Religionskritik er igen blevet en varm kartoffel, efter anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi i onsdags meddelte, at man ville rejse tiltale mod en 42-årig mand for at have forbrudt sig imod blasfemiparagraffen.
Manden publicerede i december 2015 en video på Facebook, hvor han satte ild til Koranen. Det har afstedkommet den første tiltale efter blasfemiparagraffen siden 1971. Ikke alene er tiltalen blevet genstand for juridisk diskussion, også på Christiansborg skaber tiltalen debat.
Dansk Folkeparti varsler et beslutningsforslag for at afskaffe paragraffen, og også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er klar til at diskutere den omdiskuterede paragrafs fremtid.
”Nu er der rejst en sag ud fra den gældende lov, men sagen har givet anledning til, at vi skal drøfte det,” siger ministeren til Ritzau.
Et af de spørgsmål, der rejser sig efter tiltalen, er af historisk art. I 1997 fandt en lignende afbrænding nemlig sted. Denne gang gjaldt det imidlertid en bibel, og der blev ikke rejst tiltale. Det har blandt andre undret jurist Jacob Mchangama. Det viser, at anklagemyndigheden har handlet ud fra frygt, udtalte han i går til Kristeligt Dagblad.
Hvis det er tilfældet, er det imidlertid en besynderlig begrundelse for en tiltale, mener juraprofessor ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.
”Mig bekendt har der ikke været nogle særlige reaktioner på den afbrænding. Der er ikke noget, der tyder på, at det har været en ret farlig handling,” siger Ditlev Tamm.
Når der så alligevel rejses tiltale i denne sag og ikke ved bibelafbrændingen i 1997, skyldes det ifølge juraprofessoren, at kristne og muslimer vurderer religionskritik forskelligt. Og at blasfemiparagraffen ifølge Ditlev Tamm i virkeligheden er et værn mod ballade og ikke en beskyttelse af troende eller de hellige skrifter. Det understreges også af, at paragraffen er kategoriseret under ”Forbrydelser mod den offentlige orden og fred” i straffeloven.
”Man kan ikke genere folk med en afbrænding af Bibelen, som man kan, hvis det er Koranen. Bibelen holdes i ære, men det kommer ikke retssystemet ved. Ellers havde man vel også rejst tiltale i den tidligere sag,” siger Ditlev Tamm, der på den baggrund finder tiltalen bekymrende.
”Man har været for nervøse for reaktioner fra muslimer, og det betyder i virkeligheden, at en særlig religion har opnået en strafferetlig beskyttelse. Det er bekymrende,” siger Ditlev Tamm.
Tiltalen har delt de juridiske fagpersoner. Andre retseksperter mener i modsætning til Ditlev Tamm, at tiltalen er helt efter lovbøgerne og henviser til Straffelovrådets udtalelse fra 2015, hvor det fremgik, at bibel- og koran-afbrændinger kunne være udtryk for en sådan spot eller forhånelse, at det kunne berettige en tiltale efter straffelovens paragraf 140.
Samtidig lød det i udtalelsen, at der i dag er vide rammer for, hvad man kan ytre om religioner og guder, uden at det kan føre til en dom for brud på blasfemiparagraffen.
Det er også denne udtalelse, som Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen nu henviser til som forklaring på, at partiet ikke ønsker en afskaffelse af lovbestemmelsen.
”Vores holdning er ikke ændret siden da, og uanset hvor mange gange, der bliver fremsat et forslag, ændrer vi ikke holdning. Ikke mindst fordi Straffelovrådet ikke anbefalede en afskaffelse. Vi mener allerede, at der er vide muligheder for at udøve religionskritik, og at det også er fint med en nedre grænse for, hvad man kan tillade sig i forhold til religion,” siger Trine Bramsen.