Professor: Skoler må ikke fravælge kvindelige præster

Det bør få konsekvenser, at en kristen friskole aflyste sin deltagelse i en julegudstjeneste på grund af præstens køn. Det vurderer professor med henvisning til nye regler for friskoler. Institut for Menneskerettigheder afviser brud på ligebehandlingsloven

Et SFO-kor fra den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus aflyste tilbage i december et arrangement med koncert og julegudstjeneste, da det viste sig, at den deltagende præst var en kvinde.
Et SFO-kor fra den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus aflyste tilbage i december et arrangement med koncert og julegudstjeneste, da det viste sig, at den deltagende præst var en kvinde. Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix.

Må en friskole melde fra til en planlagt julegudstjeneste på grund af præstens køn?

Det spørgsmål bliver diskuteret, efter det i går kom frem, at et SFO-kor fra den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus i december aflyste sin deltagelse i et arrangement med koncert og julegudstjeneste, da det viste sig, at den deltagende præst var en kvinde. Selv har skolen forklaret, at enkelte børn fra skolen ikke måtte deltage i gudstjenester med kvindelige præster, hvorfor hele koret meldte fra, og det fået politikere fra begge fløje til på sociale medier at problema-tisere opretholdelsen af et gammeldags og diskriminerende kvindesyn.

Men om beslutningen ligefrem skal føre til en tilsynssag, er der mindre klarhed om. Hvis man spørger professor i ret og religion på Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen, er spørgsmålet dog meget ligetil.

”Jeg kan godt forstå dem, der siger, at skolen skal have ret til at gøre, som de gør. Men efter man strammede reglerne for friskoler, er dette ikke længere tilfældet,” siger hun.

I 2017 blev der vedtaget stramninger af friskoleloven, som har ført til flere krav og skærpet tilsyn med danske friskoler. Dette skete blandt andet af frygt for, at muslimske friskoler undergravede demokratiske værdier, og det blev understreget, at friskolerne ”i hele deres virke” blandt andet skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder som ligestilling mellem kønnene. Det er dette, der har betydning for, at sagen på Jakobskolen i dag kan blive en sag, siger Lisbet Christoffersen.

”Ligebehandling har længe stået nævnt i friskoleloven, men den ændring, der blev lavet, betyder, at man nu skal undervise eleverne i demokratisk dannelse for dermed at imødegå – altså kæmpe imod – udemokratiske værdier. I dag må menighedsråd gerne fravælge præster af et bestemt køn af teologiske grunde. Men skolen skal ikke tage stilling til det spørgsmål. De skal forholde sig til friskoleloven,” siger hun.

”Selvom forældre har fuld ret til at vælge, at deres børn ikke skal deltage i en guds-tjeneste med en kvindelig præst, kan man virkelig spørge, om det er en friskoles opgave aktivt at fravælge en kvindelig præst.”

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagde i går til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det hverken er eller må blive sådan, at man ikke kan drive en fri grundskole, hvis man har konservative holdninger eller andre holdninger, flertallet er uenige i. Dette er ifølge Lisbet Christoffersen fint – så længe der er lighed for loven.

”Jeg har ikke et ønske om at puste sagen op, men jeg har bare kigget på forholdet mellem regler og virkelig-hed. Hvis politikerne ønsker at tolke loven anderledes, er det fint. Bare de sikrer sig at tolke den ens, uanset om der er tale om kristne, muslimske, jødiske eller katolske friskoler.”

Ifølge Annette Haaber Ihle, der er lektor, ph.d. fra Professionshøjskolen Absalon i Roskilde og har forsket i muslimske friskoler, er den politiske tolkning af friskoleloven afgørende i denne sag.

”En ting er, hvordan jurister læser loven, noget andet, hvordan politikere mener den skal fortolkes. De seneste år har vi set politikerne bevæge sig mere væk fra den frihedsret, som friskolerne bygger på. Men hvis de også vurderer, at en friskole ikke selv kan bestemme, hvordan den tolker kvinder og mænds ret til at fremføre religiøse ord, så er der i praksis ingen frihed tilbage,” siger hun og tilføjer, at det faktum, at der er tale om et julearrangement, som ikke er en del af skolens undervisning, bør tale imod en tilsynssag.

På sociale medier påpegede flere politikere og debattører i går, at sagen på Jakobskolen nok havde fået større konsekvenser, hvis friskolen havde været muslimsk. Ifølge Annette Haaber Ihle har der tidligere været historier om muslimske friskoler, der havde kønsopdelt undervisning eller seksualundervisning, men hun mindes ikke, at sagerne har haft nogen større konsekvenser for friskolerne. Derimod har det været sager om rodet økonomi og administration, der har fået friskoler til at miste tilskud.

Ifølge hende er det dog logisk, at de stramninger, der i første omgang skulle ramme muslimske friskoler, nu begynder at kunne mærkes hos de kristne friskoler.

”Først kom kritikken af de muslimske friskoler, så fik scientology-friskolerne herhjemme med børsten, og nu er de meget konservative kristne friskoler de næste i rækken.”

Hos Socialdemokratiet har friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen valgt at rejse sagen hos undervisningsministeren og kræve en grundig undersøgelse af kvindesynet på kristne og muslimske friskoler generelt. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten mener han, at Jakobskolens handling strider mod lige- behandlingsloven. Dette vurderer Maria Ventegodt, der er jurist og ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, dog ikke.

”Med mit kendskab til sagen er den ikke i strid med ligebehandlingsloven, og efter min bedste overbevisning er ingen blevet udsat for diskrimination på grund af deres køn,” siger hun og forklarer, at der ud fra et juridisk synspunkt ikke er tale om kønsdiskrimination, når en skole vælger ikke at deltage i en gudstjeneste på grund af præstens køn.

”Ingen er blevet behandlet ringere af den grund. Havde der i stedet været tale om et ansættelsesforhold, var sagen en anden og kunne have været problematisk i forhold til ligebehandlingsloven.”