Viggo Mortensen, teologiprofessor emeritus ved Aarhus Universitet, hvorfor opfordrer kirkeminister Bertel Haarder (V) asylansøgere, der er i gang med at gennemføre dåbsforberedelse, til at vente med at blive døbt, til deres asylsager er færdigbehandlet?
"Ministeren vil som den øverste administrative chef for folkekirken gerne have, at den administreres, så det ikke kommer i modstrid med andre administrative organer, her Udlændingestyrelsen, der står for tildelingen af asyl. Det, der ligger bag, er, at det kan bringe de mennesker i vanskeligheder, hvis de bliver døbt, og de bliver sendt hjem til deres land. Det er en reel bekymring, som Udlændingestyrelsen må tage hensyn til i sin tolkning af asylreglerne. Som administrativ chef går Bertel Haarder ind og markerer, at han ikke vil have ballade mellem de to departementer, og han giver et råd til sine embedsmænd, præsterne."
Hvordan bør folkekirkens præster forholde sig til opfordringen?
"Normalt adlyder man i et embedssystem, men præsterne er her i et dilemma, hvor de på den ene side har deres rolle som embedsmænd og på den anden side deres kristne kald til at udøve deres præstetjeneste. Kirken og præsterne står med nogle levende mennesker, og det er kirkens opgave at tage sig af dem. Præsterne må følge deres præstelige forpligtelser og døbe de mennesker, der vil døbes. Det er det, præsterne er sat i verden for."
Hvordan stiller det de asylansøgere, der ønsker at blive døbt?
"Om de vil udsætte sig selv for den fare, der kan være forbundet med at blive kristent døbt, er en overvejelse, som den enkelte, der søger dåb, må gøre sig. Men ikke en overvejelse, som præsten nødvendigvis skal give forrang. Vi taler om et forløb, hvor mennesker hver uge i seks måneder bliver undervist i kristendom, så de ved, hvad det handler om, og hvad de går ind til. Selvom de ved, at det indebærer fare, vægter de det alligevel højere at få et synligt tegn på deres frelse i Jesus Kristus. Hvis de fastholder ønsket om dåb, er det en embedsforsømmelse, hvis præsterne ikke udfører det. Vi skal helst ikke leve i en verden, hvor man tvinges til at fortie sin religiøse overbevisning. Det er derfor, vi har en paragraf om religionsfrihed. Den skulle gerne overholdes, og religionsfrihedens definition er, at den giver ret til at skifte religion, og den ret skal ministeren bakke op om."
Er det den rigtige måde at betragte den kristne tro på teologisk set, når ministeren opfordrer til, at man ikke skal lade sig døbe, hvis det kan være farligt?
"Rent teologisk er der ingen indvendinger mod at lade sig døbe. Der er masser af mennesker i kristendommens historie, der er blevet døbt, hvor der har været stor fare ved det. Social diskrimination er en kendt problemstilling i missionshistorien. Når missionærerne er kommet ud, og folk har villet høre mere eller blive en del af det nye fællesskab, er de ofte blevet stødt ud af familie og samfundssammenhæng, fordi det ikke har været velset."
Strider det mod en sædvane, når ministeren blander sig i kirkelige interne anliggender som dåb?
"Det udstiller på en måde folkekirkens dilemma som statsligt understøttet trossamfund. Den semi-statslige institution folkekirken må i nogle henseender finde sig i, at det politiske system blander sig. Det er usædvanligt, at en kirkeminister går ud og giver råd om at undlade dåb. De tjenestesager, vi har haft, har været mod præster, som har nægtet dåb. De er som regel blevet fyret. Men man kan ikke sige, at vi har nogen sædvane på dette område. Danmark er i en ny situation med invasionen af flygtninge, og at nogle af dem ønsker at konvertere, er også en ny situation, så der er ikke nogen sædvane at trække på."