgsmål vil bestyrelsen gerne anerkende officielt, lød det fra formanden i går i Kristeligt Dagblad.

Den melding skal ses som et udtryk for, at Menigheds-fakultetet som udbyder af en teologiuddannelse har et marked at forholde sig til, vurderer professor emeritus i teologi Viggo Mortensen.

”Menighedsfakultetet er en uddannelsesinstitution, der gerne vil uddanne præster til den danske folkekirke. Derfor må den selvfølgelig tilpasse sig det marked. Og her er realiteten, at præstearbejdet mere og mere bliver et kvindejob. Så når man ændrer syn og nu stiller ansatte og studerende frit i spørgsmålet om kvindelige præster, er det et udtryk for, at man pragmatisk tilpasser sig en ny markedssituation,” siger han.

Samtidig er det et eksempel på, at den kirkelige højrefløj erkender nødvendigheden af at følge med tiden, mener han.

”Tidsånden er en hård herre, som vi alle er underlagt. Folkekirken følger tidsånden, fordi det er en folkekirke. Det gør den kirkelige højrefløj også, men måske lidt mere trægt. Alternativet ville være, at man laver en sekt, hvor man sætter tiden i stå ligesom amishfolket i USA. Det har de ikke gjort, men er forblevet i folkekirken, hvor virkeligheden nu er, at over halvdelen af præsterne er kvinder,” siger Viggo Mortensen.

Samme opfattelse af den nye linje har lektor i teologi ved Aarhus Universitet Bo Kristian Holm. Han kalder det et udtryk for, at det bliver sværere og sværere at holde fast i princippet om, at evangeliet kun kan forkyndes af mænd, når de fleste præster er kvinder. Og så kan det være et resultat af, at en større gruppe missionsfolk ser en trussel i de karismatiske bevægelser, der har vist sig at have appel til den kirkelige højrefløj både i Danmark og i udlandet, mener han.

”Internationalt ser man tendenser til, at kræfter i form af for eksempel karismatiske kirker får de store kirkesamfund til at rykke nærmere hinanden på grund af fælles udfordringer. Man kan derfor også forestille sig, at de missionsfolk, som føler sig tæt forbundet med folkekirken, rykker tættere ind på det brede folkekirkelige. Så bliver det sværere at bibeholde den samme stramhed i spørgsmålet om kvindelige præster,” siger han.

At blandt andet Indre Mission rykker sig tættere på tidligere modstandere, er blevet beskrevet grundigt i løbet af de senere år, hvor missionsfolk og præster fra tidehvervsbevægelsen har fundet fælles fodslag på en række punkter. Så sent som i mandags var tre tidehvervsprofiler til stede ved et debatarrangement på Menighedsfakultetet i form af sognepræst Claus Thomas Nielsen, forfatter Monica Papazu og folketingsmedlem Marie Krarup (DF). Den forbrødring mellem de missionske og Tidehverv har sognepræst i Ribe Domkirke Torben Bramming mærket på egen krop som grundtvigsk-tidehvervsk. Han har skrevet om pietisme-bevægelsen, som Indre Mission er en del af, og samarbejder ofte med missionspræster om mission blandt muslimer.

”De seneste år er der blevet flere og flere sager, som missionsfolk og tidehvervsfolk har kunnet arbejde sammen om. Sager om Darwins evolutionsteori, vielse af homoseksuelle og dåb og nadver. En af de store meningsforskelle mellem dem har været spørgsmålet om kvindelige præster, hvor flere markante tidehvervsteologer er kvinder. Men nu ser det ud til, at den forskel lige så stille forsvinder,” siger han og tilføjer, at Menighedsfakultetets udmelding er en naturlig konsekvens af en udvikling, som mange længe har kendt til.

”Det er på mange måder en formalisering af, hvad der allerede sker. Mange missionsfolk har ikke noget problem med at gå i kirke hos kvindelige præster,” siger Torben Bramming.8