Han er naturvidenskabsmand helt ind til benet. Helge Kragh har i mere end to årtier beklædt professorater i videnskabshistorie på både danske og udenlandske universiteter efter i 1970 at have fået en universitetsgrad i fysik og kvantemekanik.
Men Helge Kragh hører ikke til den type af forskere, der mener, at naturvidenskaben kan forklare alt. Han har nemlig et solidt ben plantet i både det naturvidenskabelige og det religiøse univers. Spørger man Helge Kragh, er det slet ikke så ualmindeligt, endsige problematisk.
”Den populære konfrontation mellem religion og naturvidenskab køber jeg ikke. Det er ikke et enten-eller, hvor du som videnskabsmand ikke kan være religiøs. Både historisk og i dag ser vi masser af eksempler på videnskabsfolk, som er stærkt troende og laver fremragende videnskab. Ligesom der selvfølgelig også er hardcore ateister, som bedriver fremragende videnskab,” siger Helge Kragh, professor emeritus på Niels Bohr Institutet i København.
For et år siden gik 72-årige Helge Kragh på pension efter i 18 år at have været professor i videnskabshistorie på Aarhus Universitet. Han var dog langtfra parat til at pakke sit forskningsarbejde ned i papkasser. Derfor er det også med stor tilfredshed, at han flere gange om ugen tager den korte tur fra hjemmet i Allerød til Niels Bohr Institutet i København.
På Niels Bohr Institutet er han i det forskningsunivers, som er omdrejningspunktet i hans liv. Niels Bohr var en af atomfysikkens største tænkere, og forskningsinstituttet har statuetter af flere store videnskabsmænd stående, blandt andre Albert Einstein. Netop Einstein har da også formuleret det forhold til religion, som Helge Kragh gerne bruger om sig selv:
”Jeg er en stærkt religiøs ikke-troende.”
Det lyder modsætningsfyldt, men det er det ikke, bedyrer Helge Kragh.
”Jeg tror ikke på den kristne lære i virkelig forstand. Det, som generer mig, er koblingen mellem Gud og mennesker, hvor mennesket fremhæves som Guds ypperste skabning. Kristendommen er bygget op om forholdet mellem Gud og mennesket, men det er en menneskelig konstruktion,” siger Helge Kragh og bringer et videnskabeligt argument i spil:
”Mennesket er den eneste form for intelligent liv, vi kender. Men videnskaben har efterhånden en stærk formodning om, at der er liv andre steder i universet – måske mere intelligent end vi er. Vi mennesker er blot et lille fnug i den store sammenhæng, og derfor har jeg også svært ved at købe den kristne lære, hvor Gud skulle have en særlig kærlighed til mennesket,” siger Helge Kragh.
Ikke desto mindre har den pensionerede professor megen sympati for både folkekirke og tro, og med reference til Einstein karakteriserer han sig selv som stærkt religiøs.
”Jeg tror, at der er en form for guddommeligt væsen. Einstein kaldte det for ånd – noget som er overnaturligt.”
Det er der god grund til at tro på, uddyber Helge Kragh:
”Noget er ansvarligt for altings eksistens og verden, som den er. Big Bang forklarer ikke skabelsen. Der er noget, som ikke er i verden, der står bag verdens skabelse, og som vi aldrig videnskabeligt kommer til at kunne forklare.”
Som videnskabshistoriker er Helge Kragh ikke kun optaget af videnskaben og dens landvindinger. Han er i høj grad også optaget af den historie og den kultur, videnskaben udspiller sig i. Her har Bibelen en meget central plads, da den op gennem historien har ligget side om side med filosofiske og naturvidenskabelige udredninger på vestlige filosoffers og naturvidenskabsmænds borde.
”Bibelen har været af stor betydning, og mange af de store videnskabsmænd som for eksempel fysikeren Isaac Newton og astronomen Galileo Galilei lagde da heller ikke skjul på deres tro,” siger Helge Kragh.
Og selvom han anser det trosunivers, der udgår fra Bibelen, for at være en rent menneskelig konstruktion, så rummer Bibelen masser af livsvisdom, som giver god mening, påpeger han.
”Bibelen indeholder som de fleste andre religioner en masse moralforskrifter på, hvordan du skal leve dit liv. Jeg kan ikke tro på, at de moralske forskrifter er guddommelige, da jeg ikke mener, at den guddommelige kraft er interesseret i, hvordan et lille fnug som mennesket skal opføre sig.”
Men Bibelen er god at blive klog af, og så er den umulig at komme uden om, hvis man skal forstå den vestlige videnskab og dens udvikling, påpeger Helge Kragh. Særligt ét element i den bibelske prædiketekst til i morgen får professoren til at stoppe op, nemlig opfordringen fra Jesus om, at man skal bygge sit hus på en klippe og ikke i sand.
”Budskabet er, at vi som mennesker skal være faste i troen og stå fast som den urokkelige klippe, der ikke er til at flytte,” siger Helge Kragh og fortsætter:
”Det åbner for to fortolkninger. Der er dem – en lille minoritetsgruppe – der hører budskaber som disse som en opfordring til at være fundamentalistisk i troen. De fleste hører det dog nok som et budskab om, at troen skal udgøre et sikkert fundament i tilværelsen.”
Helge Kragh er for så vidt enig i, at det er hjælpsomt for mennesket at have et sikkert trosfundament, men han hæfter sig ved, at tvivlen andre steder i Bibelen fremhæves som værdifuld. Tvivlen er både i menneskelig og naturvidenskabelig sammenhæng vital, pointerer han.
”Tvivlen får dig til at spørge og ville undersøge. Uden tvivlens undersøgende kraft havde videnskaben ikke formået hele tiden at skyde egne sandheder ned i jagten på nye.”
Helge Kragh vender sig mod jagten på absolutte sandheder:
”Bestræbelsen efter at finde det absolut gode eller sande er aldrig gået godt.”
Derfor kan det måske også undre, at mennesket anno 2016 stadig kan stræbe efter absolutter, men det er ikke mærkeligt, mener videnskabshistorikeren.
”Søgen efter absolutter er en dyb menneskelig drift – en del af det menneskelige dna,” siger han.
Helge Kragh hæfter sig ved, at Bibelen både rummer fremhævelsen af det absolutte – den klippefaste tro på én Gud – og tvivlen som medtaler. Begge aspekter er, når alt kommer til alt, også med til at skabe nye indsigter.
”Tvivlen gør, at vi nysgerrigt leder efter nye svar og er parat til at skyde eksisterende dogmer ned. Vores søgen efter absolutter vil jeg kalde en produktiv fejltagelse. Vi finder ikke det absolutte, men i jagten efter sandheden, finder vi ud af en masse. På den måde behøver vi driften, men kæden hopper af, når vi tror, at vi har fundet en absolut sandhed eller norm, som vi ikke vil vige fra,” siger Helge Kragh.